Tør du slippe dine medarbejdere HELT fri?

 

 

Jeg vil ikke kontrollere mine ansatte, jeg vil heller ikke vide, når/hvis de er syge, holder fri eller hvor mange timer, de har arbejdet. De har komplet frihed! 

Kan du huske, hvorfor du blev iværksætter?

DET gjorde jeg i høj grad, fordi jeg var træt af ...chefer og træt af at få en ordre! Jeg ønskede mig frihed, og ikke bare fleksibilitet. Jeg arbejder hårdt, meget og utrolig fokuseret. Jeg kan ikke huske, jeg har haft en sygedag, en pjækkedag eller ikke haft lyst til at " gå på arbejde"!

Hvorfor? fordi jeg har min frihed. Nu er det jo ikke kun iværksættere, der godt kan lide frihed OG hårdt arbejde. 

Jeg dræbes i kedsommelige møder, lange emails, instrukser og ordrer. Jeg vil ikke have en ordre. Så hvorfor udsætte mine egne for det. 

Jeg som chef har ikke lyst til at læse tre sygemeldinger som det første, når jeg åbner min mail om morgenen. Det er negativ information, som jeg ikke har lyst til at skulle forholde sig til som noget af det første.

Er en kollega syg i flere dage, eller det alvorligt kan de sende en mail.

Men voksne mennesker skal ikke ringe hver morgen, og melde sig syge, det er jo ikke en børnehave.  

Det hører med til historien, at alle mine ansatte/team arbejder forskellige steder i verden. Nogen er i København, mens èn sidder i Texas, én anden i New York, en i UK, og en tredje i New Zealand, mens andre rejser rundt i verden. Det betyder også, at de ansatte ikke har en arbejdsplads, hvor man mødes daglig, der holdes ikke julefrokoster eller sommerfester, og vi spiser ikke morgenbrød sammen om fredagen. Vi har kontor i København, men ingen er der. Flere af dem har endog aldrig mødt hinanden. Tre af dem har jeg sågar aldrig mødt personligt, og jeg har netop ansat een, jeg aldrig har talt med heller. Jeg holder nemlig ikke job interviews. Jeg lærte på Harvard Kennedy School at job interview langt fra er den mest effektive måde at finde den rette kandidat på, og derfor har jeg afskaffet det [1]. Jeg har også afskaffet alle møder. David Grady og Jason Fried har kortlagt at der er mere end 3 milliarder møder hver dag verden over, og ledere bruge op mod 40-50% af deres tid i møder. Møder er dyre, tidskrævende og ofte ineffektive. Så det har jeg også droppet. Jeg bliver løbende spurgt, hvilken slags leder jeg er for de virksomheder jeg ejer, er medejer eller investor i. Jeg har aldrig haft det godt med det spørgsmål. Jeg er ikke leder, og da ihvertfald ikke chef heller. Jeg har ALDRIG brudt mig om ledelse. Fint nok hvis folk følger efter, men det er ikke min passion eller drøm at være leder. Jeg vil bare gerne skabe, bygge og udvikle mig og mine virksomheder. Andre må hellere end gerne løbe med titlen og æren chef.   Jeg ansætter de bedste til de rigtige opgaver, og de ved bedre end mig, så hvorfor skal jeg sidde og "mikro lede" dem? Har jeg ansatte ja, er jeg deres chef nej.Jeg har ingen medarbejdere. Jeg har kun kollegaer. Sådan ser jeg på det, om end de står på mine lønsedler.

Jeg stortrives med ansvar, men afskyr personaleledelse!

Alt for mange iværksættere klager over at de een dag står med personale ansvar. Og /eller at de pludselig står med en ledergruppe (CEO; COO; CFO; CIO etc). Hvor mange der har det ansvar uden at ville det, ved jeg ikke, men jeg hører jævnligt kloge og driftige iværksættere beklage, de bruger mere og mere af deres kreative energi på ledelse, uden at nyde det. Det er lidt et tabu, fordi ledelse, mange ansatte og stort ansvar er ofte lig med status. Noget af det første du som iværksætter bliver spurgt om er 1) hvem er dine investorer og 2) hvor mange ansatte har du under dig. Og først dernæst hvor meget indflydelse, hvor mange kunder, hvor mange downloads, kunder, omsætning etc. Jeg trives med at træffe store og afgørende beslutninger, men jeg føler ikke for HR opgaver. Jeg er heller ikke særlig god til det. Jeg bruger kun 1% af min kapacitet på ”ledelse” af mine medarbejdere, jeg sætter rammerne og retning, og de tager derfra ansvar. Alle i mine teams (mine “egne” og dem jeg er medejer i, er 99% selvledende). Vi har ingen titler. Jeg aner ikke ofte hvor i verden befinder sig.  De må gerne arbejde for andre, og de må gerne starte egne projekter eller sågar virksomheder op, hvis de lyster.  De skal ikke og aldrig spørge om lov. I dette skrevne øjeblik ved jeg en af mine kolleger er ved at flytte fra DK til USA.

Min nærmeste kollega, er min personlige assistent, det siger sig selv, hun styrer mit liv, så jeg når alt det jeg skal på det rigtige kontinent. Personligt kan hun det ene øjeblik være i Hong Kong, Indien eller på Roskilde festival. Vi har ingen feriepolitik heller. Man må holde ligeså meget ferie man orker. Og de kan ikke rigtig komme for sent.  De har deres ultimative frihed.  Vi har deadlines og milepæle og budget (ish) men vi har ingen ”KPIer” eller exelark eller afrapporteringer.  Vi har ingen CRM eller systemer der holder styr på vores tid eller location.  Vi har ikke ”flex tid” - vi har kun ægte frihed.

Og løn ja - de kommer selv med forslag til hvorfor og hvornår deres løn evt. skal stige. Det er meget nemt. Fortæl mig hvad du udretter og hvorfor du er blevet mere “værd”. De må læse og lære og (efter) uddanne sig så meget de vil. Jeg har stort set ingen opsigelser, og stort set ingen sygefravær og de føler sig ikke stressede.

Til spørgsmålet om, som jeg ofte får, om jeg er bange for, at nogle ansatte kunne finde på at udnytte min tillid til egen vinding, er svaret et klart nej. Jeg har aldrig haft et såkaldt broddent kar. Jeg har haft to der ikke passede ind, og et par der blev headhuntet etc. Men ingen "røvhuller". Det er mit indtryk, at hvis du udviser tillid og giver frie rammer, så er langt de fleste mennesker samvittighedsfulde. Jeg tror ikke på, at nogen har lyst til at misbruge et system. Men hvis man til gengæld føler, at chefen er en idiot, som ikke taler ordentligt til en og har en stor klam hånd inde i ens liv hele tiden, så tror jeg at man kan få lyst til at stjæle ti hovedpinepiller og en kuglepen. Det der røvhuls-sydrom kommer først, når ansatte ikke føler sig ordentligt behandlet.

Er der så grund til at re-tænke ledelse kære Amino`er?

Ja, altså en undersøgelse fra 2017 at fire ud af 10 danskere ikke ville ansætte deres chef, hvis de fik muligheden.  Vi er tilfredse med jobbet, bare ikke chefen. 42 procent af danskere på arbejdsmarkedet er så utilfredse med chefen, at de har fortalt deres fagforening det, er vel bare et tegn på de ikke ser lederens kvaliteter.  I USA er det 65% der siger de hellere vil fyre chefen ( hellere det end ex at få en lønstigning)

Den nyeste forskning der viser du dør tidligere hvis du har en dårlig chef[2]. Flextid eller rigtig frihed til folket?

 

 Drop kontrol og sæt jeres ansatte fri ?