Hvis vi alle er enige om problemet, hvorfor løser vi det så ikke?

Hvorfor er det, at hvis alle er imod sultende børn, 1 milliard menneskers manglende adgang til elektricitet eller et tilsvarende antal mennesker, der lider under mangel på rent drikkevand, så fortsætter disse problemer ikke desto mindre med at eksisterer? Hvis vi alle er enige om problemet, hvorfor løser vi det så ikke?

Iværksætteri handler i sin essens om at løse behov og skabe værdi. Socialt iværksætteri tager kritisk stilling til hvilke behov, vi bruger vores tid og talent på at løse. Hvor det typisk er sådan indenfor iværksætteri, at vi er rockstjerner uanset, om vi tilbyder abonnementer på sokker eller går efter at filtrere drikkevand i tredje verdens lande, så gør social innovation og iværksætteri op med denne pragmatiske tilgang til at være iværksætter. I stedet diskuterer man værdier og globale udfordringer, og på baggrund af disse diskussioner udspringer de virksomheder, der har som deres essens at ville løse større, reelle problemer.

Så snart man påstår, at nogle problemer er mere vigtige at løse end andre, risikerer man at komme i modvind. Typiske modargumenter kunne lyde, om man ud fra den logik så også mener, at nogle iværksættere er bedre end andre? Finere end andre?

Nej, lyder mit svar, men med tilføjelsen: Jeg vil imidlertid hellere kæmpe for de iværksættere, der tager sig af de globale og åbenlyse uretfærdigheder i verden, for det siger mig langt mere end at blive rig og skabe arbejdspladser på at løse velbjergede vesterlændingenes relativt ligegyldige og mere eller mindre reelle hverdagsproblemer.

Det er klart, at en så klar udmelding vil dele vandene, men det er også udmærket. Jeg er inspireret af den amerikanske innovations- og ledelsesekspert Simon Sinek, der iblandt sine manglende glimrende mantraer har udtrykket: ”Surround yourself with people who believe what you believe.”. Dermed mener Sinek ikke, at man skal omgive sig med ja-sigere, der giver én ret i alt, men at man som menneske må stå fast på de ting, man tror på, og agere og kommunikere derudfra. Det vil give én modstandere og tilhængere, og det er tilhængerne/meningsfællerne, man efterfølgende skal bruge sine kræfter på at gøre en forskel i samarbejde med.

For sociale iværksættere arbejder tiden for os, og resultaterne på internationalt plan er til at tage og føle på. Social innovation, iværksætteri og socialt intraprenørskab boomer frem i disse år – nærmest alle andre steder end i det ellers tidligere så bæredygtige og bevidste Danmark.
England opretter særlige programmer og venture fonde for området. I USA skaber de sociale iværksættere milliardoverskud som aldrig før (samtidig med at nogle af verdens største uretfærdigheder adresseres og bekæmpes), og i tunge og konventionelle organisationer som Unilever, Accenture og McKinsey begynder fremsynede sociale intraprenører at presse på for at gentænke den måde, som disse kæmper agerer på.

Den positive udvikling giver os flere og flere rollemodeller. Sociale iværksættere som Salman Khan, der igennem Khan Academy har udviklet en bæredygtig forretningsmodel for online læring og tutorbistand, er med til at gentænke og genskabe, hvor uddannelse leveres. Han og andre er fremtidens Steve Jobs – vel at mærke i en ligeså innovativ, men mere menneskelig udgave.

Hvis vi alle er enige om problemerne, så lad os begynde at løse dem – også her fra vores nordiske smørhul.