Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Solopreneurship - med Rued Riis 3 Favorit Youtube-kanaler for Marketers

3 Favorit Youtube-kanaler for Marketers

3.055 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
21 August 2018

Arbejder du med marketing?

Så vil du helt sikkert sætte pris på at kigge nærmere på mine 3 favorit-kanaler på Youtube, der uden tvivl vil gøre dig til en bedre marketingprofessionel - uanset dit nuværende niveau.

De 3 kanaler, jeg har valgt her har 100-tusindvis af abonnenter, millioner af views og er bredt anerkendte inden for branchen.

Faktisk er de 3 kanaler her nogle af de aller mest populære blandt online marketeers internationalt grundet deres brug af konkrete eksempler inden for SEO/SEM/Video-marketing, deres tårnhøje ekspertise med afsæt i årelang praktisk erfaring og deres premium produktionskvalitet i både lyd, billede og struktur på videoerne.

En sand fornøjelse at lære fra dem.

Brian Dean

Youtube-kanal:  https://www.youtube.com/backlinko

Brian Dean fra Backlinko er en helt inden for link building. Med det afsæt har han opbygget sig et imperium omkring sin viden inden for online marketing, der består af en fantastisk blog samt en kanon stærk Youtube-kanal. En absolut favorit og go-to place, når jeg skal have genopfrisket et område.

MOZ

Youtube-kanal: https://www.youtube.com/MozHQ

MOZ er et værktøj a la Ahrefs, der hjælper dig med data på dine konkurrenter, deres søgevolume, backlinks etc. Deres blog er fantastisk lærerig, og derfor også super skønt, at de er gået over til at producere en masse video også. Særligt Rand Fishkins Whiteboard Friday er af høj kvalitet, og i et format, som er super pædagogisk og let at forstå. Jeg er igang med hans bog, Lost and Founder, som jeg varmt kan anbefale også, hvis du kommer til at kunne lide Rand på Youtube. 

Neil Patel

Youtube-kanal: https://www.youtube.com/neilvkpatel

Neil Patel er meget lig Brian Dean i sin måde at kommunikere marketing på. Setuppet er nær det samme, men Neil Patel mere ‘helikopter perspektiv’ og måske lidt mere basal og grundlæggende i de ting, han taler om - hvor Brian Dean er mere detaljeret og konkret. Neil har også en fantastisk blog, og hans Youtube-kanal beror på samme store viden inden for online marketing.

Jeg kan kun anbefale at Subscribe/Abonnere på disse kanaler, da de er fyldt med guld og løbende opdateres med nyt indhold.

Det var mine favoritter - dem, jeg følger tæt og lærer en masse fra, som jeg kan bruge i mit arbejde med markedsføring af Webly.

Nu vil jeg gerne høre fra dig;

Hvem er dine favoritter? Hvem lytter du til for marketing inspiration? Abonnerer du på en Youtube kanal, jeg også burde følge?

Smid din anbefaling i kommentarerne under indlægget.

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Rued skriver Skriv dig op