Fryns - hvad må man?

Jeg fik her i weekenden et stort spørgsmål: Hvad kan vi gøre med fryns? Og det er ikke sådan lige at svare på, for det er et stort emne, hvor reglerne ændrer sig hurtigt, og hvor vi må formode, at politikerne snart blander sig i den forskubning, der sker, når halvdelen af befolkningen får betragtelige udgifter betalt "skattefrit" mens den øvrige halvdel skal betale skat af hele deres løn.

Men jeg forsøger mig med en kort version af emnet "fryns":

Personalegoder – eller ”frynsegoder” – er populære, fordi de i mange tilfælde er skattefri for medarbejderen og skattemæssigt fradragsberettigede for virksomheden.

For en række personalegoder, er der særlige regelsæt. F.eks. fri bil, fri telefon, DSB/HT månedskort og kantineordninger.

Fri telefon, fri bil og kantineordninger sker der enten delvis egenbetaling eller beskatning af. Navnlig for fri bil, kan det svare sig at beregne lidt på, hvad der bedst kan betale sig.

Pendlerkort hører under den attraktive bruttolønsordning, hvor godet kan gøres omkostningsneutralt for virksomheden, idet udgiften trækkes fra medarbejderens bruttoløn inden beskatningen. Og medarbejderen sparer skatteværdien af godet. Andre bruttolønsordninger kan vedrøre medarbejdernes uddannelse, herunder bogindkøb, PC-ordninger, internetforbindelse, medarbejderaktier m.fl.

En stor gruppe ”diverse-udgifter” er samlet under én regel: Bagatelgrænsen.

Bagatelgrænsen dækker udgifter, som ”i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde”. Denne type personaleudgifter er skattefrie, så længe den samlede værdi ikke overstiger et beløb, som i 2007 er 5.200 kr. pr. medarbejder (2008: 5.400). Hvis bagatelgrænsen overskrides, bliver lønmodtageren skattepligtig af hele beløbet – de 5.200 kr. er ikke en bundgrænse.

Udgifter, som er omfattet af bagatelgrænsen er f.eks:

Bespisning ved overarbejde og møder
Avisabonnement til medarbejderens adresse (men ikke radio- og TV-licens)
Profilbeklædning, altså tøj med firmaets logo på (dog ikke arbejdstøj og sikkerhedssko)

Siden det er meget upopulært hos medarbejdere pludseligt at skulle beskattes af f.eks. den mad, de spiser, når de knokler igennem hele aftenen for at nå deadline, er virksomheden nødt til løbende at holde øje med saldoen pr. medarbejder. Brug en særskilt konto i regnskabet.

Følgende goder skal ikke medtages under bagatelgrænsen, men er skattefrie under alle omstændigheder:

ADSL-forbindelse, hvis medarbejderen har adgang til virksomhedens netværk
Betalt parkeringsplads ved arbejdspladsen
Kurser og undervisningsmateriale
Firmafester, f.eks. julefrokost
Kaffe, te og kildevand på kontoret

Sundhedsudgifter er fradragsberettiget for virksomheden og ikke skattepligtige for medarbejderen, altså traditionelt fryns.  Der er krav til sundhedsordningerne: Hvem de skal omfatte og hvilke udgifter der kan medtages. Men rygestoppræparater og rygestopkurser er omfattet. Det er forebyggende massage også. Men de fleste af de emner, der er omfattet af sundhedsordningen skal være lægeligt begrundet.

I alle tilfælde, er der tale om medarbejdere, altså ikke enkeltmandsfirmaer og I/S-ere, hvor kun ejerne arbejder i virksomheden. For disse gælder særlige - og lidt mindre lempelige - regler.

Der er jævnligt spørgsmål om betaling af medarbejderes brug af fittnesscentre og lignende sportsarrangementer. Og nej: De er ikke omfattet. Heller ikke af forebyggende hensyn til medarbejdernes sundhed. Tandlægeregninger har man også fået nej til.

Overvejer du at indføre en eller anden frynsegode, skal du tjekke op på reglerne først, for de ændrer sig hurtigt i takt med, at SKAT får flere spørgsmål med "bindende forhåndstilsagn" om emnet.