Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Backup - hvad er det?

1.087 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
04 February 2009

I kølvandet på nogle konkurser i IT branchen (og i særdelshed i hosting-branchen) har kunderne tit stået med håret i postkassen fordi de ikke kunne få en backup af deres hjemmeside fra leverandøren. Men hvor ligger ansvaret for backuppen?

Der er tit snak om at man selv skal tage backup af sin hjemmeside, så man har den liggende hvis uheldet skulle være ude (det er hurtigt ordnet med FTP). Men hvad nu hvis man ikke kan få adgang til at downloade sin hjemmeside og data? Så ligger ansvaret vel hos hosting-udbyderen.

Vigtige spørgsmål

To ting du bør spørge din hosting-leverandør om er: 

1) Hvor tit tager I backup af mine data?

2) Ligger backup'en i firmaet eller hos ekstern leverandør?

Men hvor tit er en backup nødvendig? Er det 1 gang om ugen? 1 gang om dagen? Selv tager jeg i mit firma backup 2 gange om dagen med 12 timers mellemrum og backup'en ryger naturligvis ud af huset. Jeg har kendskab til firmaer som tager backup én gang i timen.

Nogle hostingfirmaer som udbyder webshops tilbyder at tage backup...... hvis kunden betaler for det. Spørgsmålet er så: Er det en fornuftig indstilling? Hvorfor ikke sige til kunden "Vi tager backup af dine data (og har lagt lidt oveni prisen)". Men her kommer nok en vigtig faktor ind som netop er prisen. Mange kunder tænker mest på prisen når de skal leje en webshop. Jeg har sågar læst i debatten om folk der vil have en webshop gratis... !?

Uanset hvor stort hostingfirmaet er, så bør backup'en altid ligge udenfor deres egne vægge.

Vi så problemet med NeedHost der gik konkurs og hvor kunderne ikke kunne hente deres hjemmesider og databaser. Hvis backup'en lå eksternt, så var muligheden for at de kunne få deres data meget størrer. Men her gik Surftown ind og skabte den debat som gjorde det nødvendigt for den tyske leverandør af serverne at starte dem op, så kunderne kunne få deres backup.

Vi så problemet i starten af uge 6 hvor en webshop leverandør fik lukket sine servere (jeg har valgt ikke at nævne navne) og kunderne var nervøse for om de skulle finde et nyt sted og sidde og uploade 4-5000 forskellige varer med billeder. Heldigvis blev serverne startet op igen.

Hvad koster en backup egentligt?

Kigger man på Nordic Backup som er forholdsvis billig med deres priser vil 10 GB koste 100 kr om måneden. Det betyder at 1 GB vil koste 10 kr. Det bliver billigere jo mere plads der er behov for. Tager man 100 GB så koster det 650 kr om måneden. Har hostingfirmaet så 100 webshops der hver kan have 1 GB plads (som burde være rigeligt) så koster det kun 6,5 kr pr måned for én butik!!

Nu er prisen jo så for den rå backup. Der er også lidt trafik, opsætning af backup og endelig skal backup'en også testes... 

Til slut....

Få så taget den backup af din hjemmeside ;)

 

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Niels skriver Skriv dig op