Silicon Valley bag facaden

Har du været i Silicon Valley? Hvis ikke så forstår jeg godt den mytiske karakter, som dette område i det sydvestlige USA kan have for dig. Som én, der har opholdt sig der af flere omgange, husker jeg min første skuffelse, da jeg ankom tilbage i 2006.

Dengang havde Danmark endnu ikke den store repræsentation derovre, så man var mere eller mindre overladt til sig selv. Jeg kom samtidig med en ret naiv opfattelse af Silicon Valley som én lang gade, hvor alle de inspirerende startups lå. Det skulle være stedet, hvor man hele tiden var ét skridt foran resten af verden, hvor talenterne flokkedes for at få jobs hos dig, og hvor hele iværksætterverden lå for dine fødder.

Jeg fandt hurtigt ud af, at ”Valley” skal tages ganske bogstaveligt. Det var ikke én gade, men en dal, et større område, hvor alle de spændende virksomheder ganske vist havde enorme kontorer og HQ’ers, men hvor man som lille dansker hurtigt kunne føle sig fortabt og enormt alene. Uanset hvor god man så i øvrigt måtte være til at netværke og tale sin sag.

Det er heldigvis blevet nemmere at være dansker i SV i dag. Vi har fået et vigtigt Innovation Centre og andre ting, som understøtter det at være dansk iværksætter i den forjættede dal. Samtidig bor der langt flere danske iværksættere derovre, end der gjorde tilbage i 00’erne, hvilket igen gør det nemmere at komme som ny iværksætter og vækstvirksomheden til Guds eget land.

Tilbage står Silicon Valley imidlertid stadig med en række problematikker, der sjældent bliver italesat, fordi de ikke understøtter den mytiske fortælling. I stedet arbejder man massivt på at promote folk som Mark Zuckerberg, der takket være Facebook blev milliardær som 23-årig og siden købte WhatsApp for 19 milliarder kroner – endnu en Silicon Valley opfindelse med blot fem år på bagen.

Hvad vi sjældent hører om er de tusind og atter tusindvis af virksomheder, som ikke kommer i medierne, fordi de ganske enkelt ikke klarede den. Vi hører heller ikke om den massive overrepræsentation af stress og depression, der findes iblandt iværksættere i SV i forhold til resten af verden.

Her er nogle tal om Silicon Valley bag facaden:

• Venture kapitalisterne investerer i under 1% af de virksomheder, der pitcher deres forretning for dem i Silicon Valley
• Der er en massiv overvægt i antallet af hvide mænd, når vi taler om hvem, der opnår investeringer i Silicon Valley. Kun 1% er farvede, 8% er kvinder, og 12% er asiater (kilde: CB Insights)
• 95% af alle startups, der modtager finansiering (gennemsnitligt 10 mio. kr. pr. startup), må lukke indenfor de næste 20 måneder
• 30% af alle Silicon Valley iværksættere går ned med stress eller depression, imens de driver virksomhed i området. Det tilsvarende tal for befolkning som helhed er kun 7%. Tilsvarende alarmerende tal findes for antallet af selvmord.

Hvad kan man uddrage af ovenstående tal? Det er i hvert fald sikkert, hvilket også for nyligt blev understreget af investeringsguruen Sam Altman (Y Combinator), at investeringsklimaet i Silicon Valley ikke er særligt attraktivt for tiden. Venture kapitalisterne foretager færre investeringer til lavere værdiansættelser.

Hvis man kigger nærmere på diversiteten i Silicon Valley, så er det også bedrøvelig læsning. Udover ovenstående tal så viser data fra store virksomheder som Google, Facebook og Apple, at kun 5% af de ansatte har latinamerikansk baggrund, mens blot 4% er farvede (black). Også her har den forjættede dal lang vej igen sammenlignet med resten af samfundet.

Dette korte indblik i Silicon Valley bag facaden er tankevækkende, men ikke tænkt som nogen skræmmekampagne. Der er bestemt store muligheder og fordele at opnå ved at starte op i SV, men også ting man er nødt til at overveje grundigt, inden man kaster sig ud i det amerikanske eventyr. Det er dyrt, risikofyldt og ikke altid den rette strategiske beslutning for en virksomhed i vækst.

Kernelæringen er vel den, at den mytiske del må sparkes til hjørne. Myten er som de fleste andre myter ikke repræsentativ for virkeligheden. Med mindre du er en midaldrende, hvid mand med et i forvejen fornuftigt netværk og gode talegaver, så er adgangen til kapital meget begrænset.
Dine chancer for virkelig at få succes er ligeledes meget små, men omvendt så viser tallene fra SV også, at hvis du så endelig lykkes, så lykkes du big time. Her handler det altså om din egen risikoafvejning.

Risikoafvejning gælder det også, når du skal vurdere dit eget helbred og de risici, der følger med at være vækstiværksættere og underlagt dette pres. Er du villig til det, eller ej?

Jeg har ikke svaret, men opfordrer blot til refleksion…