Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Jeff Blaavand Start af kursusvirksomhed med omvendt strategi - Socialemedier.dk

Start af kursusvirksomhed med omvendt strategi - Socialemedier.dk

2.236 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
20 October 2015
Jeg har i april 2014 startet min virksomhed Socialemedier.dk. Her var mit mål at afholde kurser, foredrag og undervisning i netop sociale medier. Der er dog en masse etablerede kursusholdere, virksomheder og foredragsholdere, der allerede har mange års erfaring og har etableret et navn for dem selv. Hvordan skaber man så et navn for sig selv og sparker lidt til de store konkurrenter?

En omvendt strategi

Socialemedier.dk er en sidebeskæftigelse for mig, og det er derfor ikke vigtigt, at jeg går ud og laver et kæmpe overskud fra dag 1 af. Jeg lagde derfor en strategi, hvor content blev min hovedmotor til at få skabt opmærksomhed omkring virksomheden.
Jeg lagde derfor en strategi, hvor jeg ugentligt skulle hjælpe, guide og dele indhold omkring sociale medier. Dette skulle primært foregå på min hjemmeside Socialemedier.dk. Jeg begyndte derfor fra bunden af, og skrev om nye funktioner på sociale medier, guides til fede kampagner, til hvordan man annoncerer på Instagram og meget mere. Dette er altsammen arbejde, der har til formål at sprede budskabet omkring min side, samt at opbygge en flok følgere med interesse i sociale medier. Dette er efterhånden blevet til en del følgere på Twitter, Facebook, LinkedIn og nyhedsbrevstilmeldte. Ud fra dette har jeg et godt grundlag til at begynde at udbyde kurser i sociale medier.

Hvorfor er den omvendt?

Den normale strategi for de fleste virksomheder er at begynde at pushe produkter ud fra start af. Efterfølgende kan der så komme en content-strategi til at bakke dette op. Dette er en strategi, som kan kræve en del investeringer i markedsføring af disse nye produkter og virksomheden. Især i et marked, hvor der allerede er etablerede spillere på markedet.
Ved at fokusere "omvendt", så har jeg formået at opbygge en hjemmeside, hvor der månedligt er over 20.000 besøgende. Dette giver mig et unikt grundlag for at aktivere disse besøgende, ikke kun på hjemmesiden, men også som følgere på diverse sociale medier. Jeg starter allerede kursus-delen på et højere niveau end jeg måske ville være endt på, hvis jeg havde startet med den omvendte og mere traditionelle metode.
Hvis man har ressourcerne til det, så er der selvfølgelig mulighed for at tilgå markedet på den traditionelle måde. Samtidig kan du også have et unikt produkt, hvorfor du bare skal have det ud over rampen. Meeeen, hvis du sidder med et produkt, som f.eks. kurser i sociale medier, der ikke nødvendigvis er at opfinde den dybe tallerken, så kan det være en god idé at re-tænke din strategi for indtrængning på markedet.
Min "omvendte" strategi har ikke kostet mig andet end tid, tid og masser af tid. Det er derfor ufarligt at gå i gang med, da du ikke har investeret hele din opsparing, opsagt dit fuldtidsjob og satset det hele. Så hvis du vil prøve at starte dit eget, men ikke ønsker at lægge alle æg i samme kurv, så overvej denne fremgangsmetode. Den har i hvert fald virket for mig.
Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Jeff skriver Skriv dig op