Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Anette Sand SummaSummarum - efter salget til VISMA

SummaSummarum - efter salget til VISMA

2.345 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
09 November 2009

At SummaSummarum er blevet solgt til VISMA kan jeg dårligt lancere som en nyhed: Det har vi vidst i et par måneder nu, og da der omkring salgstidspunktet var en noget sparsom=mangelfuld=helt utiltrækkelig information til Stones Softwares samarbejdspartnere, var jeg ikke sen til at gøre højlydt opmærksom på det uhensigtsmæssige i den kommunikationsstrategi.

Men det har ændret sig siden: Jeg i sidste uge har været til et møde med VISMA - eller rettere Visma Avendo A/S, som foreløbig består af en enkelt dansk medarbejder og lidt løs hjælp (herunder bl.a. Steen Hjelmstrand i en kort periode endnu). Det var sammen med de certificerede forhandlere, som jeg kender godt, selvom jeg ikke lige i øjeblikket er en af gruppen.

VISMAs formål med mødet var alene at sikre et godt fremadrettet samarbejde, og selvom forhandlerne ikke fik konkrete svar på forskellige spørgsmål om forhandlervilkår, er der dog ingen tvivl om, at vi har at gøre med en organisation, som er meget lydhør over for de ønsker/krav/forespørgsler, der er i øjeblikket omkring SummaSummarum. Så jeg er meget positivt indstillet og overvejer at indgå i forhandlerteamet igen.

Vi kan vente følgende først i det kommende år:

  • Ingen væsentlige ændringer i hverken salgsmetoder, priser eller funktionalitet
  • Bedre hjælpefunktioner på flere niveauer
  • At telefonen bliver taget, når man ringer

VISMA har så stadig tilbage at vise, at de kan levere varen, heriblandt hurtig reaktion på fejlmeddelelser, som har været et af SummSummarums omend ikke store men så vedvarende problemer: En i perioder for lille organisation. Græsrodsstemningen omkring SummaSummarum med de mange frivillige betatestere, skal VISMA nok arbejde lidt aktivt for at beholde - men mon ikke også de magter det?

Det virker, som om der sættes en passende portion programmørtid af parallelt med salgsorganisationen, så set fra min side er det en god udvikling, SummaSummarum er startet på.

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Anette skriver Skriv dig op