Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Syv ting enhver (god) betalingsside har brug for

1.450 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
07 November 2013

Det er ligegyldigt, hvor meget trafik du genererer, eller hvor cool dit websted ser ud, hvis du ikke kan lave et salg. Mængden af salg, du får, vil indvirke på, hvor godt din forretning kører.

Det jeg vil fokusere på i dag, er at lære dig, hvordan du får din betalingsside til at have en god konvertering. Jeg er godt klar over, at det kun er en del af din samlede konverteringstragt, men det er en vigtig del.

Her er syv ting, som din betalingsside har brug for… uanset hvilken branche du er i.

Det rette antal formularfelter

Du vil høre folk fortælle, at jo færre formularfelter du har, des bedre vil dine konverteringer være. I de fleste tilfælde er det korrekt, men når det drejer sig om betalingssider, har jeg fundet ud af, at det ikke passer i mere end totredjedele af tilfældene.

Tænk blot over det… hvis nogen udelukkende spørger dig om dit kreditkortnummer, udløbsdato og sikkerhedskode, vil det muligvis få dig til at tænke, at de foretager sig noget fordækt.

Vi er normalt mere tilpas med at oplyse vores navn, e-mailadresse og postadresse, før vi oplyser vores detaljer om vores kreditkort.

I stedet for at gøre din betalingsside enklere med færre formularfelter, så test med at tilføje flere… særligt af slagsen »faktureringsadresse«.

Du vil finde ud af, at tilføjelsen af flere formularfelter kan øge folks tillid. Det vil til gengæld øge antallet af personer, der afslutter købsprocessen. Den dårlige nyhed er dog, at selv om flere folk udfylder dine formularfelter, betyder det ikke, at du tjener flere penge. Med forøgelsen af antallet af formularfelter stiger chancerne også for, at dine besøgende begår en fejl, når de indtaster deres oplysninger, hvilket fører til flere afvisninger af kreditkort.

Hvad skal du så gøre? Jeg har fundet frem til, at den bedste løsning på fejlindtastningsproblemet er at beholde de ekstra formularfelter, og så slå verificering så som »verificer adresse« fra i betalingsformidleren.

På den måde vil betalingen stadig blive gennemført, selv om en person laver en lille indtastningsfejl.

Ændr din besøgendes tankegang

En af de enkleste måder at få folk igennem betalingskassen er at få dem til at forstå, at der ikke er nogen risiko. Du kan selvfølgelig forsøge at formindske deres vurdering af risikoen ved at vise »refunderingsgaranti« eller »gratis prøve«-mærkater, men det virker ikke altid.

Du kan gøre noget rigtigt smart ved at benytte psykologi til at ændre de besøgendes tankegang til at købe. Det kan du gøre ved at få dem til at læse en tekst, der angiver produktets fordele og samtidig viser dem, at der ingen risiko er, hvis de ikke er tilfredse, ved at give dem en begrænset refunderingsfrist. Sæt et markeret afkrydsningsfelt ved siden af, så de føler, at de »godkender« produktet, før de køber det.

Denne strategi stammer fra den direkte markedsføringsverden, der typisk bruger denne tilgang på salgsfremmende postkort. Prøv det på din betalingsside, fordi det kan give dig et behageligt løft.

Tillidselementer gennem hele dine konverteringstragt

Du er sikkert allerede klar over, at det kan booste din konverteringsrate at placere mærkater som e-mærket, TRUSTe eller VeriSign, men er du også klar over, at du i de fleste tilfælde ikke vil se en forøgelse, hvis du kun placerer mærkaterne på betalingssiden?

Hvis folk ikke føler sig sikre, når de første gang besøger dit websted, springer de fra med samme, før de klikker sig igennem til din betalingsside.

Det kan du bekæmpe ved at placere sikkerhedsmærkater gennem hele din tragt. Altså fra dine forsider til dine produktvisningssider og selv til din betalingsside… det er mere sandsynligt, at du booster din konverteringsrate, hvis du bruger sikkerhedsmærkaterne på mere end blot din betalingsside.

Før du gør det, er der dog et par få ting, du bør være klar over:

  1. Det er sjældent, at sikkerhedsmærkater booster konverteringsrater med mere end 10%.

  2. Hvis du ikke har råd til et TRUSTe- eller VeriSign-mærkat, kan du typisk opnå samme konverteringsrate ved at lave din egen gratis og generiske version.

  3. Denne taktik virker bedre i finansielle og helbredsrelaterede brancher, der er kendt for spam.

Almindelige spørgsmål

Uanset hvad, så vil en god portion af dine besøgende tvivle, når de er på din betalingsside. Af den grund vil du ikke være i stand til at konvertere alle dine besøgende, men hvis du kan tage hånd om deres tvivl, kan du øge din konverteringsrate.

Ved at benytte Qualaroo på din betalingsside, kan du for eksempel stille folk spørgsmål som: »Hvad kan vi ellers placere på denne side for at overbevise dig om at handle?«

Du vil få mange svar fra folk, der fortæller dig, hvorfor de er bekymrede om at fuldende købet. Derefter kan du tage disse data og lave en liste over almindelige spørgsmål med tilhørende svar og placere den på din betalingsside.

Når du anvender denne taktik på din betalingsside, så prøv at placere sektionen med spørgsmål op mod toppen af siden eller under siden, fordi placering kan påvirke din konverteringsrate.

To trin er bedre end et

Hvem siger, at du øger dine konverteringer ved at reducere trinnene dine besøgende skal igennem? Ved at få dine besøgende til at afgive mikrotilsagn kan du typisk øge dine konverteringsrater… så som ved en betalingskasse med to trin.

Det kan du udnytte på din betalingsside ved at anmode om dine kunders navne og e-mail-oplysninger i første trin og deres kreditkortoplysninger i andet trin.

Det vil typisk booste din konverteringsrate med 10%.

Grunden, til at det virker, er, at folk føler, de allerede har afgivet deres navn og e-mailadresse til dig, så de kan lige så godt give dig resten af deres oplysninger. Plus du kan e-maile dem og forsøge at få dem tilbage til dit websted, hvis de ikke fuldender betalingen. Du kan endda friste dem med rabatkuponer eller skabe en fornyet markedsføringskampagne for at få deres opmærksomhed.

Hjælp dine besøgende via en live chat

Når de fleste virksomheder prøver at bruge en live chat, ser de ingen stigning i deres konverteringsrater af disse årsager:

  1. De har ikke en medarbejder i døgndrift på chatten, så folk er efterladt med ubesvarede spørgsmål.

  2. De har placeret den på hver eneste side på deres websted, hvilket kan distrahere de besøgende.

Hvis du vil forsøge med en live chat, så skal du sikre, at der er en medarbejder på den hele døgnet.

Derudover bør du teste ved kun at have den på din betalingsside. Det er den side, der typisk genererer flest spørgsmål og usikkerhed. Samt hvis du tilføjer den til din forside, vil folk benytte deres energi på at skrive spørgsmål i stedet for at læse din markedsføringstekst, der kunne have overbevist dem om at købe.

Sociale beviser

Det kan hjælpe med at overbevise dine potentielle kunder om, at du tilbyder et godt produkt eller en god tjenesteydelse, hvis du tilføjer virksomhedslogoer og anbefalinger fra nuværende og tidligere kunder. Det lyder muligvis ikke så vigtigt, men der sælges en masse lort på nettet… og folk køber det.

Det leder til nogle forfærdelige online indkøbsoplevelser for folk og bidrager til køberens anger. Du kan øge antallet af købere, der går gennem kassen, ved at placere sociale beviser på din betalingsside.

Hvis du agter at bruge logoer fra firmaer, der køber fra dig, bør du sørge for at benytte logoer fra både små og store firmaer… på den måde undgår du at forsømme kundesegmenter.

Hvis du vil bruge kundeanbefalinger, skal du sikre, at de har personens fulde navn og sted og gerne et billede, ellers vil dine anbefalinger virke svage, og de kan derved skade dine konverteringer. Hvis du agter at bruge dem, så gør det på den rigtige måde.

Konklusion

Hvis du følger ovenstående taktikker, burde du se en behagelig stigning i dine konverteringsrate på din betalingsside, men som det er med enhver anden form for konverteringsoptimering, bliver du nødt til at A/B-teste alt.

Hvorfor? Fordi det der virker for en forretning, virker ikke altid for en anden… selv hvis de er i samme branche.

Hvad mener du selv om at optimere din betalingsside for konverteringer? Kender du til andre taktikker, som vi alle kan benytte til at booste vores resultater?

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Frederik skriver Skriv dig op