Cashflow: Moms

Dette indlæg er det tredje i rækken af indlæg om cashflow-optimering. Hvis du ikke allerede har læst de øvrige indlæg, kan de læses her: Bliv klar til skalering og Feriegodtgørelse eller Løn under ferie.

 

Hvis du har spørgsmål, så skriv nede i kommentarfeltet. Jeg vil forsøge at besvare alle henvendelser.

 

MOMS står for meromsætningsafgift. Det påvirker dit cashflow fordi momsen på 25% både øger likviditetsbelastningen på dine udgifter og øger likviditeten på dine indtægter – altså, når du har en udgift på 100 kr., så koster det 125 kr. op af lommen, og når du har 200 kr. i indtægter, så giver det 250 kr. ned i lommen – likviditetsmæssigt.

 

Køb et 1,5 år gammelt selskab

På skat.dk fremgår det, at ”Er din virksomhed nystartet, skal du indberette moms kvartalsvis i mindst 1½ år. Herefter undersøger SKAT din virksomheds omsætning og ændrer eventuelt din afregningsperiode, så du skal indberette hvert halve år.”

 

Fremfor at dit startup starter med kvartalsmoms, kan du købe et selskab, som har haft drift i 1,5 år, og dermed kan du fra begyndelsen opnå halvsårsmoms, hvilket er en betydelig likviditetsfordel så længe din omsætning er større end dine udgifter.

 

Hvorfor skriver jeg ”så længe din omsætning er større end dine udgifter.”? Husk på moms-dynamikken, som jeg kort nævner i indledningen: hvis du (modsat eksemplet i indledningen) har udgifter for 200 kr. og indtægter for 100 kr., så har du en momsbelastning på 50 kr. (200 kr. x 25%) og en momsfordel på 25 kr. (100 kr. x 25%). Hvis du har halvsårsmoms, er det således pludseligt negativt idet du får en likviditetsbelastning på 25 kr. indtil du skal indberette og betale momsen (50 kr. – 25 kr.).

 

Vær derfor opmærksom på, at dette tip kun er en fordel, når din forretning tjener penge.


I dialog med John Hannover (Revisor), påpeger John, at man skal være opmærksom på udgifterne ved at have flere selskaber, og at det måske for mange vil blive en stor økonomisk udgift i administration. Du skal altid vægte cost/benefit og måske du i virkeligheden skal bruge guidens tip som inspiration og bære spørgsmålet videre til din revisor, som kan vurdere muligheder for din forretning konkret. For en lønsom virksomhed med "traction" og stort vækstpotentiale kan likviditeten være så vigtig, at 10.000 kr. i årlige administrative udgifter ville blive set som en banalitet. For andre er det måske et helt andet synspunkt. Hvis du i forvejen har et selskab, hvor disse administrative udgifter i forvejen er tilstede, så er det måske en fordel at prøve muligheden af.

 

Opret flere selskaber

På skat.dk fremgår det ”Du skal indberette moms hvert halve år, hvis SKAT kan se, at din virksomheds momspligtige omsætning er under 5 mio. kr. årligt, og du har indberettet og indbetalt til tiden.”.

 

Mange iværksættere tester flere koncepter af i ét og samme CVR-nummer. Det kan være en fordel at opdele aktiviteterne i flere selskaber, idet du dermed nemmere holder dig under 5 mio. kr.-grænsen.

Driver du fx virksomhed med aktiviteter indenfor både SEO og grafisk design, kan det være en fordel at have to selskaber, så længe der kan argumenteres sagligt for, at der er tale om to forskellige egentlige virksomheder. Du må nu omsætte for 2 x 4,99 mio. kr. fremfor 1 x 4,99 mio. kr.

 

Husk at tjekke med din revisor og med dit moralske kompas. Tingene skal være i orden.

 

Når du lejer erhvervslokaler

På ey.dk fremgår det, at erhvervsudlejning i udgangspunktet er momsfritaget, men at udlejer kan lade sig frivilligt momsregistrere. Dette forhold er interessant for dig som lejer. Hvis du står med valget mellem to forskellige lejemål, som vurderes lige attraktive, så vælg dén udlejer, som er momsfritaget. Din leje vil således blive opkrævet uden moms, hvilket sænker din likviditetsbelastning.

 

Case: Kan moms være min funding?

Så hvor meget betyder det her tal-fnidder egentligt? Lad os lave et simpelt regnestykke.

 

Antagelse: Du omsætter 4 mio. kr. om året (cirka 333.333 kr. om måneden)

 

Regel: For halvsårsmoms gælder det, at afregningsperioden løber fra primo januar til ultimo juni og fra primo juli til ultimo december. Indberetning og betaling skal ske 2 måneder senere – således primo september og primo marts.

 

Det vil sige, at omsætning i primo januar giver 8 måneders likviditetsfordel og omsætning i ultimo juni giver 2 måneders likviditetsfordel. Hvis vi forudsætter at omsætningen er ligeligt distribueret henover halvåret, så har din virksomhed en gennemsnitlig likviditetsfordel på 5 måneder (8/2+2/2).

 

Visualisering

Januar moms: 83.333 kr. (7-8 måneder likviditetsfordel)

Februar moms: 83.333 kr. (6-7 måneder likviditetsfordel)

Marts moms: 83.333 kr. (5-6 måneder likviditetsfordel)

April moms: 83.333 kr. (4-5 måneder likviditetsfordel)

Maj moms: 83.333 kr. (3-4 måneder likviditetsfordel)

Juni moms: 83.333 kr. (2-3 måneder likviditetsfordel)

 

Gennemsnitlig likviditetsfordel i kroner: 250.000 kr. (4000000/12*0,25*3)

Laveste punkt: Januar, 83.333 kr. (4000000/12*0,25*1)

Højeste punkt: Juni, 500.000 kr. (4000000/12*0,25*6)

 

Du har således gennemsnitligt 250.000 kroner moms-likviditetsfordel i 5 måneder. Såfremt du har 2 selskaber og opdeler dine aktiviteter, vil du således gennemsnitligt have 500.000 kroner i 5 måneder.

 

Det vi nu ikke må glemme, er at du jo også har momsbelagte udgifter i virksomheden. Antager vi, at du har halvt så mange momsede udgifter som dine momsede indtægter, så har du en netto likviditetsfordel i kroner på 250.000 kr. (500.000 x 50%).

 

Matematikken kan dog blive endnu mere kompleks, for dine betalingsbetingelser, som jeg nævner i mit første indlæg, påvirker nemlig hvor meget moms, du gennemsnitligt har indestående på kontoen. Hvis dine kunder betaler med 8 dage, og du forlanger 60 dage hos dine leverandører, så skævvrider det de 250.000 kr. i en mere positiv retning. Dovenskaben rammer mig dog i skrivende stund, så jeg kaster mig ikke ud i en længere udregning. Jeg tror nu også med forholdsvis stor sikkerhed, at du efterhånden har forstået mulighederne i din moms.

 

Spørg nu dig selv hvad 250.000 kroner ville gøre for dine aktiviteter og virksomheder (i flertal, for du har jo 2). Du kan naturligvis ikke investere pengene i software-udvikling, som først tjener sig hjem om 3 år. Men alle investeringer med en gennemsnitlig break-even på under 5 måneder, er således god forretning, og vil altså sætte en speed på din forretning, som du ellers ikke havde haft penge til at gøre. Overvej derfor om der absolut er brug for funding på år 1. Du har SÅ mange instrumenter, så det er bare om at finde dem – og det gør du blandt andet ved at læse mine indlæg ;-)

 

Bonus-info

Idet januar og juli er månederne, hvor du har længst likviditetsfordel (8 måneder), kan du med fordel skubbe omsætning til disse måneder og ligeledes kan du med fordel skubbe udgifter til juni og december måned.

 

Der kan være nogle hensyn – såsom at du måske gerne vil komme stærkt ud af regnskabsåret, og derfor kan det være svært at få sig selv til at skubbe noget omsætning i en måned eller ligeledes tage en udgift ind i december måned. Du kan dog altid være opmærksom på om du har 31/12-regnskabsår eller 30-6 regnskabsår. Hvis dit regnskab følger kalenderåret, så kan du uden problem flytte omsætning fra juni til juli og udgifter fra juli til juni.