Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Gæsteeksperten Hvordan ved du, om du er ivæksætter?

Hvordan ved du, om du er ivæksætter?

2.545 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
15 November 2012

At være iværksætter er markant anderledes end mange andre professioner. Der findes ikke et anerkendt vidensfundament, et kvalifikationssystem, eller en etisk ramme for god praksis for den sags skyld. Måske kan man sige at man bliver iværksætter ved at være entreprenant, ved at foretage sig driftige ting og få ting til at vokse.

Der findes så mange ting, man bør vide og være i stand til at gøre, for at være iværksætter, at det er umuligt at lave en udførlig liste. På samme måde findes der så mange variationer af iværksættere, at det også er umuligt at fremstille en tilstrækkelig udtømmende liste over personlige kvaliteter, karaktertræk og kompetencer. For hver kvalitet man opremser findes der næsten altid en entreprenør som er det modsatte. Men, på trods af dette, vil jeg gerne dele et par af mine erfaringer:

- At være god til mennesker. Få ting kan gøres uden andre personer i forretningshenseende.

- At være god til at sælge. Forretning handler om at kommunikere den værdi, du tilbyder.

- At kunne tolerere uvished. Uklarhed, kompleksitet og forandring kendetegner en iværksætters tilværelse.

- At være god til at lære. Viljen til at udforske og søge udfordring hjælper din evne til at tilpasse dig, forstå det ikke andre har forstået, og stræbe efter noget.

- At være god til at motivere sig selv. Dette gør du for dig selv, når du tjener andre.

Entreprenørskab kan ses som en rejse, hvor man langsomt bliver bekendt med egne værdier og ambitioner. Nogle starter med en specifik idé, andre med en forestilling om at gøre noget til sit eget, og nogle er bare interesseret i et felt, som de ønsker at vide mere om og arbejde i. Det er en af de ting ved entreprenørskab, jeg virkelig holder af: Indgangene er mange og de mulige rejser er utallige.

Så er du selv-starter, en der kan lide at få ting til at ske, en der fungerer godt med andre mennesker, en der kan overbevise andre, en der kan navigere i turbulente omgivelser, en der vil skabe noget, der har værdi for andre, en der kan lide at tage beslutninger, arbejde hårdt og tro på succes? Så er iværksættervejen måske noget for dig.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Gæsteeksperten skriver Skriv dig op