Lønomkostninger: Historien om de 130 kr., som bliver til 280 kr.

Personaleomkostninger og herunder de sociale omkostninger har igennem de seneste årtier udviklet sig fra i hovedtræk at dække over feriepenge, atp og sygefravær til i dag at udgøre et virvar af ordninger, som kan være svære at overskue.

En arbejdsgiver, der er af den opfattelse, at man aflønner sine medarbejdere med kr. 200,- pr. time, betaler således reelt kr. 280,- mens medarbejderen oplever kun at få kr. 130,- udbetalt! Hvem er det, der sidder med til bords og tager for sig af retterne, når du forhandler løn med dine medarbejdere?

1.      Skatten er høj:

Min erfaring fortæller mig, at der i mellemindkomstområdet typisk betales ca. 35 % i skat af bruttolønnen – selvfølgelig varierer det lidt ud fra de individuelle skattefradrag, pensionsordninger og skattefrie tillæg.

2.      De sociale omkostninger er på samme niveau:

De sociale omkostninger dækker over ferie, 5 feriefridage, fritvalgsordning, pension, fravær/sygdom, uddannelses- og kompetenceudviklingsfond med mere og er derfor svære at gøre op. Når vi fortæller virksomheder, at de sociale omkostninger rent faktisk udgør ca. 40 %, har de svært ved at tro, at de hørte rigtigt. Der er selvfølgelig variation i de sociale omkostninger alt efter, om man er under overenskomst eller ej. Her skal nævnes nogle af de ekstraomkostninger, som er gældende, hvis du har indgået overenskomst.

5 feriefridage 2,4%

Fritvalgsordning 1,7%

Pension 9,7%

DA/LO uddannelsesfond 0,2%

Kompetenceudviklingsfond 0,2%

I alt 14,2%

Se de aktuelle personaleomkostninger gældende for 2015 for timelønnede og funktionærer på dette link: http://viborgloen.dk/satser-og-overenskomster

Der er en vis forståelse blandt danske virksomheder for, at der skal indbetales til ferie- og pensionsordninger, lovpligtig arbejdsskade o.l. Dog opgiver mange at følge med, når de modtager de kvartalsvise opkrævninger under overskriften ”Samlet betaling”.

”Samlet betaling” udgør i dag et pænt stort beløb, og der opstår ofte en forståelig irritation, når de opkræves, og arbejdsgiverne på stående fod har svært ved at huske begrundelsen for dem. Dette afføder naturligvis mange uddybende spørgsmål til vores hotline.

Hertil skal lægges de mange opkald fra virksomheder, der måske ikke aktuelt har medarbejdere, og derfor ikke forstår, at opkrævningsgrundlaget stammer fra det foregående kvartals atp-indbetalinger.

Se mere på: http://viborgloen.dk/blog/category/vejledninger-loenbehandling/

Hvilke omkostninger har du som arbejdsgiver indflydelse på?

Det er dig som virksomhedens indehaver, der bestemmer, hvilken løn, der skal gives. I Danmark er det en udbredt opfattelse, at vi har en lovbestemt mindsteløn. Det er IKKE korrekt!

Det er rigtigt, at den aktuelle mindsteløn indenfor overenskomstområdet DI/Dansk Erhverv er ca. 111 kr; men det betyder ikke, at man ikke kan aftale en løn på f.eks. 90 kr. i timen. Det er som udgangspunkt, hvad der kan opnås enighed om mellem dig og dine medarbejdere, der er gældende.

Et andet stort og overset omkostningsområde er fravær. På det private arbejdsmarked ligger det gennemsnitligt på ca. 7 %. Det er min erfaring, at man ledelsesmæssigt kan opnå rigtig gode resultater ved at følge området tæt. Husk også at få trukket korrekt i lønnen og søge om refusion rettidigt.

Et tredje område, som jeg vil nævne er administrationen af ferie. Mange virksomheder snyder sig selv i forbindelse med ferieafholdelse og glemmer at trække medarbejderne i løn.

Brug Bluegardens Dataløn modul ”Fravær & Refusion”, der sikrer dig korrekt refusionsanmodning og se mere om beregning af korrekt feriepengegrundlag på http://viborgloen.dk/blog/category/vejledninger-loenbehandling/

Husk således, at enhver ekstra direkte lønomkostning udløser en betragtelig meromkostning…