Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Soulaima Gourani Sådan lever du et "røvhulsfrit" liv

Sådan lever du et "røvhulsfrit" liv

12.693 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
29 June 2017

Jeg får ofte stillet det spørgsmål " hvordan kan du holde til dit liv, du flyver og farer rundt i hele verden - hvordan håndterer du stress! Well jeg HAR prøvet at være virkelig stresset. Du ved SÅ stresset, at jeg mistede hår, fik skæl og eksem, og ikke kunne finde vej på selv de mest simple ruter, hvor jeg fik et vrede anfald midt i et storcenter! Er blevet hentet i en ambulance, fordi jeg fik uventet hjertebanken, og troede jeg skulle dø. Jeg har været igennem det hele. Jeg ved, hvad jeg taler om - selvom det er et tabu.

Noget af det jeg sætter mest pris på ved mit nuværende livsdesign, er at jeg har "råd til" at bruge masser af tid sammen med mine børn, og sammen med min mand, og jeg har råd til at tage mit helbred alvorligt.

Sådan har det ikke altid været. Mens jeg arbejdede mig "op", var jeg gigantisk stresset.

Forleden mødte jeg min meget gode ven, som er direktør for det hele, og et menneske jeg ser meget op til. Vi mødtes kort og drak kaffe. Jeg spurgte hvordan det gik, og han sagde bare "jeg er nede med stress". Han sagde det uden videre.

Jeg var lige ved at tabe min kaffe. "sagde du virkelig det"! Ham den store stærke dygtige mand! Ja, og det kan ramme os alle - uventet og midt i livet, sent i livet - whenever! 

Din hjerne driller dig igennem hele livet, og når du forstår din hjerne, dine frygte og instinkter, så har du bare et helt andet beredskab i dit liv.

Jeg er vild med, at jeg blev stresset

- fordi jeg lærte så meget af det. Jeg er dybt taknemmelig. For det betød at jeg var nødt til at lytte. Det er lidt ligesom at få en hjernerystelse. Du skal ikke skynde dig igennem. Det tager tid. Lang tid. Jeg begyndte for alvor at tage mit livsdesign alvorligt. Jeg fik tænkt meget over, hvordan jeg bedst arbejder.

Jeg fandt ud af, at jeg kan arbejde 19 timer i døgnet, rejse igennem 33 lande om året, stå på scene efter scene, og være i store forsamlinger, skrive og udvikle og tage masser af ansvar, hvis blot for dælen at jeg ikke skal gradbøje min moral, have med kunder eller mennesker at gøre jeg, som ikke kan holde ud. Jeg får stress af røvhuller, kort sagt. Jeg er simpelthen NØDT til at være den, der bestemmer, den der styrer min tid, styrer mine opgaver, og beslutter hvilke mennesker jeg arbejder tæt sammen med.

Er du i farezonen for stress? 

Hvad giver dig et RIGT liv? Arbejder du på din livsdrøm? Lever du dit liv? Lever du på at bygge et omdømme, og et eftermæle du vil være stolt af, når du dør? Hvor er der dit MAGISKE sted? Det spørgsmål blev stillet til den storartede og kendte fotograf Reza og han svarede ”det magiske sted er der, hvor jeg er” – med andre ord det behøver ikke være et fysisk sted, de kan også være en mental tilstand. Jeg har eksempelvis fundet ud af, at er jeg stresset, og arbejder jeg med de forkerte mennesker, og på opgaver der ikke giver mening, så har jeg bare en kortere lunte overfor mine børn, og alt går i ged for mig. Jeg tænker dårligere, har flere konflikter og mistrives.

Jeg er nødt til at leve i overensstemmelse med mine værdier, og holde mine aftaler med mig selv (motion, søvn, kost og interesser) ellers så mister jeg min tålmodighed, og jeg er bare ikke så “lækkert et menneske" som jeg kan være. 

Nogen gange skal man selvsagt bare "aftjene sin værnepligt" og det er ok.

Mennesker kan stå imod

- og holde til rigtig meget modstand, hvis blot der er en deadline eller en målstreg. Du kan løbe et marathon, fordi du ved der kommer en målstreg. Du kan udstå en smerte, fordi du ved den slutter. Tænk bare på fødsler. Mental smerte er lidt vanskeligere, fordi der ofte ikke er en målstreg. Tænk bare på kærestesorger, sorg af tab af nær ven eller en mildere psykisk lidelse. Fysisk smerte er oftere lidt lettere at sætte en dato på. Noget skal hele og gro sammen. Men dèr hvor vi mister tråden, det er når ting bare bliver ved, og ved, og vi ikke forstår hvorfor. 

Og der kan det nogen gange være en virkelig god ide at tale med nogen, der har prøvet det samme. Og derfor kan sige – det der tager typisk 11 måneder eller 3 år. Bare der kommer en deadline på. 

Eksperimenter viser at vi vil gerne vente sålænge, vi blot ved, hvor længe vi skal vente. Trafiklys eksperimenter viser at billister, der kan se hvor mange sekunder de skal vente ved rødt lys, venter med glæde, mens de der ikke kan se hvor lang tid de endnu skal vente, er meget mere utålmodige, vrede etc. i ventetiden (og flere uheld sker). 

Hvad skal du have udrettet, nået eller gjort op med inden du dør ( og dør.. det gør vi alle en dag – bum) 

1)

2) 

3) 

Og det er en god ide ikke at implementere mere end tre større projekter i ens liv om året. Du begynder ikke skrap slankekur samtidig med at du flytter til et nyt hus, og har konfirmation for din yngste datter om et par måneder, eller hvad ved jeg. Prioriter og nå succesfuldt i mål, og bliv mindre stresset. 

Jeg har flere regler i mit liv, der skal sikre jeg ikke kommer derud igen.

1) Jeg planlægger mine dage, uger og måneder, ferier og fridage sammen med min PA. Hun ved hvordan jeg vil spise, sove, bo og rejse. Jeg ved hvornår jeg skal bruge pauser og hvornår jeg kan speede up.

2) Jeg tager opgave for opgave og er i "nuet" - jeg arrangerer gerne en chauffør (det er meget billigere end du tror, og du kan hyre dem pr. time, og de kører i din bil, og får bare en lønseddel som dine andre medarbejdere) så jeg ikke skal tænke på parkering eller ruter eller stresse med at finde rundt.

3) Jeg forbereder mine møder ret effektivt. De er korte, og folk bliver bedt om at forberede sig. Formål, agenda og alle deltagere er klædt godt på, så vi kan have effektive møder. Og kan man ikke komme med en reel årsag til at vi skal mødes, mødes vi bare ikke. Jeg har, som du nok ved, fjernet alle kaffemøder, og de der "har du lige ti minutter møder". Møder er 40 min. Gerne kortere. De er primært på telefonen, hvis det er muligt. Der er pauser imellem mine møder så jeg kan rense hovedet. Jeg lever af at træffe store beslutninger, og jeg har ikke råd til at lave (for mange) fejl.

4) Jeg er immun overfor andres (altid dramatiske og vildt vigtige) deadlines og andres stress. Det er ikke mit problem, at du har en stram deadline. Jeg afleverer ting til tiden, men at du ikke har forberedt dig, er ikke mit problem. Er du helt oppe og køre vil jeg bede dig gå et sted hen og få kontrol på dig selv og din energi, så vi kan blive konstruktive. Kort sagt!

5) Hav systemer. Sæt ting i orden, så du har overblik (mails, telefonnumre, visitkort, kalendere, bøger, mapper, nøgler etc.) Rod på kontoret eller hjemme gør for mig stress værre. Jeg kan godt lide at have styr på mine ting. Ryd op i skabe, skuffer, klædeskab etc. Forenkl din hverdag.

6) PA - det giver sig selv at en god PA er afgørende. Måske du kan undvære? For mig er det dejligt at vide, at jeg ikke skal have styr på flybilletter, hoteller, rejseplaner og sådan noget der ...(læs evt: https://www.linkedin.com/pulse/why-your-first-hire-should-personal-assistant-soulaima-gourani)

7) Søvn, mad og selvsagt motion - vigtigt! men især det mentale er vigtigt! Da jeg mødte Aung San Suu Kyi i Burma for et par år tilbage, fortalte hun mig at hun døjer med hendes temperament, og kun og alene via meditation kunne hun tilgive, bevare overblikket, og skabe de visioner hun har på landets vegne. For mig var der en stor grad af visdom i hendes ord. Jeg skal nemlig selv lære at skulle tilgive, bevare roen, overblikket og bevare modet til de store visioner. Igennem hende blev jeg motiveret til yoga og mere meditation, så jeg kan være skarp, have overskud og forblive visionær. 

Hvis ikke du lytter.....til din stress. Nye tider kræver nye måder at arbejde og tænke og leve på. Nyeste forskning viser at folk der keder sig eller ikke brænder for det de laver, dør tidligere, end dem der har noget at lave de kan lide. Vores kroppe er simpelthen programmeret til at udløse en intern bombe for derved at gøre en ende på ens lidelser. Man lever simplethen kortere. Tankevækkende ikke? At kede sig på jobbet kan være langt farligere and at føle sig stresset. Ofte får jobbet skylden for stress, men måske skyldes det at man er grundlæggende utilfreds med en lang andre ting i ens liv. 

Dit helbred er een ting, en anden er din mentale sundhed, som også er fuldstændig afgørende. Har du traumer i dit liv? Brug en god psykolog (alene et par gang kan gøre underværker). 

Få styr på dine tankemønstre, din angst, uro og bekymringer! Iværksættere går ofte med det alene. Man kan godt føle sig ensom i mængden af ansvar, beslutninger og facaden.  Forstå dine indre stemmer, der driver dig til at lave en masse ting, uden at du helt forstår hvorfor.  Indre uro skal du have styr på. Jeg tager på "silence retreats" kan jeg virkelig anbefale. Jeg var på een i Israel, og har mediteret i Thailand, Mongoliet, Japan og Kina mfl. med lokale munke. Jeg har et særligt forholdt til Østen, når det kommer det det indre sjæle-arbejde. Men langt mindre kan også gøre det. Man kan tvinge sig selv til ro. Hvornår var du sidst alene i en skov? Gik en tur uden en ven, mobilen eller hunden? Bare dig? 

Jeg har netop lavet et vildt spændende interview med en dansk erhvervskvinde som i næsten 2 år har været tvunget til at leve i mørke og i komplet ro (uden mulighed for besøg eller underholdning) 
Hendes sygdom var det bedste der kunne se for hende, ifølge hende selv. Hun var tvunget til at grave dybt i sig selv, og er nu tilbage stærkere end nogensinde.  

Og få nu styr på din selvkritik, perfektionisme – drop alt det der med “alt skal være i orden”. Det er bare sabotage. Intet er perfekt. Alle har vi vores at kæmpe med. 

Arbejd med dit selvværd, selvtillid, dine livsværdier og hjørneflag, og få hjælp og styr på din tristhed, depression – eller negative tanker om dit liv/ forliste drømme. Herinde er vi bare ærlige - alle sammen, så får vi mest ud af det!

Men inden du gir jobbet skylden for din stress er det relevant at kigge på om det er årsagen, eller om det er dit livsdesign, den er gal med.

Soulaima Gourani

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Soulaima skriver Skriv dig op