DRs erhvervsdrama Lykke er slut - men det gør ikke noget for DSB har taget fint over (tæt forfulgt af CBS) med et show fuldt af interessante spørgsmål:
1. På et bestyrelsesmøde ser man pludselig en flig af noget der ligner regnskabs-fifleri med subsidiering af en blødende svensk forretning (sjovt hvorfor det ikke er kommet frem før årsregnskabet - er der ingen dialog med revisor?)
2. Tingene udarter og tilliden bryder sammen og ud ryger direktøren (her med graverende procedurefejl, hvor dyrt bliver det mon?)
3. Økonomidirektøren konstitueres (i hvor mange virksomheder med urent trav i økonomien vælger man lige økonomidirektøren som konstitueret? Har han ikke været nærmest på fejlene? Enten bidraget eller undladt at sladre?)
Det bliver spændende at følge de kommende uger. Og når hele denne farce har lagt sig - så kan man stille det virkelige og strategiske spørgsmål: Hvad pokker laver DSB egentlig i Sverige?