Bliv gratis medlem
10 August 2012
For hulen en brøler, jeg lavede i går!
Mit månedsblad, Gang i Lokalområdet, som udkommer på Strueregnen og i Sydthy, har i 2011 haft en ikke uvæsentlig nedgang i omsætningen. Det er selvfølgelig ikke sundt på længere sigt, så jeg besluttede mig for at lave en kampagne for at få flere faste annoncører med forholdsvis små annoncer.
Jeg sendte et godt tilbud ud til tidligere annoncører, som var stået af undervejs i håb om, at de igen havde lyst til at være med.
Tilbuddet er organiseret sådan, at man har størst incitament til at vælge den annoncestørrelse, som jeg helst vil sælge.
Desuden er der et lille ekstratilbud på en mindre - og dermed billigere - annonce, hvor rabatten og besparelsen er mindre.
Ideen i det todelte tilbud er, at mange er glade for at vælge en "dyr" løsning fra. Så føler de, at de har sparet mere end, hvis man blot havde serveret det "lille" tilbud for dem. Jeg får altså en gladere kunde til den samme pris - og konverterer flere.
Men tilbage til brøleren.
Ud over mine faste "visitkort-annoncører" har jeg også en række, som har en større annonce med engang imellem. Disse annoncer indeholder ofte konkrete tilbud og for nogle branchers vedkommende får annoncørerne tilskud fra leverandørerne. Jeg har aftalt med dem, at jeg sender en mail i god tid før hver deadline, og så vender de selv tilbage, hvis de skal have noget med.
For at sprede min aktuelle kampagne, tilføjede jeg så lige (tankeløst) mit gode tilbud om faste annoncer til denne flok. Det var dumt.
Én af dem responderede nemlig næsten omgående. Ikke med en bestilling af en sædvanlig annonce i 2000 kr.- klassen, men med ønske om at benytte det tilbud, som koster knap 2500 kr. resten af året.
Der er fire numre tilbage i 2012, så potentielt har jeg tabt 5500 kr. på at få fat i en annoncør, som jeg i forvejen havde godt fat i. Desuden har han nu lettere ved at sige nej tak til større annoncer - han har jo den bedst tænkelige indvending: "Jeg er jo med!"
Man skal jo lære af sine fejl, men da jeg egentlig godt vidste det i forvejen, sender jeg hermed lærdommen videre til mine læsere, som så forhåbentlig får mere værdi ud af min brøler, end jeg har tabt.
Mit månedsblad, Gang i Lokalområdet, som udkommer på Strueregnen og i Sydthy, har i 2011 haft en ikke uvæsentlig nedgang i omsætningen. Det er selvfølgelig ikke sundt på længere sigt, så jeg besluttede mig for at lave en kampagne for at få flere faste annoncører med forholdsvis små annoncer.
Jeg sendte et godt tilbud ud til tidligere annoncører, som var stået af undervejs i håb om, at de igen havde lyst til at være med.
Tilbuddet er organiseret sådan, at man har størst incitament til at vælge den annoncestørrelse, som jeg helst vil sælge.
Desuden er der et lille ekstratilbud på en mindre - og dermed billigere - annonce, hvor rabatten og besparelsen er mindre.
Ideen i det todelte tilbud er, at mange er glade for at vælge en "dyr" løsning fra. Så føler de, at de har sparet mere end, hvis man blot havde serveret det "lille" tilbud for dem. Jeg får altså en gladere kunde til den samme pris - og konverterer flere.
Men tilbage til brøleren.
Ud over mine faste "visitkort-annoncører" har jeg også en række, som har en større annonce med engang imellem. Disse annoncer indeholder ofte konkrete tilbud og for nogle branchers vedkommende får annoncørerne tilskud fra leverandørerne. Jeg har aftalt med dem, at jeg sender en mail i god tid før hver deadline, og så vender de selv tilbage, hvis de skal have noget med.
For at sprede min aktuelle kampagne, tilføjede jeg så lige (tankeløst) mit gode tilbud om faste annoncer til denne flok. Det var dumt.
Én af dem responderede nemlig næsten omgående. Ikke med en bestilling af en sædvanlig annonce i 2000 kr.- klassen, men med ønske om at benytte det tilbud, som koster knap 2500 kr. resten af året.
Der er fire numre tilbage i 2012, så potentielt har jeg tabt 5500 kr. på at få fat i en annoncør, som jeg i forvejen havde godt fat i. Desuden har han nu lettere ved at sige nej tak til større annoncer - han har jo den bedst tænkelige indvending: "Jeg er jo med!"
Man skal jo lære af sine fejl, men da jeg egentlig godt vidste det i forvejen, sender jeg hermed lærdommen videre til mine læsere, som så forhåbentlig får mere værdi ud af min brøler, end jeg har tabt.
Opret bruger