Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Lidt mere bullshit - der sælger dig selv!

4,693 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
24 August 2015

Måske du læste min blog fra 2013 om at "Service er 90% Bullshit"

Hvis ikke, så læs den her...

Det jeg vil supplere med i dag er...

...at det er så ufatteligt lidt der skal til, for at du fremstår som et bedre, dygtigere og mere troværdigt menneske. Og der er så få der mestrer det, synes jeg. Så lad os se lidt på hvordan du bliver et bedre bullshitter:

Det er jo ikke handlingen der er svær. Et smil, en kompliment eller at holde en dør. Det er noget som alle mennesker med to arme og to ben kan. Det svære er (tror jeg) at huske det og at tro på at det virker.

Det er nok også svært at overbevise sig selv om, at noget man ikke er opdraget til, rent faktisk kan virke - selv om det er nyt og lidt underligt.

Et eksempel

Jeg har lige været i Nice, i Frankrig. Jeg elsker det sted! Jeg elsker maden, klimaet, udsigten, bjergene, havet og franskmændene.

Franskmændene? Det er jo arrogante, dovne og selvfede, mener nogen. Ja, det er der sgu også danskere, tyskere og socialdemokrater der er. Og konsulenter, arbejdsløse og jordbærplukkere.

De franskmænd jeg møder i Nice kan nemlig noget, som ligger dybt i den franske kultur. De kan deres fraser: "Bonjour Monsieur", "Merci Madame", "S'il Vous Plait" og et lille "Pardon" når man træder ind foran en anden.

Det kan vi ikke i Danmark. Vi har intet ord for "S'il Vous Plait" - vi smider ikke et forebyggende "Pardon" ind før vi går ind foran andre.

Vi er nogle bonderøve!

Vi er socialister der har fået penge og uddannelse.

Vi synes at vi er lige så meget som andre - også vores kunder - og vi skal fa'me ikke krybe for nogen!

Hvor mange gange på en dag (tæl!) får du smidt en "overflødig" høflighedfrase i fjæset sammen med et dejligt smil og glimt i øjet?

Hvor mange gange gør du det selv?

Min søn på 10

David - hedder han - er strengt opdraget. Vi har givet ham en stram opdragelse, med regler for hvad man siger hvornår til hvem. Han kommer jævnligt hjem fra kammerater med ros: "De siger at jeg er en sød dreng"

For skal han have den bedste chance for at blive den han vil, så skal han i vores optik kunne begå sig. Og det koster nul og nix at være 5% flinkere end de andre. Så han lærer at tage tallerkenen ud, sige "tak for mad" og at ha' en blomst med til værtinden - også selv om det bare er en dusk lavendel fra forhaven.

Og det virker! Og han kan mærke det. Han bliver glad og stolt. Og det er gratis!

Men jeg er stadig en bonderøv!?

Så jeg må gøre det bevidst. Nu håber jeg ikke at min søde far på 80 læser med, for jeg er opdraget til at være venlig - men helt ærligt: Det er da noget jeg tilvælger, det med at være flink, serviceminded og frase-smidende. For hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg doven af natur. Så jeg har nemmere ved ikke at gøre det - men jeg gør det!

Og det der får mig til at gøre det, er nok en blanding af vane (har trods alt gjort det siden jeg var barn) og aktivt tilvalg (husker mig selv på det).

Men hvordan husker jeg det? Og hvordan kan du huske det?

Mål!

Jeg sætter mig et mål: På det næste møde vil jeg:

1. Parkere diskret og ikke tage den bedst ledige p-plads selv om det regner

2. Smile til pigen i receptionen og gi' hende et kompliment (eller hedder det en kompliment?)

3. Holde døren for ham eller hende jeg skal til møde med

4. Skænke kaffe selv om jeg er gæst

5. Holde kæft og lade dem komme til orde - hov? Har du læst denne - ellers så kom lige i gang, du!

6. Tørre mødebordet af for kondensvand fra mit vandglas - selv om det ikke ødelægger overfladen der er af glas

7. Takke for et godt møde, takke for kaffe og takke for deres tid

8. Smile og hilse på dem der arbejder hos kunden - især dem som ingen ser (køkkenassistenten, rengøringsmedarbejderen og teknikeren)

Ja, jeg vil være skuespiller, kunstig, mærkelig og overdrevet mere venlig end jeg egentlig har lyst til.

Men hvad skal få mig til at blive ved?

Det er enkelt: Den feedback jeg får.

Jeg vil simpelthen æde deres feedback råt. Jeg vil labbe deres smil, gode humør og komplimenter i mig og tænke, at det godt nok var nemt at gøre dem glade og positive.

Og det vil være motivation nok til at gøre det igen og igen og igen...

Det allerbedste er

...at jeg både gør mig selv glad - og mine omgivelser. De vil tale om mig. De vil huske mig. Måske de også vil købe mere?

Så vær Nice!

Go' uge!

L.

Hvor mange stjerner giver du? :
Vær den første til af få Leon blogindlæg Skriv dig op