Bliv gratis medlem
Har du også oplevet at løbe panden mod en mur, når du kontakter medierne med din gode historie? Så læs med her.
Du ved, at din historie er god. Alligevel bliver det et ”nej tak” eller ”vi laver måske noget om et par uger ”. Eller endnu værre; du hører aldrig noget tilbage.
Men hvorfor? Når nu din historie er så god? Det kan der være mange grunde til. Og én af dem behøver ikke være, at journalisten synes din historie er for kedelig.
Se på listen nedenfor om du er kommet til at begå en af disse almindelige fejl:
Ikke den rette journalist
Det er vigtigt, at du laver din research først, så du ved præcis, hvem på dit udvalgte medie, der skriver om dit emneområde. Kontakter du den forkerte, kan du godt regne med et nej. Det høje arbejdspres gør, at han eller hun ikke altid har tid til at sende historien videre til den rette kollega. Også selvom din historie er god.
Mediets målgruppe passer ikke til din historie
Du kontakter måske Jyllands Postens erhvervsmedie Finans Live med en historie om, hvad man skal tænke på, inden man køber en brugt iPhone. Selv ejer du en butik, hvor du reparerer og sælger brugte iPhones, så historien ville være en god måde at skabe troværdighed omkring dit brand. Problemet er, at Finans Live ikke bringer den slagsforbrugerstof, som din artikel udgør. Det kunne du selv have fundet ud af ved at undersøge, hvilken type artikler, Finans Live tidligere har offentliggjort. En sådan artikel ville bedre passe til BT eller Ekstra Bladet, som har stort fokus på forbrugerartikler.
Det forkerte øjeblik
Selvom din historie er aktuel og passer til det medie, du kontakter, kan du komme ud for at få et nej. Hvis København lige er blevet ramt af et terrorangreb eller regeringen udskriver valg, den dag du henvender dig til pressen, er der stor sandsynlighed for, at din historie ryger bagerst i køen. Hvis du er lidt tålmodig og venter til stormen har lagt sig, skal det nok lykkes.
Du vil ikke forstyrre
Er du en af dem, der tror, at du forstyrrer for meget ved at ringe til journalisten og spørge, om hun kunne have interesse i din historie? Og som på grund af denne frygt, sender den ene mail efter den anden, uden at høre noget tilbage? Min erfaring er, at det er bedre at forstyrre journalisten én gang i 30 sekunder over telefonen end at blive ved med at sende mails, som måske slet ikke bliver læst. Især hvis det er første gang, du har kontakt med netop dén journalist.
Du tror for lidt på din historie
Hvis du én gang har fået et nej, er det vigtigt at finde ud af hvorfor. Først når du ved, hvorfor journalisten afviser dig, kan du gøre noget ved det. Måske skal der kun et par justeringer til for at den alligevel kan gå igennem. Mangler historien en nyhedskrog for at blive bragt lige nu? Så må du se, om der er nogle tendenser her og nu, du kan koble den op på, så den bliver aktuel. Eller måske kan du selv lave en simpel survey, så du byder på friske tal, der underbygger din pointe?
Giv ikke op, fordi det ikke lykkes i første forsøg. Klø på – tro på dig selv og din historie…..
Har du også oplevet at få et nej fra en journalist? Eller er det let for dig at komme i medierne? Smid en kommentar og fortæl om dine erfaringer.
Opret bruger