Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Soulaima Gourani Sådan bliver du konsulent

Sådan bliver du konsulent

8.049 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
09 February 2017

Går du med en konsulent i maven, eller drømmer du bare om at supplere din indkomst med selvstændigt arbejde? 

Hvis du spørger mig findes der ingen så dejlig følelse i hele verden som at sende en faktura til en kunde, der med glæde betaler for din tid, viden og inspiration. Du kan endelig nyde at det er på grund af DIG at du har et job, og ikke på grund af én eller anden CEO eller et virksomhedsnavn at du nu sidder på flyet et sted hen for at løse en opgave. 

Hvis du eksempelvis er arbejdsløs, men drømmer om at blive selvstændig kan det nogen gange forekomme næsten umenneskeligt kompliceret og total uoverskueligt at skulle melde fra i alle offentlige systemer såsom dagpenge og bistandshjælp og tage springet fuldt ud som selvstændig. 

Løsningen kan være at kombinere det at være i job med at starte op som selvstændig. 

Først og fremmest skal du tro på at du kan finde et job 1-3 dage om ugen (lønniveau er sådan set underordnet) og for det andet skal du være villig til at investere tid og meget energi i at etablere din platform som (kommende) selvstændig. 

Jobbet skal i begyndelsen bare give dig en minimums indtægt, så du ikke sulter eller skal bo på gaden. Jeg kan næsten høre alle de undskyldninger der vælter op. 

Dem skal vi ikke tage her. Spørgsmålet er om du virkelig eller virkelig ikke vil. For at blive succesfuld som en fri fugl må du VILLE DET. 

Engang kunne man søge om iværksætterstøtte og få supplerende indtægt, mens man bankede sin business op. Det kan man ikke længere, så du må slev skabe det det der skal til. 

Mange går og venter på at have sparet nok penge sammen til at de kan tage springet. Og endnu flere venter for evigt, fordi det er så godt som umuligt at spare tilstrækkeligt op i et land som Danmark. 

For det andet går for mange og venter på at de får den der helt geniale ide ”a la isterningeposen eller papir-clipsén”! Det sker kun for de færreste. Du behøver ikke være genial eller noget helt unikt for at blive succesfuld som iværksætter det handler mest af alt om den rette indstilling til at håndtere modgang, fejl og nedture (for dem kommer der mange af). Mange bliver i et job de ikke kan lide fordi de føler en større ”sikkerhed” i at være ansat. Men lad os da være ærlige overfor hinanden. Der er intet her i livet som er sikkert. Det er en illusion, der døde sammen med de sidste tjenestemand-ansættelser i DSB for år tilbage. 

Du kan sagens kombinere det med at være både selvstændig, og det med at være lønmodtager – du kan nemlig være selvstændig, som en hobby-beskæftigelse eller som et bijob ved siden af dit faste arbejde. 

Det er en vidunderlig måde at få testet om man egner sig til at være selvstændig eller om man skal forblive i en fastansættelse/søge et helt almindeligt job!

Som det hele startede for mig! 

Da jeg i 2007 stod foran valget at tage et fuldtidsjob (igen – efter en fyring ) eller blive selvstændig faldt valget på en kombination af begge dele. 

Lad mig inspirere dig til hvordan jeg gjorde, og find så dit eget ”livs-design”.

Alt for mange af os ser verden som sort eller hvid som et ja eller et nej. Men sådan behøver det ikke være. 

Alt for mange af os har for lidt fantasi og kreativitet til hvordan man kan indrette sit liv på en kreativ måde så man både har det sjovt, tjener penge, lærer noget og udvikler sig personligt. 

Du kan godt få det bedste med fra de to verdener. Du kan godt BÅDE være ansat og selvstændig.

Design dit liv så du kommer igang. Og kun fantastien sætter grænser for hvad dine services kan være!  

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Soulaima skriver Skriv dig op