Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Tune Hein fra tunehein.dk 4 timers Dødsyg Arbejdsuge...;-)

4 timers Dødsyg Arbejdsuge...;-)

3.256 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
16 August 2011

Mange er fascinerede af tankerne om 4 timers arbejdsuge - men lad mig være den sure gamle mand som drypper malurt i bægeret: jovist kan de fleste da skære meget ned på deres arbejdsuge - og effektivt nå næste det samme alligevel. Men problemet er: hvor sjovt er det så lige..?

Du kan fx. spørge hver eneste småbørns forældre. Tag nu min nabo. Han arbejdede som finansmand 12 timer om dagen. Han var top glad for sit job. Så fik han en baby som naturligvis skal afleveres og hentes i børnehaven og se sin far en lille smule før sengetid. Resultat: manden har reduceret sin arbejdstid dramatisk fra 12 til 7 timer - fantastisk at det kunne lade sig gøre! - og han har aldrig været mere træt, stresset og utilpas. Alt er komprimeret og det eneste han tænker på i løbet af dagen er hvordan han kan kæmpe sig igennem det hele og komme afsted til tiden. Pointen: alt det sjove er skåret væk. Kaffen, det sociale, brainstormings, snak med kolleger osv. Nu er det blot komprimeret hårdt arbejde i max tempo. Lad ikke det være visionen for dit arbejdsliv!

Hvis du vil have tilfredsstillelse i stedet for bare en kort dag skal du gå efter 2 ting:

a) Mening. Det du synes er værd at kæmpe for. Det der giver dig stolthed. Her hvor du gerne vil bidrage og bruge dig selv.

b) Flow. Det der sker når der pludselig er gået 4 timer uden at vi har opdaget det. Medrivende. Tabe sig selv ind i opgaven. Miste fornemmelse for tid og sted. Der er mange beskrivelser for det og du kender det. 

Det er de 2 ting giver dig en god nattesøvn med smil på læben. Good luck. Tune

ps: det samme gælder naturligvis dine medarbejdere

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Tune skriver Skriv dig op