Hammer og segl

Så kom vi til Vietnam og det første man opdager, er at ingen snakker engelsk.

Vi havde ikke tænkt over hvor meget det betød på Philippinerne, at det var så let at kommunikere med alle.

Selv det at bestille en Coca Cola kan let udvikle sig til en gang gæt og grimasser, men hvad, det er vel meget sjovt :-)

Vi startede ud med at bo i Ho Chi Minh City, som vel er den mest moderne by i Vietnam.

Antallet af knallerter i byen er så ekstremt latterlig højt, at man dårligt tror sine øjne.

For at komme over vejen, så gælder det om ikke at få øjenkontakt med nogen og så bare gå i et roligt tempo.

Alle dytter som sindssyge, men det skal man blot ignorere og så bare gå.

Det tager lige nogle dage før man forstår systemet, men så går det vældig fint.
Men hver gang man møder andre vesterlændinge, sender man et indforstået blik med himmelvendte øjne, som vel betyder noget i retning af "I guder et sted og tak fordi jeg også denne gang kom levende over vejen" ;-)

Vi tog en dagstur ud på landet og så lidt af de 250 km tunneler som Vietnameserne byggede for at forsvare sig mod, først Franskmændende og senere Amerikanerne.

Jeg havde ingen kvaler ved at gå ned i gangene og regnede det ikke for noget, men da først jeg mærkede jord og mørke omsluttede mig, så blev jeg sgu bange. Det er egentlig mærkeligt, da jeg har lavet mange sindssyge ting i mit liv. Men de små klaustrofobiske gange var for meget for mig. Så 10 meter var hvad jeg kunne holde til.

Tænkt at folk levede der, nogle mere end 15 år, i tre etager under jorden, i et sindrigt system der holdt giftgas, bomber og meget andet ude. De havde endda et system, hvor de under jorden kunne svømme ud i Saigon River. Temmelig vildt!

Jeg kunne ikke andet end at blive inspireret til at lave to videoer om Guerilla Marketing, som du kan se her: (Og du kan fornøje dig med at se min dejlige kone få sparket jord i hovedet af vores frække søn)

Og så får du lige et billede af lillemor der skyder AK47 ;-) (Hun slår mig forøvrigt ihjel hvis jeg kalder hende det ;-)

 

Konen min går amok
 

I Ho Chi Minh City skulle vi interviewe Mogens. Han driver en cafe i byen og har forsøgt sig med flere ting fra at eksportere guitarer til Danmark, starte isterningposen op i Vietnam og en del mere.

Men nu er han så blevet ejer af en cafe og hans plan er at installere computere, så han kan udvide med folk der vil på nettet.

Det kom der et godt interview ud af, som du kan se her. 

Så gik turen til Hanoi. Her mødte vi Per som driver firmaet betfilter.com

Betfilter er et værktøj der kan installeres af ludomaner, som så ikke kan gamble på nettet.

Per fortalte sin meget fascinerende iværksætterhistorie og hvordan han fik startet firmaet op og hvordan han har tacklet de mange udfordringer ved at drive virksomhed i Vietnam.
Her kan du se interviewet

Det er sjovt at være i Vietnam, varemærker er ikke lige noget man beskytter og hvis man ikke direkte kopierer, så lader man sig let inspirere:

Så tog vi ture til Halong Bay, det regnes for et af verdens nye 7 vidundere og det er ufatteligt smukt.
Jeg lavede en video om hvordan man kan bruge sin viden på andre måder og selvom du ikke gider at høre om det, så se hvor flot der er:

 
 
Der er sikkert meget andet vi har oplevet, men tiden går alt for hurtigt, med lige dele arbejde og fornøjelse.

I morgen flyver vi til Thailand, hvor vi skal snakke med 3 spændende iværksættere.
Hold dig munter.

De bedste hilsner

Martin