Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

WTHAYAWTFDYW: Formlen der sikrer dig gode salgssamtaler.

3,013 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
27 July 2015

Kender du det med sælgeren der ringer og nøler, smøler og spilder din tid?

Har du mødt sælgere der siger et og mener noget helt andet?

Er du blevet kontaktet af folk der vil sælge, men som siger at de bare vil spørge?

Det har jeg. Og jeg har selv været en af dem der nølede, når jeg var usikker, træt eller uforberedt.

Det er ikke godt. Du spilder kundens tid - og hans sympati for dig går tabt - og du spilder din egen tid.

Så her er formlen der virker for mig - og den er ganske kort og mundret:

WTHAYAWTFDYW

Du skal bruge den på det rette tidspunkt, når du ringer til nye kunder - eller når du nærmer dig dem på en messe eller hos kunden selv.

Jeg var ude for et supergodt brug af metoden forrige uge, da fruen og jeg var på Bakken med vores søn. Jeg parkerede bilen efter p-hjælpernes anvisning. Da jeg var kommet ud af bilen, kom en venlig, smilende herre i en gul vest hen til mig. Jeg tænkte at han ville sige noget om min parkering, men det ville han ikke.

Han sagde:

"Ja, undskyld at jeg sådan maser mig på, men jeg er fra et firma der yder service overfor bilejere. Jeg lagde mærke til at dine nummerplader ikke er skruet på. Det skal de jo snart være - og jeg kan tilbyde at gøre det for dig mens I hygger jer på Bakken. Prisen er 150 kroner..."

Da han bekræftede at jeg kunne få en kvittering (man er vel erhvervsdrivende, med fokus på at få de fradrag man er berettiget til) og at jeg kunne betale med Mobile Pay, slog jeg til.

Dels fordi det var smart. Dels fordi prisen virkede rimelig. Dels fordi han var venlig og meget behagelig.

Men især fordi han var en ægte WTHAYAWTFDYW'er.

Han præsenterede sig selv og sit produkt på den måde som jeg finder effektiv. Og det fik han en ordre på.

Hvad han gjorde? Han brugte denne model som jeg selv har held med - og som du bør afprøve:

Who The Hell Are You And What The Fxck Do You Want?

Altså: Hvem er du? Hvad vil du?

Meget relevant når man søger kontakt med kunder - og meget overset i den usikre sælgers forsøg på at være høflig, forsigtig og selvudslettende.

Brug metoden når du canvasser, mailer, chatter og støder ind i folk du vil sælge til.

De fleste vil forstå dig, repektere dig fordi du er ærlig og ikke spilder deres tid - og de vil kunne reagere fordi din hensigt og baggrund er glasklar.

Download et udsnit af min e-bog om mødebooking og læs lidt mere her

Go' uge - vi ses næste mandag!

L.

Hvor mange stjerner giver du? :
Vær den første til af få Leon blogindlæg Skriv dig op