Stik din medarbejder en pille!

Hvor går grænsen?

Jeg står i receptionen hos en dansk virksomhed. En ansat langer hånden ud til receptionisten, og får stukket en aspirin i hånden. Dette sker hver eneste dag rundt om på de danske arbejdspladser. Det er der intet unormalt i.

Virksomheden uddeler piller – det er jo det de gør, således at medarbejderen kan få styr på ”smerten” og blive på jobbet.

Hvad vil der ske, hvis en medarbejder nægter at spise en pille, og hellere vil ned og ligge, gå hjem etc.? Hvordan bliver der set på den medarbejder?

Jeg har egentlig altid sagt ”så tag dog en hovedpine pille og kom tilbage i kampen”. Men det er gået op for mig, hvor stort et pille og stofmisbrug der er på danske arbejdspladser.

Når det så er sagt, så skal man bare huske på, at der ikke nødvendigvis er så langt fra hovedpinepillen til andre stoffer eller gråzoner, hvor man kan føle sig presset til at tage noget dæmpende, opkvikkende eller noget helt 10.

Hvis du er lidt træt, er det så okay, at virksomheden beder dig tage en kop kaffe eller en koffeinpille? Og hvad med hende journalisten, der skal nå at dække seks store events på én uge? Er det okay at foreslå, at hun tager noget speed, der kan holde hende vågen? Bliver hun fyret for det? Er det blevet okay på arbejdspladsen at man tager ”drugs”?

Er det okay, at en kollega styrker sine energi med lidt medicin, eller dæmper sin angst med piller eller tager en ”streg”, når dagene bliver for lange, eller kører kaffe ned dagen lang?

Aldrig før har så mange ”dopet” sig på jobbet. Flere og flere anerkender, at det er nødvendigt for at beholde produktiviteten og for at dæmpe den indre uro. Kan en chef bede en kvindelig kollega tage p-piller (og kompensere økonomisk for det?), fordi de ikke lige har tid til, at hun skal gå på en eventuel barsel de næste 1-2 år?

Vi er på piller

En undersøgelse lavet for DR Nyheder viser at 44 % af os tager receptpligtig medicin mindst én gang om dagen. 50 % af kvinderne tager medicin mindst en gang om dagen.
For mændene er tallet 37 %.

Forleden sad jeg med en kollega. Hun er begyndt at tage lykkepiller. De andre omkring bordet på arbejdspladsen nikker og spørger til hvordan hun nu har det.

Man siger at ca. hver 12.  af os er på lykkepiller, så det er ikke så unormalt længere at tage medicin mod nedtrykthed.

Danskernes forbrug af medicin mod depression og psykoser er steget markant de seneste fem år. Faktisk overgår kun USA vores forbrug.

Jeg kender folk, som har så stor angst mod at tale i større forsamlinger, så de tager ”drugs” eller beroligende inden de skal på scenen.

Arbejdsgiveren ved dette og sætter pris på, at de har styr på nerverne. Og ungerne i skolen får medicin så de kan sidde stille.

Vi har alle et ansvar for selv at gøre noget, og arbejdspladsen har også et ansvar for, at det ikke tager overhånd, og at det bliver okay at dulme og drukne livet i piller (også selvom det bare er en lille bitte pille…).

Jeg håber denne lille skrivelse kan være med til at skabe en debat, om hvor langt vi som arbejdsgivere kan tillade os at gå, når vores medarbejdere ikke performer makismalt. 

Jeg tænker, at jeg i hvert fald skal til at have lidt mere respekt for dem, der tillader sig selv at have ondt og ikke, som jeg, bare kører derudaf!

Har du følt dig presset til at tage ”medicin” fordi du følte et vist pres fra din arbejdsgiver? Jeg er nysgerrig efter at høre dine erfaringer.