Gå dit næste møde

Hvordan mon det blev sådan at alle møder tages siddende på stole? Hvis man havde hang til konspirationsteorier kunne man mistænke møbelproducenterne for i videnssamfundets ungdom at have bedrevet lobbyvirksomhed og forført virksomhedsledere og indretningsarkitekter med flotte billeder, bløde siddepuder og løfter om kick back-aftaler. O.k., det er nok at gå for vidt, men helt ærligt, hvordan skete det?

Bønderne talte sammen under markarbejdet, jægerne mens de flåede dagens bytte, fiskerne mens de stod i stavnen og spejdede ud over havet. Hvem er det der har lært os at vi kun kan tænke, kommunikere og samarbejde hvis vi sætter os ned på bagdelen, placerer et bord imellem os og lukker døren til mødelokalet?

Claus Meyer har en anden tilgang. ”Jeg gør så mange møder som muligt til gå- eller løbemøder. Særligt hvis det er vanskelige emner vi skal tale om. Engang gik jeg 2 timer sammen med en kollega rundt i København i snevejr. Det var et virkelig svært emne og en fantastisk oplevelse”.

Da Claus i 2003 trænede til Berlin Marathon var der brug for ekstra meget motion. Med 12 virksomheder, 500 medarbejdere og 3 børn var det nødvendigt at tænke kreativt for at få kabalen til at gå op. ”Jeg har brug for 6 timers nattesøvn for at fungere ordentligt, og samværet med min familie er meget vigtigt for mig. Så jeg gik på udkig i kalenderen efter poster der kunne konverteres til træning. Pludselig virkede det oplagt; der var masser af interne møder med folk der er aktive ligesom mig, og som kunne laves om til motion uden at det ville gå ud over hverken familie, effektiviteten eller kollegerne”. 

Egentlig er det ganske enkelt: Vi tænker bedst når vores krop er i bevægelse. Det er derfor du sjældent får dine bedste idéer siddende på en stol. At være fælles om en aktivitet skaber en forbindelse mellem mennesker og er derfor et optimalt udgangspunkt for gensidig forståelse. Et bord imellem os, derimod, skaber en distance, og en lukket dør gør stemningen alvorlig og hæmmer kreativiteten. Siddende på din bagdel får du mindre blod til hjernen, og som mødet skrider frem, bliver mange af os ofte ukoncentrerede og sløve, måske endda irritable.

Men selvfølgelig er der nogle forudsætninger der skal være opfyldt for at møder i bevægelse bliver en god oplevelse. Claus Meyer forklarer: ”Inden vi bevæger os ud i de Københavnske gader og parker, aftaler vi hvilke punkter vi vil drøfte, og hvad vi skal have ud af mødet. Om nødvendigt kan der tages noter undervejs, eller vi kan lave et lydmemo. Vi finder aktiviteter som vi begge er komfortable med, fx gå, løbe eller tage en tur på rulleski”.

Selv opdagede jeg først metoden da jeg var presset til det. Jeg skulle gennemføre et møde, som var noget af en udfordring, og min intuition sagde mig at jeg ikke kunne komme vellykket igennem seancen hvis vi sad på stole inde i mødelokalet. Derfor tog vi mødet gående, og det gik over al forventning. Det var stadig et svært møde, men jeg fik leveret budskabet med den størst mulige empati og præcision, og det blev modtaget ligeså. Siden den dag for 3 år siden har jeg brugt gå-, løbe- og cyklemøder med jævne mellemrum. Særligt gå-møderne er nemme fordi de ikke kræver omklædning – det eneste man behøver huske er at gå ned af trapperne og ud på gaden i stedet for ind i mødelokalet. 

Vi har en smuk park tæt på kontoret. Tidligere ærgrede jeg mig nogle gange lidt, når det var en af disse betagende men sjældne danske sommerdage og jeg havde en tæt pakket mødekalender. Det gør jeg ikke længere.