Har du styr på det altafgørende succesparameter?

Selvom det ikke altid italesættes så direkte herhjemme, så er verdens forretningsledere ikke i tvivl: Innovation er det altafgørende succesparameter for, om man i fremtiden får succes som virksomhed eller ej. Vi kan snakke nok så meget om skatter og afgifter, globalisering etc. Innovationskraften i såvel en start-up som en etableret virksomhed er og bliver den determinerende faktor.
Senest pegede et globalt Deloitte studie således på, at 78% af alle virksomhedslede identificerer innovation som altafgørende for deres vækst og konkurrenceevne.

Dette til trods er innovation ofte et ord, der fylder mere i forretningsplaner, strategidokumenter og værdisæt end i daglige handlinger og firmakulturer herhjemme. Jovist, vi scorer fornuftigt på diverse innovationsmålinger i Europa, men som oftest måles her virksomhedernes selvopfattelse nærmere end deres performance.

Som serie-iværksætter har det altid interesseret mig, hvorfor nogle virksomheder evner at skabe bedre vilkår for forretningsudvikling og vækst end andre. Her følger 3 væsentlige spørgsmål, du bør stille dig selv uanset din organisations størrelse, branche og formål:
 

1. Har I en kultur med plads til eksperimenter?
   Ikke alle nye produkter og services får succes. Omvendt er vi nødt til at tillade sådanne fejlskud, hvis vi skal lykkes på den lange bane. De mest succesfulde virksomheder er de, der evner at fejle hurtigt og billigt ved at igangsætte små eksperimenter og konstant lære af den feedback, de får på disse.
   
   
2. Har I en budget-kultur?
   Jeg driller nogle gange de topchefer, jeg møder, med deres behov for at sige nej.
   Man ved fra børnepsykologien, at ”nej” er ét af de 10 første ord, børn lærer. Herefter gentager barnet ordet igen og igen, fordi vi som små elsker at lære nyt.
   Når vi efterfølgende bliver voksne, forsvinder noget af denne umiddelbare og barnlige nysgerrighed, men ordet ”nej” hænger stærkt ved. Det er på den ene side ganske naturligt, at man som leder siger nej til nogle ting, men det kan på den anden side også være en uheldig forsvarsmekanisme for at undgå at begå fejl.
   Jeg har mødt utallige virksomheder, hvor ordet ”nej”, eller i den voksne udgave ofte italesat igennem voksenordet ”budget”, har begrænset innovationskraften. Dette skal især ses i lyset af, at nogle af de bedste innovationstiltag kommer fra medarbejdere, der IKKE sidder i ledelsen. Det kan være kundeservicefolk, sælgere, produktionen etc. Hvis de alt for mange gange møder en ”budget-kultur”, når de kommer med nye forslag, vil de med tiden blive både demotiverede og bange for at foreslå nye måder at gøre tingene på.
   
   
3. Har I installeret innovationssensorer på jeres arbejdsplads?
   Innovationssensorer er et ord opfundet til denne Amino-artikel. Men det giver en fin metafor for noget af det allervigtigste i en innovationskultur: Evnen til at opfange værdifuld feedback og behov og siden levere innovative løsninger på dette.
   Med innovationssensorer mener jeg processer, der indsamler viden ligeså naturligt som alle andre kerneopgaver i virksomheden. Dvs. at kundeservice kobles direkte med produktudvikling og marketing, fordi de ansatte i kundeservice er oplagte ”sensorer” til at registrere, hvad der foregår ude iblandt kunderne.
   En anden innovationssensor kunne være sælgerne, der hele tiden sidder med virksomhedens kunder og potentielt set rummer oceaner af ny viden – hvis ellers virksomheden gør sælgerne bevidste om denne rolle i forhold til innovation samt systematiserer og anvender den viden, der kan opsamles via salgsmøder, mails etc.
   
   Det centrale er bevidstheden om, at alle disse touchpoints også bør forsynes med en innovationssensor, som registrerer ny viden, trends og tendenser til glæde for virksomhedens samlede innovationskraft.