Selskabsomdannelse: A- og B-aktier

I min undersøgelse af emnet selskabsomdannelse er jeg inde i nogle overvejelser om, hvordan et eventuelt aktieselskab kan dannes. Det er helt klart, at der er et grundkrav på 500.000 kr. i ansvarlig aktiekapital. Men beløbet må gerne være større.

Lad os så sige, at jeg skulle bruge 1 mio. kr., og kun har en mindre beløb at skyde i forretningen og men har investorer til resten. For eksempel 275.000 kr. Så ejer jeg 27,5% af firmaet. Hvis alle aktierne er A-aktier, vil jeg også kun have 27,5% af stemmerne til generalforsamlingen. Og selvom jeg ville kunne acceptere at dele overskuddet, kan det jo godt være, at jeg ikke vil dele indflydelsen. I hvert fald ikke så meget.

Vi leger, at jeg gerne vil dele indflydelsen, sådan at jeg sidder på præcist 50% af stemmerne. Men godt vil dele det økonomiske overskud i forhold til det indskud, de forskellige investorer kommer med. Så er løsningen A- og B-aktier.

A-aktier kan tildeles en højere stemmeværdi end B-aktier. Sådan at hvis man køber en A-aktie til 1000 kr., har man 10 stemmer. Men hvis man køber en B-aktie til 1000 kr., har man kun en stemme. Men B-aktien udløser (kan udløse) stadig den samme del af overskuddet om A-aktien. Stemmerne ville så kunne fordeles sådan:

	Kroner	Stemmer
A-aktier	500.000	5.000
B-aktier	500.000	500
Stemmer i alt		5.500
50% indflydelse		2.750
Svarer til værdi i A-aktier	275.000
Rest A-aktier til salg	225.000
B-aktier til salg	500.000

Hvis nu man har en fantastisk plan, kan det jo godt være skidt kun at få 27,5% af overskuddet. Så var det måske en idé at låne nogle af pengene i banken i stedet og beholde lidt mere af overskuddet. Økonomisk gør det ikke den store forskel, aktionærernes indskud skal jo også forrentes, og de vil vente en højere rente end den, banken kan kræve. Men der kan være mange andre fordele ved at få aktionærer end lige pengene. Mere herom senere.

Jeg har ladet mig fortælle, at det er noget unikt dansk med A- og B-aktier, og at EU ikke synes om konstruktionen. Men at vi har det her, måske pga. tradition men også for at kunne sikre magten over visse virksomheder på bestemte (måske familiens) hænder, også når der kommer ekstra kapital ind. Og det giver nogle gode muligheder for at designe finansieringen, så den giver udtryk for lige netop den aktuelle virksomheds ledelsesform og kultur.