Danmark: Listen Louder!

Innovation og kreativitet er udråbt som særlige karakteristika ved dansk erhvervsliv. Det er vores kreative tankegang, vi skal overleve på i fremtidens internationale konkurrence, hører man gang på gang fra både interesseorganisationer og politikere.
Det sidste er helt korrekt, men vi har brug for et reality check, hvis vi mener, at vi har udviklet en ægte innovationskultur herhjemme.

En af kreativitetens fædre, Edward de Bono, skrev i sin bestseller The Six Thinking Hats: ”Great is the human who has not lost his childlike heart.”

Det er en vigtig pointe i en tid, hvor de fleste virksomheder og organisationer i den grad efterspørger kreativitet og innovation.  Harvard Business Review offentliggjorde for nyligt en global undersøgelse iblandt topchefer fra flere end 50 lande. Undersøgelsen havde ét altoverskyggende budskab: Fremtidens virksomheder efterspørger ledere, der er mere kreative og innovative. Af samme undersøgelse fremgik det, at 63% af den økonomiske vækst i England i 00’erne var affødt af innovation, mens kun 37% af væksten skyldtes det, undersøgelsen kaldte ”More inputs”. Eller sagt på en anden måde: Business as usual.

Innovation er altså en helt afgørende katalysator for vækst, hvis nogen skulle være i tvivl.

Den kreative dansker
Når nu kreativitet og innovation er så eftertragtede, så vil alle naturligvis gerne tage patent på de to ord. Det at brande sig med sådanne kvaliteter er blevet moderne, og vores kære fædreland er ingen undtagelse.

Uanset om det er programmer på DR, der skal sammenligne skoler i Danmark og Kina, eller det er ministre, der skal sælge deres finanslove, så bliver Danmark udråbt som en nation fyldt med en næsten uudtømmelig kilde til kreativitet og skaberevne. ”Godt nok er vi ikke så effektive, som de er i konkurrerende nationer”, hedder det, ”men heldigvis er vi foran, når det gælder innovation og kreativitet.” … Gu’ er vi ej!
Sandheden er den, at vi har potentialet til at komme foran:

• Vi har en folkeskole med nogle lærere, der er åbne overfor moderne måder at undervise på
• Vi har gymnasier og tekniske skoler, hvor innovation og iværksætteri så småt er begyndt at vinde indpas som vigtige redskaber og mindset
• Vi har videregående uddannelser, der i det mindste forsøger at forny sig og bygge bro imellem historie og fremtid.
• Vi har et erhvervsliv, hvor mange virksomheder praktiserer et fladt hierarki, der muliggør innovation og kreativ tænkning på tværs af niveauer og afdelinger.

Som international iværksætter og ivrig rejsende har jeg mødt mennesker og kulturer, der er langt foran os herhjemme i deres mindset, men jeg ved godt, at en sådan påstand ikke dokumenterer noget som helst. Det er blot ét menneskes subjektive oplevelse af verden.

Heldigvis kommer Bloomberg Rankings denne påstand til undsætning med deres seneste globale undersøgelse af innovation, hvor 93 lande blev sammenlignet ud fra en række komplekse og vægtede parametre. Heriblandt investeringer i udvikling og research, produktivitet, andelen af high-tech virksomheder, andelen af forskere m.v.
At Danmark i undersøgelsen kommer ind på en niende plads foran lande som Holland & Irland, men haltende bagefter USA, Sydkorea, Tyskland, Finland, Sverige, Japan, Østrig m.fl. er én ting. Det er naturligvis altid sjovest at ligge helt i toppen.

Mere nedslående var det imidlertid at få bekræftet, at Danmark ikke scorede topplacering i ét eneste parameter i Bloombergs analyse. Det understreger i mine øjne, at der er brug for langt mere kreativitet og innovation herhjemme, hvis vi skal følge med i fremtidens hårde, internationale konkurrence.

Hvordan får vi skruet op for vores kreativitet og innovation?
Gode gamle Harvey Firestone havde en væsentlig pointe, da han skrev:
”Capital isn’t so important in business. Experience isn’t so important. You can get both these things. What is important is ideas. If you have ideas, you have the main asset you need, and there isn’t any limit to what you can do with your business and your life.”

Kapital er ikke afgørende. Erfaring er det heller ikke. Idéer og innovation styrer!

Jeg mener, at vi herhjemme har et kæmpe kreativt forretningspotentiale, hvis vi får gjort op med nogle helt basale begrænsninger og stereotyper. Disse har komplekse årsager og derfor også komplekse løsningsmodeller, men er karakteriseret ved:

• En iboende angst i dansken for at fejle. Denne angst er en af de mest kraftfulde stopklodser, der findes, for at udvikle nye og succesfulde idéer og forretninger. Det være sig tabuet i Danmark omkring at gå konkurs eller vores lidt flatterende Jantelov.
• En opfattelse af at kreativitet er noget, der er forbeholdt de få – de få udvalgte man finder i kreative miljøer som KaosPiloterne eller i marketing- og innovationsafdelingerne rundt omkring. Sandheden kunne ikke være mere forskellig fra fordommen!
• En ærefrygt overfor innovation. En unødig kompleks opfattelse af et værktøj, der i sidste evne blot handler om vores evne til at skabe nye og kreative kombinationer ud fra allerede eksisterende idéer og real-life erfaringer.

Fortvivl imidlertid ikke, hvis du kan genkende nogle af disse mønstre – enten hos dig selv, dine kolleger eller i den organisation, du til daglig er en del af.
Hverken kreativitet eller innovation er nemlig nogen gudsgiven gave eller evne, som Silicon Valley eller andre vækstlokomotiver har taget patent på.
Nej, Edward de Bono lærte os, at kreativ tænkning IKKE er et talent, men en evne vi kan tillære os og træne. Han gjorde også op med myten omkring ”den store idé”, ”den store åbenbaring” og ”den store tænker”. Altså hele tankegangen om, at det kræver store genier at opfinde store ideer. Og at disse store ideer nærmest er kommet ud af det blå.

Sådan foregår innovation ikke – og har aldrig gjort det. Tværtimod!
Hvis man vælger at igangsætte en sådan blind jagt efter den ene store idé, så risikerer man aldrig at blive god til at tænke kreativt og ud af boksen. Har du f.eks. nogensinde hørt om en fodboldspiller, der udelukkende stiller op i VM-finalen?

Hvis vi i fremtiden skal skabe de store gennembrud og globale succes-virksomheder, så er vi i nødt til at blive bedre til at omfavne og skabe en hel masse små idéer hver for sig og i fællesskab. Vi skal ligesom fodboldspilleren træne vores evne til at være kreative, og det handler udover de rette værktøjer og tilgange i sidste ende om øvelse og atter øvelse.
Igennem vores uddannelsessystem og erhvervsliv har vi en ganske fornuftig trænerstab og en plæne, der måske ikke er nyslået, men dog i fornuftig stand og klar til at øve både de korte og lange afleveringer og afslutninger på.

Så ses vi på træningsbanen, Danmark?