Fødselsdepression - hvorfor vil iværksætteren altid noget andet...?

Salget har endeligt fået momentum. Efter 2 hårde år er det begyndt at vokse seriøst. Når hver måned er omme er omsætningen steget støt og overskuddet skal pludseligt tælles i hundredetusinder.

Og så fortæller den ene stifter mig at han gerne vil noget andet... What? Jeg tager en dyb snak med ham og det kommer frem at han har mistet gnisten. Bare arbejder på rutinen og drømmer om noget andet. 

Men for pokker mand - du er lige på vej ind i den succes du har kæmpet for i 2 år...! Tja... måske men det skaber ingen glæde. 

Måske kan du kende billedet. Jeg har arbejdet med rigtig mange iværksættere og noget af det som undrer mig mest er at en founder ofte vil noget andet. Lige så snart guldet er inden for rækkevidde melder rastløsheden sig. 

Hvad sker der? Der er flere forskellieg bud.

1) Angsten for succes. Ja du læste rigtigt. Efter 15 år i dansk børnehave og folkeskolen har mange af os en ubevidst angst for succes. For at stråle. For at skille os ud. Nu er interviews med Bjarne Riis sjældent særligt dybe men han sagde det ret indsigtsfuldt efter tour-sejren  "Jeg er ikke bange for at vinde!"

2) En anden forklaring kan være Stagnations-angst. Sociolologerne Berger og Luhrman opstiller en skala for mennesket mellem i den ene ende Livs-angst (alt der ændres er farligt) - og i den anden ende af skalaen Stagnations-agnst (det er farligt at stå stille). De fleste er inde på skalaen - men mange iværksættere er ude i den sidste ende. Og der bliver det farligt at lykkes - for hvad så. Succes kan blive et gyldent bur. Det kan være sjovt at kæmpe dertil fordi der skal ske en masse - men når vi lykkes er det så bare mere af det samme - øv.

3) Eksamens depression. Kan du huske det. Efter en hård og fokuseret indsats mod en eksamen kom en mærkelig tomhed bagefter. En mini-depression. Sådan kan man også have det med succes. Med at lykkes. Pyhhh - det var så det. Jeg er træt og tom! Fødselsdepression.

Hvilken forklaring passer på dig?

Og hvad gør man ved det?

Først og fremmest - hvis vi kender om vores psykologiske mønstre kan vi bedre håndtere dem - hvilket kan være en stor fordel for os. Fx hvis vi kan blive i succes'en.

Dernæst kan sparring eller coaching være en ide. At man ikke går alene med det og kører sig selv ned. Et godt team af kolleger er guld værd i den situation. 

Men det kan være svært at tale om. Mange vil føle skyldfølelse i den situation. Så meget desto vigtigere er det at arbejde med det. Genfinde gnisten.