Man møder dem fra tid til anden
men desværre meget mere end man skulle tro
Og det er netop årsagen til at jeg synes det er værd at skrive om
Jeg har aldrig læst et blogindlæg eller set en video, der forberedte mig på, hvor ofte jeg ville stå overfor folk, der virker som om de har de bedste intentioner, men som ender med at snyde mig og ikke betale deres regninger.
Jeg tror at årsagen til at der ikke er skrevet meget om det, er at det ikke hjælper noget
Jeg kommer heller ikke med nogen løsning på det her, jeg vil bare fortælle om det
For det er noget jeg - og mine andre unge partnere - har været ret overraskede over, siden vi startede som iværksættere
Livet som iværksætter er et paradis hvis du elsker at have frihed under ansvar og se ting udvikle sig, men i paradiset findes slanger og dem er du nødt til at lære at håndtere.
Jeg snakker ikke om sure kunder
Når jeg nu begynder at forklare om nogle af de kreative personer man møder som iværksætter
Så er jeg helt sikker på at der vil sidde nogen derude og tænke "jamen hvis kunden ikke vil betale, så er der noget galt med din service"
Det er ikke kunder der bare er utilfredse jeg snakker om her. Dem lytter vi meget til og finder altid en passende løsning.
Det jeg snakker om er dem der bevidst tænker i at købe ting uden at betale for dem
Dem der, der har 100 selskaber bag sig, som alle er konkurs og i øvrigt har direktører fra sydafrika, Island, Schweiz etc.
Dem der bruger stråmænd, opkøber selskaber blot for at tømme dem for værdier og lade dem gå konkurs.
De findes, flere end man tror og vi kæmper en indædt kamp for at holde dem ude af vores online markedsplads for køb og salg af virksomheder.
Det svære ved at håndtere de her personer er, at de er mestre i at virke professionelle, flinke og med de bedste intentioner
Så du opdager det nogle gange først når det er for sent
Også fordi de som regel bruger stråmænd til alt hvor de skal opgive nogen form for kontaktinformationer.
Så du opdager ikke hvem de er før du skal til at have betaling
Og så opstår baladen
Når en almindelig kunde er utilfreds, fremlægger de som regel nogle anklage punkter og så kan man tage en stille og rolig dialog og finde frem til en løsning
Men min oplevelse med de her personer er at det som regel er dem, der råber højest og er mest ubehagelige at have med at gøre
De forsøger, at få dig til at trække følehornene til dig og lade dem være. Simpelthen fordi de er så ubehagelige at køre en dialog med
De vil som regel gøre alt hvad der står i deres magt for at skade din virksomhed hvis du ikke gør som de gerne vil have
For de ved udemærket godt at man som iværksætter altid har i baghovedet, om den tid og de kræfter man investerer i noget, kunne være brugt bedre et andet sted
Og hvis skaden de forvolder er stor nok, set i forhold til det beløb der skyldes, så vil de fleste bakke ud og komme videre med andre kunder der ikke snyder
Det er også den kloge beslutning i de fleste tilfælde.
Men det efterlader dig stadig med en dårlig smag i munden og humøret kan være svært at få på højkant igen.
Her er det vigtigt at du kan fokusere på der hvor du kan skabe noget værdi i virksomheden og "gøre op for" det tab, slangen har forvoldt.
Kan man ikke undgå det ?
Jeg tror det er umuligt at undgå det helt
Jeg tror at man må acceptere som erhvervsdrivende og iværksætter at hvis man vil være i denne arena så må man også tage nogle tæsk
Og nogle gange fra nogen der ikke spiller fair
I min erfaring kan man mindske risikoen for at blive snydt, ved at være hurtig til at identificere de her personer gennem grundig research og så være benhård og holde fast på hvad man har krav på.
Som sagt er det ofte disse personer der opfører sig værst og det er en helt klar indikator for mig, som gør at jeg ved jeg skal undersøge hvem det er jeg har med at gøre før jeg fortsætter dialogen
Dernæst skal du lade være med at bruge så meget tid på dem. Lav en standard mail med hvordan proceduren er hvis der ikke betales og så kør en helt almindelig inkasso proces på fakturaen
Det er efter min erfaring, sådan man får flest muligt penge hjem, uden at bruge for meget tid på det.
Jeg har kun dårlige erfaringer med at forsøge at indgå forlig eller aftaler med disse personer. Det ender som regel med at du bliver snydt alligevel.
Så der er ikke nogen løsning som sådan, kun en måde at mindske konsekvenserne
Som sagt, tror jeg at det er uundgåeligt, men det er noget jeg er blevet overrasket over siden jeg startede som iværksætter og derfor noget jeg har lyst til at give videre til andre der skal til at starte op
Du skal være klar på at håndtere de her ting, det kommer også til at ske for dig
Men bare rolig, det sker også for alle andre og de finder en måde at overleve på alligevel
Så det kan du også
God vind derude! Og pas på slangerne i paradiset!
PS: I sidste afsnit af Jagten på Saxis snakker jeg lidt mere slangerne