Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Jessien Sprog og Kommunikation Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt….. Eller hvad?

Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt….. Eller hvad?

2.142 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
20 March 2019

Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt..... Eller hvad?

Jeg har sat Therese Waltersdorff fra Waltersdorff Consulting stævne for at høre mere om hendes syn på det at være selvstændig og iværksætter.

”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt” er Pippi Langstrømpes efterhånden ret berømte citat, som mange mennesker på overskudsagtig vis bruger til at beskrive, hvordan de griber nye opgaver an.

Men for Therese forholder det sig lige omvendt; Hun fortæller mig, at hun faktisk kan blive ked af det, når folk beskriver sig selv med det citat, for med det siger de, at det har været nemt og ligetil for dem, at nå til hvor de er, og sådan har det slet ikke været for Therese i hendes personlige og faglige udvikling, frem til hvor hun er i dag.

Vi sidder i Thereses hyggelige herskabslejlighed på Frederiksberg med stuk i loftet, knirkende trægulve, kaffe på kanden, og en hvid havamalt-hvalp, der hilser mig velkommen.

Små mål blev til større mål

Jeg spørger Therese, hvad hendes tre bedste tips til andre iværksættere er.

”Det korte svar er G-A-S”, siger Therese. Ret ubevidst skabte hun sin første model i en tidlig alder, og den blev efter mange år konkretiseret i GAS-modellen. GAS står for GLÆDE - ACCEPT - SMÅ MÅL, og har faktisk fungeret som pejlemærker op gennem Thereses liv, fra en ungdom med tilsyneladende begrænsede muligheder og frem til et liv fyldt med muligheder. Det har nemlig ikke altid føltes sådan – altså som om der var mange muligheder.

Glæde handler om at finde nogle ting at glæde sig over, uanset hvor små de er, og uanset hvor svært ens liv er lige nu.

Accept går på at acceptere, at ja, det er svært.

Små Mål handler om at fokusere på de små mål undervejs, og på den måde navigere sig ud af det, der er svært.

Sådan har Therese i hele sit liv brugt modellen til arbejde sig op, og sætte sig små mål i det, hun befandt sig i, er nået videre, har sat andre små mål og har på den måde arbejdet sig op til hvor hun er nu, med stadig større og større mål for sig selv og sin forretning.

”På den måde fungerer GAS-modellen faktisk som en opadgående spiral, der kan bringe en videre fra en måske ikke særlig favorabel situation, frem til noget nyt”, siger Therese og skænker mere kaffe til os. Siden hun var helt ung og arbejdede som kassedame, har Therese levet efter GAS-modellen. I dag driver hun egen konsulentvirksomhed, hvor hun fungerer som netværksfacilitator, workshopleder i bl.a. innovation og smalltalk samt betroet sparringspartner for ledere.

”For mig blev det at fokusere på de små mål, en vej ud af en svær barndom - og sådan har det været lige siden.” siger Therese.

Så – hvordan får man succes som iværksætter?

”Opskriften på succes er at blive ved, keep going. Indimellem er du er nødt til at gøre noget ubehageligt for at komme derhen, hvor du gerne vil. Er dit mål med at blive selvstændig, at du f.eks. ønsker at opnå en større fleksibilitet i din hverdag, men bryder du dig ikke om at udstille dig selv eller ringe til mulige kunder, ja så må du ofre dig på noget af det, som er ubehageligt for dig, og bevæge dig ud af din komfortzone”, siger Therese. ”Og det ER svært, men vil du rykke dig som selvstændig, må du bevæge dig fra din komfortzone og ud i din udviklingszone”, afslutter hun.

Læs mere om Therese Waltersdorff og Waltersdorff Consulting på hendes virksomheds website www.waltersdorff.nu

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Dorthe skriver Skriv dig op