Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Hans Jonas Hansen Mobilhandel er altså mere end en responsiv webshop

Mobilhandel er altså mere end en responsiv webshop

1.776 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
02 November 2016

Alle ved godt, at mobilhandel er kommet for at blive, og at det kun kommer til at vokse. Alligevel oplever jeg ofte webshops, hvor deres responsive webshop ikke fungerer ordentligt på mobile enheder.

Deres webshop er responsiv, men alligevel oplever jeg problemer på deres sider. På mange løsninger skyldes det, at man har installeret eksterne services til f.eks. at stå for nyhedsbreve eller sociale medier. Så sent som i dag var jeg inde på en webshop. hvor jeg ikke kunne læse om produktet, fordi en chatfunktion stod i vejen for produktet.

Din webshop kan sagtens være responsiv og stadigvæk opleve problemer på forskellige enheder. Det er en farlig strategi at regne med, at ens kunder gider rejse sig fra sofaen og finde deres computer frem, når de skal købe dine produkter. Højst sandsynligt går dine kunder videre til din konkurrent.

Hvis du har en Shopify eller WooCommerce webshop, har jeg skrevet et indlæg om normale problemer på disse to platforme. Du finder indlægget her.

Her er nogle råd til, hvad du kan (SKAL) gøre.

Hold hele tiden øje med din webshop

Det er vigtigt, at du løbende tjekker din webshop på computer, tablet og mobil. Bare fordi det tidligere virkede, er det farligt at regne med, at det stadigvæk virker.

Hvis du har begrænset tid, vil jeg anbefale, at du sætter en time af om ugen til at gennemgå din webshop på forskellige enheder og browsere. Der findes en række virksomheder på nettet (SaaS), der gør det muligt for dig at teste din webshop på forskellige enheder.

På den måde er du sikker på, at din webshop virker for alle dine besøgende - uanset enhed.

Test altid ændringer på alle enheder

Udover at du løbende holder øje med din webshop fra alle enheder, skal du altid gennemgå din webshop, når du ændrer noget på den. Du må ALDRIG regne med, at dine ændringer virker på alle enheder.

Du bør tjekke alle former for ændringer, så det bliver en vane for jeres virksomhed. Mange tænker, at det er ligemeget, fordi de har travlt med at komme videre til andre arbejdsopgaver.

Her er det vigtigt at huske på, at det kan koste dig mange penge, hvis du ikke opdager fejl med det samme.

Tænk ligeså meget på mobilen som computer

Det burde ikke være nødvendigt at skrive det her, men det er det. Webshopejere laver alt deres arbejde på en computer, og derfor har de med at glemme at tjekke deres website på mobilen. Forbrugerne kommer ind på din webshop fra tablet, computer og mobil, og de er ligeglade med, hvor dit fokus er.

Derfor skal dit fokus være lige stort på alle platforme. Det skal være let og hurtigt for kunden at finde relevant information og købe dine produkter.

Mit råd kan koges ned til følgende: Test din webshop på alle enheder igen og igen og igen.

Jeg kan også stå for vedligeholdelse af dit site hver uge, så du er sikker på, at alt virker. Hvis du er interesseret i dette, er du velkommen til at kontakte mig.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Hans skriver Skriv dig op