Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Tag venskab alvorligt

3.638 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
01 January 2011

Connections, folowers, venner, forbindelser... kært barn har mange navne, men dette indlæg handler om vores forhold til vores forbindelser i sociale netværk.Lad os bare bruge Facebooknavnet, "venner", og lad os se bort fra, at Jodle Birge gang på gang har belært os om dette begrebs andre betydninger.

Når du får kontakt med en ny ven på et socialt netværk, kommer der ofte en standardtekst med. Vennen ved så, at denne tekst betyder anmodning om venskab. Han vurderer (måske) om venskabet er OK for ham, og klikker sin accept og sender dermed en standardtekst tilbage.
Nu er I venner.

Men prøv at lægge mærke til, hvordan en standard venneanmodning fra en lidt fjern bekendt føles. Hvad tænker du:

  1. Yes, han vil mig noget - han skal absolut være min ven.
  2. Nåh, ham. Ja, ja. Der kan da ikke ske noget ved at være ven med ham - jeg kan jo altid skjule hans opdateringer.

Jeg selv tænker noget i retningen af det sidste, og det er ikke en særlig god indgang til et venskab. Slet ikke, når vi betragter det forretningsmæssigt.

Måske tjekker du hans profil. Hvad tænker du, hvis han har 500+ venner?

  1. Han er en fed fyr med stort netværk. Det vil jeg være en del af.
  2. What... skal jeg være én ud af 500 - jeg vil æde min hat på, at han skjuler mine opdateringer, så snart han får mulighed for det.

Jeg selv tænker noget i retningen af det sidste, og det er ikke en særlig god indgang til et venskab. Slet ikke, når vi betragter det forretningsmæssigt.

Løsningen er ganske enkel:

  1. Når du sender en venneanmodning, så send en personlig hilsen med.
  2. Når du accepterer et venskab, så send en personlig hilsen med.
  3. Acceptér kun venskab med nogen, som vil dig noget, og som du vil noget. Pseudovenner svækker din profil.

Det er klart, at du har brug for mange venner, hvis du skal bruge din profil til at spamme fra. Men hvordan har du det egentlig selv med de, af dine venner, der bruger deres profil på den måde? For mit vedkommende har jeg enten skjult dem eller "unfriended" dem.

VENlig hilsen

Hans

PS. Christian, jeg skal nok acceptere din LInkedIn-connection når jeg kommer til den anden computer. Tak for din fine hilsen.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Hans skriver Skriv dig op