Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Soulaima Gourani Folk er kun sammen med dig, for at få noget ud af det!

Folk er kun sammen med dig, for at få noget ud af det!

26.641 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
15 December 2014

dine venner er slet ikke dine rigtige venner!

Folk der siger de kan lide dig, bryder sig faktisk slet ikke om dig!

 

Lyder det som et mareridt?

Jeg er bange for, at jeg må skuffe dig, for svaret er …JA.

Folk er kun sammen med dig for at få ”noget” ud af det.

 

Medmindre du er meget attraktiv, rig, kendt eller har andre ”tydelige” fordele, har du måske lige nu svært ved at se, hvad de dog skulle få ud af at være sammen med dig (…lad os tage dèn senere). 



Regel nr. 1) Folk er sådan set kun sammen med dig, fordi de enten får direkte eller indirekte noget ud af det.

Glem alt om at mennesker vil dig det godt, blot for godhedens skyld. Der er altid en bagtanke bag. Den kan være helt ubevidst, og er ikke altid synlig for det blotte øje. Nogle gange er den dog helt åbenlys.

Folk netværker altså kun med dig, hvis de enten på kort eller lang sigt, kan få noget direkte eller indirekte ud af det.

Folk forventer at få ”noget” ud af alt. I de seneste år har der været skrevet den ene bog efter den anden om at du skal være generøs, empatisk og hjælpe andre, uden at forvente at noget igen ( i hvert fald ikke nødvendigvis fra den samme person - men fra universet)

Mottoet ”giv, giv, giv, giv og én eller anden dag vil alt det gode komme tilbage til dig selv” er netværksråd vi alle har hørt igennem de sidste 10 år. 

Det er simpelthen ikke korrekt at mennesket er villig til at give uden at forvente at få noget tilbage igen. 

Folk bliver fortalt igen og igen (også af mig) at de skal netværke, for at få adgang til inspiration, indflydelse og information ( de tre I`er).  Give for at få!

Min tese er at networking ER en selvisk handling, uanset hvordan man vender eller drejer det. Det er sådan set ok. Men man skal bare ikke være naiv eller blåøjet for hvad en frokost, kaffe eller telefonsamtale egentlig betyder.

Selvsagt hjælper vi hinanden. Hvor meget og hvor langt vi vil gå for hvem handler om hvad vores ”fællesskab” består af (medlem af det samme politiske parti, ens egen afdeling, fra samme virksomhed, fra samme land osv). 

Jeg indrømmer at vi er under kraftig påvirkning af sociale normer, og hvem vi omgiver os med. Men faktum er at uanset hvad vi gør, og hvem vi vælger at hjælpe  har rødder i hvem vi føler vi er i gruppe med.

Vi hjælper, hvis vi tror, andre også bidrager og også hjælper (altså dermed SELV ender med at få noget ud af det eller at det vil gavne vores ”TRIBE” – skatten er et meget godt eksempel herpå).



 

Regel nr. 2) Vi er styret af helt basale drifter. Alt hvad vi gør, gør vi får at opnår nydelse nu eller i eller for at undgå smerte.

Det er det ALT i livet handler om.  Det er disse to faktorer som styrer alle vores gerninger. Dette selvsagt på et ubevidst plan. Så når folk hjælper én i nød er det mere et udtryk for at den anden persons lidelse får os til at føle os truet på egen glæde og sikkerhed mm.




Regel nr. 3)

Folk skjuler deres hensigter. Mennesker er kvikke. Vi er forsigtige med at blive ”opdaget”  og udnævnt som egoistiske/snydepelse etc.

Årsagen skal findes i at vi er bange for at vise det, frygten for udstødelse er nemlig (inde i vores hjerne) lig med den visse død. 

Målinger viser at selv korte perioder med isolation,  hvor vi føler ingen eller ringe support og opbakning fra vores ”gruppe” umiddelbart påvirker vores hjerne, psyke og fysik i en meget alvorlig grad, så vi vil ikke fjernes fra vores ”gruppe” og derfor fortæller vi ikke om vores hensigter.

Så vi gør det mere i det skjulte for ”Gruppen”. Men er ikke bange for at vise det overfor ”Fjenden”. 

Kort sagt; vi mennesker er skabt til at overleve.

Hele vores vågne tid går med at spare energi og med at sikre os (rentable) relationer, der får os til at leve længe og leve godt.

Tilbage sidder du måske og tænker over hvad folk får ud af at være sammen med dig. Det ved du bedst selv (muskler, hjerne, penge, humør, du har en bil, du er chefens søn, god til at score damer…...du kan selv fortsætte listen..)

Baggrund for denne blog; Jeg er netop kommet tilbage fra en mindblowing ophold på Yale University, hvor jeg studerede Leadership and Decision Making in the 21st Century. Jeg lover at dele flere af mine oplevelser med jer på et senere tidspunkt. Anyway, min professor Paul Bloom har skrevet en meget kontroversiel bog ” The Origins of Good and Evil” (We do have a moral core, but it is limited). Og jeg vil inddrage noget af hans forskning i denne blog.

Denne blog er baseret på viden om det vi ved om menneskets evolution,  adfærdsforskning, hjerneforskning og banebrydende observationer med babyer. Tilsammen giver disse 4 ovenstående områder os et godt billede af hvordan og hvad vi mennesker rent tænker, gør - og hvorfor vi gør som vi gør. 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Soulaima skriver Skriv dig op