Drømme, Cocio og Ovnrens

  Her er så et nyt blogindlæg fra mig. Og som vanen tro er det endnu en historie fra min hverdag - og denne gang skal vi igen en tur tilbage til Bent Købmands købmandsbutik .
Dette er dog ikke en af de helt sjove historier, men en mere følelsesmæssig mavepuster som starter i Øksnehallen lørdag d. 15. september i år:

  I forbindelse med Iværk & Ivækst 2012 i Øksnehallen stødte jeg på en ung pige.
Jeg havde en længere hyggelig snak med hende og en del af snakken gik på at hun var i tvivl om hun var for ung (19 år) til at starte noget, selvom hun gik med en masse idéer og drømme om at blive iværksætter.
Hendes forældre gav ikke nogen støtte men mente at hun bare skulle få sig et arbejde. Så jeg gav hende et kort resumé af min baggrund og henviste hende til at gå hjem og læse mit blogindlæg "Jamen, vil du bare være en taber?" her på Amino, hvor jeg netop beskriver hvad jeg selv har været igennem omkring det med støtte, eller mangel på samme, fra bl.a. forældrene.

Hun sagde så at mange af hendes venner også sagde at hun havde for store drømme og burde holde op med at drømme og være realistisk i stedet for - og lige det sendte mig igen direkte tilbage i tiden til da jeg var bydreng i Bent's købmandsbutik...

...Hos Bent Købmand kom der mange forskellige kunder fra mange forskellige samfundslag.
Generelt var Hornbæk - navnlig den gang for 20-22 år siden - ikke et billigt sted at bo. Så der var selvfølgelig mange folk i byen som havde gode jobs, penge m.m.
Der var så også en del ældre mennesker som havde boet i byen nærmest hele deres liv. Og så var der selvfølgelig også turisterne og sommerhusejerne som om sommeren udgjorde mere end halvdelen af befolkningen i byen.
Men ligesom alle andre byer, så havde Hornbæk også sine egne skæve eksistenser. Personer som af den ene eller den anden grund stak ud fra mængden og gjorde sig mere eller mindre ubevist bemærket.
Der var f.eks. Fru Svingben som hun altid blev kaldt. Hun sad på bænken under vandtårnet, som var på hjørnet lige over for Bent's købmandsbutik. Fru Svingben var en overvægtig, meget lav dame på et sted imellem 40 og 50 år. Hun havde fået amputeret det ene ben og havde så en protese. Når vejret var til det, så sad hun ovre på bænken sammen med et par andre faste "stamkunder" og drak øller hele dagen. Ofte var hun så fuld at den protese hun havde på benet ikke var til meget hjælp når hun skulle hjem. Så der fik hun så hun så lige et par brede skuldre at støtte sig op af på hjemturen, imens hendes protese dinglede rundt i alle retninger - deraf navnet Fru Svingben.

Når vejret ikke var til at sidde på bænken, så sad Fru Svingben enten hjemme hos sig selv begravet i gamle poser med kattemad (som jeg som bydreng fik den tvivlsomme ære af at køre over og levere til hende), eller også så sad hun hjemme hos Bjarne.
Bjarne var en af de andre lidt spøjse typer som også sad ovre på bænken. Han var en høj ranglet fyr, som nok ikke var ældre end starten/midten af 30'erne. Han gik altid i en sort læderjakke som burde have været mindst et par numre større. Og så var der Trine der altid var hvor Bjarne var. Hun var en sort labrador og den flinkeste hund jeg nogensinde har mødt. Hun gik typisk med sin egen snor i munden når hun kom hjemmefra sammen med Bjarne. Når Bjarne så senere, mere eller mindre beruset, skulle hjem gik han med Trine i snoren og hun træk ham pænt og sikkert hjem til hans lille 2 værelseslejlighed i et lille hus. Bent havde en fast aftale med Bjarne om at jeg omkring en gang om måneden kom forbi og hentede ølkasser fyldt med tomme flasker og satte nogle nye tomme ølkasser til ham, som han så kunne fylde op.

Når jeg kom og hentede de fyldte ølkasser var der altid en masse tomme ølflasker fra Bjarne selv, Fru Svingben og de andre ovre fra bænken som besøgte Bjarne, når vejret ikke var til at sidde ude i. Men der var også to andre typer flasker: Tuborg Squash og Cocio flasker. Det var nemlig sådan at øl ikke altid var nok for Bjarne. Indimellem gik han ind og købte en flaske Cocio, en flaske Tuborg Squash og en lille flaske med ovnrens. Flasken med Tuborg Squash var til Trine fordi hun elskede det og fordi Bjarne elskede Trine og vidste at hun gjorde ham mange tjenester - og når hun havde drukket sin sodavand (som hun drak direkte af flasken - det har jeg aldrig set en hund gøre før eller siden) så var det Bjarnes tur til at drikke og så havde han brug for endnu en tjeneste fra Trine - nemlig at hun fik ham sikkert hjem efter han havde drukket sin Cocio ...med ovnrens...

En gang da jeg var hjemme og hente tomme flasker hos Bjarne, var han mere ædru end han plejede at være. Men det var også ved at være hen på slutningen af måneden og først når jeg havde fået hentet de tomme flasker og talt dem op, kunne han købe nye forsyninger for de pant-penge han så havde tilgode hos Bent Købmand. Jeg så en af de tomme flasker Cocio og uden at tænke videre over det fløj spørgsmålet ud af munden på mig: "Hvordan kan du overhovedet drikke det?".
Svaret kan jeg stadig grine over den dag i dag, selvom det i bund og grund er sørgeligt. Han sagde fuldstændig ligeud at det også var forfærdeligt at drikke. Men det værste for ham var navnlig at han skulle drikke halvdelen af Cocio'en før der var plads i flasken til at han kunne blande ovnrensen i...

Men det rigtig sørgelige kom, da jeg spurgte ham hvorfor han gjorde det - altså hvorfor han bare drak sig fuld i øl og ovnrens. Han var jo ikke så gammel, set med mine øjne var han yngre end mine forældre og navnlig en del yngre end Fru Svingben og de andre ovre på bænken. Jeg mente at der måtte være så meget andet han kunne lave end bare at sidde der og spilde sit liv.

Og hans svar vil jeg aldrig glemme og indimellem minder jeg mig selv om det i forskellige situationer - og jeg viderefortæller gerne ovenstående historie til andre, som jeg kan høre har brug for at høre historien og Bjarne's svar:

Bjarne svarede "Jeg har ikke nogen drømme tilbage... Når der ikke er noget at drømme om er det hele lige meget... DU må ALDRIG holde op med at drømme, for så ender du som mig!".

Så min pagt går på at jeg aldrig vil holde op med at drømme - og aldrig tage drømme fra andre.
- Og som iværksætter er dette dit ultimative værktøj: Dine drømme, det du ønsker og drømmer om.
Tag andres ord til dig, når de skyder dine højtflyvende planer, projekter og drømme i sænk - men lad dem aldrig tage drømmene helt fra dig.
Drømmer du om at kunne køre i din egen Porsche eller bo i et kæmpe palæ en dag - så sæt et billede af det op på væggen og stå ved at dét er din drøm. uanset hvad andre siger og mener om dette.
For som Bjarne lærte mig den dag: Hvis du ikke drømmer om noget, uanset hvor stort eller småt det end er, så kommer du ihvertfald INGEN vejne i dit liv...

/Jesper


Hvis du vil læse mere om min tid hos Bent Købmand, og hvorfor min tid hos ham har betydet så meget for mig, så kan du læse følgende blogindlæg:

- Der lærte jeg noget

- Opfør dig ordentligt knægt!

- Købmandens Kakao

- Forær svinet væk!