Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Mia Poulsen Hvordan du går fra 1:1 til at 1:mange med et online gruppe-forløb

Hvordan du går fra 1:1 til at 1:mange med et online gruppe-forløb

1.453 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
16 September 2021

I dag vil jeg dele hvordan du går fra 1:1 til 1:mange, ved at lave et online gruppe-forløb i din forretning.

Med andre ord, hvordan du tager din forretning fra at sælge din tid, til at sælge din viden til flere på en gang.

Jeg er meget passioneret omkring det her emne, fordi alle der ønsker at hjælpe flere og få mere tid til sine børn, mand/kone, have, rejser, you name it, er nød til at interessere sig for skaleringsstrategier på et eller andet tidspunkt.

At gå fra 1:1 til 1:mange igennem gruppe-forløb, er i min erfaring, et godt sted at starte.

 

Men, hvordan man skruer et forløb sammen, hvilke elementer skal være en del af det, hvordan er din rolle som underviser og ikke mindst, hvordan sælger man det.

 

Lad os starte med at få kigget på de 5 fejl de fleste begår, når de vil gå fra 1:1 til 1:mange:

  1. Laver et online-kursus som de kan sælge til mange, men uden at have gennemtestet deres læringsmodel, så de ved ikke om deres model reelt set virker til online markedet og for deres kunder

  2. Laver et online produkt de kun orker at sælge én gang, i stedet for at skabe et signatur forløb, som kan sælges mange gange (man bruger ofte lige så meget tid på salget som på produktudvikling)

  3. Bruger tonsvis af tid på udvikling, men sælger intet, fordi de enten i realiteten er bange for synlighed og ikke kan finde ud af online salg og marketing

  4. Glemmer at bygge et publikum op inden de sælger, som de kan connecte med og sælge til, og løber derfor tør for kunder inden det første år

  5. Laver et produkt (uddannelse, forløb, mastermind etc) DE gerne vil have, men som ikke kan sælges, fordi markedet ikke er der eller de ikke har bygget det endnu.

 

Så, hvad skal du faktisk gøre for at skabe et salgsbart gruppe-forløb som hjælper flere, øger din indtjening og giver dig mere frihed og fleksibilitet?

 

STEP 1: FORSTÅ DIN DRØMMEKUNDE

Sørg for at dit gruppe-forløb er salgsbart inden du producerer og lancerer det.

Du skal som minimum identificere din drømmekunde og identificere dit marked.

 

- Hvad er dit marked?

- Hvem er din drømmekunde?

- Hvilke udfordringer og behov har din drømmekunde som du kan løse?

 

Vi sælger løsninger på kendte og anerkendte udfordringer hos vores kunder. Når noget ikke kan sælges, er det fordi det ikke taler til kunden, så de forstår det er en løsning på deres problem.

Dit job er, at finde ud af hvad din drømmekunde efterspørger, så du kan levere det til dem.

 

STEP 2: DIT STEP FOR STEP SYSTEM

Det er meget væsentligt at have et step for step system på plads for at kunne lave et gruppe-forløb.

Du skal kunne tage en gruppe af mennesker fra et resultat til et andet, med det du gør.

Det skal du kunne beskrive i steps for at lave et gruppe-forløb, så du sørger for at den læring dine kunder skal igennem, er nem at gå til, og kan omsættes i deres liv.

 

Ovenstående step kræver lidt ekspertise, og det kan du få på flere måder:

  1. Du har haft 1:1 kunder før og ved hvad folk skal igennem og i hvilken rækkefølge

  2. Du laver et prototype-forløb, som du tester med betalende kunder.

  3. Du kombinierer begge ovenstående

 

Prototype-forløb er typisk lidt lettere og lidt billigere (ikke dårligere), og man vil typisk være undersøgende og nysgerrig på, hvad der virker hos kunden, og søge feedback hos sine kunder både før, under og efter forløbet.

De her forløb bliver typisk justeret meget eller lidt fra gang til gang, indtil man ligesom kan se at ens model er i hus.

Det er på mange måder en bullet-proof måde at lande i, at lave rigtig gode og rigtig effektive forløb, som står distancen over tid og kan blive rigtige best-sellere.



STEP 3: INDHOLDET TIL DIT GRUPPE-FORLØB & DIN ROLLE SOM UNDERVISER

Dit indhold skal kunne:

  • Give viden

  • Viden skal kunne omsættes

  • Dit forløb kan skabe de resultater du lover

 

For at det kan lade sig gøre skal dine kunder typisk have en rum tid til at indtage og omsætte den viden. Jeg anbefaler at et gruppe-forløb er omkring 12 uger langt. Men i realiteten vil det være op til den enkelte og formålet med gruppe-forløbet.

For at skabe en reel forandring med et gruppeforløb er der flere elementer du med fordel kan tænke ing:

  1. VIDEN i form af kortere videoer/audioer

  2. Øvelser i form af PDF´er, så dine kunder har noget konkret de kan bruge til at omsætte den viden de får til deres eget liv

  3. Forandring i form af gruppe-coaching og forandrings-facilitering, hvor din kunder bliver hjulpet til at skabe forandringer

  4. Netværk fx. i form af Facebook grupper, så der er et element at social accountability og netværk.

 

Det er ofte en kæmpe udfordring at gå fra 1:1 til 1:mange, fordi det kan være svært at skabe noget, hvor man kan holde folk i hånden som man kan i 1:1.

Og det er faktisk heller ikke meningen. 

Gruppe og 1:1 er to meget forskellige ting.

De er ikke ens og skal heller ikke være det.

 

Et gruppeforløb skal kunne:

  1. Give viden

  2. Gøre folk selvkørende

  3. Evt samle en gruppe man kan støtte sig ind i

 

Jeg synes det er en kæmpe fordel med gruppeforløb, at man har meget mere tid til at dele viden, og undervise sine kunder i at kunne selv - det er SÅ empowering for kunderne.

Gruppen kan være en kæmpe fordel, fordi det rykker deltagerne meget at møde andre som dem selv, de får et netværk af andre ligesindede, som man måske aldrig har kunne finde, og hvis de tør, så kan man vækste rigtig meget af at være i en gruppe.

 

Og det leder mig til DIN rolle

 

Du skal gå fra

  1. Se den enkelte, til at holde space for gruppens vækst

  2. Coache 1, til at coache en gruppe

  3. Hjælpe 1 person, til at lære en gruppe, at hjælpe dem selv

  4. Dele små brudstykker af viden, til at dele viden på en måde så andre kan udlede det de har brug for

 

Det kan være krævende at være underviser, men med den rigtige ballast og med øvelse, er det også enormt givende.



STEP 4: SALG AF DIT GRUPPE-FORLØB

Salg af gruppe-forløb er egentlig ikke rocket-science.

 

Du skal (ligesom med så meget andet salg online)

  1. Bygge din emailliste med potentielle kunder

  2. Lav en mini-lancering af dit forløb til din emailliste 

  3. Gentag og gør lanceringerne større fra gang til gang

 

Mine vigtigste erfaringer med at sælge gruppe-forløb er, at salget er mindst lige så vigtigt og tidskrævende som at lave forløbet.

Og at man slet ikke behøver starte kæmpe stort, en mini-lancering med en simpel salgsside og en simpel emailkampagne er nok til at teste sine budskaber og få materiale nok til at kunne justere sit salg til næste gang

 

Mange tror de skal starte kæmpe stort og er drevet af at sælge for mange penge i første hug.

Jeg siger ikke at man ikke skal have den vision, men er du ikke erfaren i salg eller har et marked eller brand endnu, er det pænt urealistisk.

Det tager tid at bygge en forretning og skabe et brand som folk vil købe af.

Den god nyhed er, at bruge gruppe-forløb og mini-lanceringer er en fantastisk katalysator til at komme derhen.

Der er et system og en metode til at få succes med at sælge online, og det hele starter i at kunne del-elementerne og så kunne skrue op i takt med at man mestre mere og mere.



STEP 5: LEVERING AF DIT GRUPPE-FORLØB

For at skabe rigtig gode gruppe forløb skal de gerne indeholde:

  1. VIDEN i form af videoer/audioer

  2. Øvelser i form af PDF´er

  3. Forandring i form af gruppe-coaching og forandrings-facilitering

  4. Netværk fx. i form af Facebook grupper

 

Man vil typisk levere viden hver uge igennem et software der automatisk sender forudoptagede videoer, audioer og/eller PDF´er ud. Det kunne fx være en service som Kajabi, Simplero eller Easy Me.

Gruppen vil man typisk coache i en Facebook gruppe eller over fx Zoom. Intervallet kan variere fra ugentlig til månedligt, alt afhængig af, hvad dit forløb skal kunne.

Selve netværksdelen ville typisk være i en Facebook gruppe. 

Ikke alle elsker Facebook gruppe delen - jeg ELSKER det. Jeg synes det er det meget givende at samle ligesindede og lave netværks på tværs af landet og se de venskaber og forbindelser blomstre.

 

Men du skal selvfølgelig spørge dig selv: hvad vil du gerne og hvad vil dine kunder gerne.

 

Du skal også gøre op med dig selv:

  • Hvor tilgængelig vil/skal jeg være.

  • Hvordan hjælper jeg mine kunder uden jeg skal være PÅ hele tiden?

  • Hvordan kan jeg holde space for deres vækst uden jeg skal coache hver enkel?

  • Er min målgruppe for sårbar til at dele i en gruppe (eller er det en røver og de ville få rigtig meget ud af at lære andre ligesindede at kende og spejle sig i dem - og hvordan kan du holde space og facilitere det?)

 

_____

 

Jeg håber det her blog-indlæg, gav dig en god fornemmelse af, hvordan du stykker et gruppeforløb sammen, og hvordan du kan sælge det uden de store komplekse strategier.

Xo Mia

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Mia skriver Skriv dig op