Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Martin Leinstein Bilvask - Ny forretnings ide ?

Bilvask - Ny forretnings ide ?

10.449 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
27 August 2010

Så har jeg taget springet og lavet min første video blog her på Amino.

Kvaliteten er ikke i top, eftersom jeg bruger min Iphone, og jeg vender og drejer den lidt for meget. Men men... Øvelse gør mester.

Jeg har lavet 2 video klip, del 1 er en hurtig video hvor man kan se hvordan bilvasken ser ud. Og del 2 ser man hvordan de vasker min bil.

 

Og hvorfor så vise nogle folk som vasker min bil?

Jo ser du, jeg går meget op i at min bil skal være flot og ren, og tænkte at denne her forretnings ide er så god, at den også må kunne fungere i Danmark.
Min bil har aldrig været i vaskehallen, for det første bliver den aldrig helt ren, og for det andet kommer der masser af ridser i bilen, efter at man har været i vaskehallen, og så er det desuden alt for dyrt ;)

Mange steder i Oslo findes der folk som lever af at vaske biler med højtryksrenser og håndvask af bilen. Den bliver både vasket inde som ude. Vinduer bliver pudset ude som inde. Måtterne bliver vasket, bilen bliver støvsuget, bilen bliver skrabet for vand, så man ikke ser kalkpletter og meget meget mere... til en fantatisk pris af 200 kr. Og hvis man bare ønsker udvendig vask koster det 120 kr.

Ud over alt dette, kan man også få skiftet hjul, polering, sæderens, og meget andet.

 

Jeg snakkede med ejeren, og han mener at de ca. har et sted mellem 20-30 biler inde og få vasket pr dag.
Når jeg kommer ind og skal have vasket min bil, skal jeg næsten altid stå i kø, men venter gerne... ;) (jeg er der 1 gang pr uge)

Lille hoved regning, 20 biler pr dag, x 200 kr. = 4000 kr.

De har åbnet hver dag, fra mandag til søndag.

30 dage x 4000 kr. = 120.000 pr måned bare for bil vask, så kommer alt det andet ved siden af, polering, hjulskift m.m.

 

Jeg har diskuteret en sådan forretning med min far og min svigerfar, som har været på besøg her oppe, og begge er så interesseret i ideen, at de bliver ved med at spørge om jeg ikke vil åbne sådan en vaske "garage" i deres by. Hver gang de kommer på besøg her oppe, skal de ind og have vasket deres bil.

 

En lille forretning ide til dig som er  iværksætter - måske kan du bruge den? måske kan du ikke bruge den... 


Martin Leinstein is out!!! 

 

 

Del 1

 

Del 2

Til dem som gider at se hele min bil bliver vasket ;)

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Martin skriver Skriv dig op