Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Vil gerne investere for andre, men hvordan i praksis?

Side 1 ud af 2 (12 indlæg)
Tilmeldt 26. Jan 08
Indlæg ialt: 1259
Skrevet kl. 10:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg har 10 års erfaring som fuldtids daytrader, og ved nogenlunde hvad jeg laver. Jeg har dog indset at det måske er nemmere at skabe et overskud jeg kan leve af hvis jeg går ind og administrerer nogle større beløb for andre i sikre papirer.

Jeg regner med at kunne skaffe en rente på 11% hvilket nok er attraktivt for nogen (plus min egen provision), men hvordan gør jeg dette i praksis?

Er der en broker (helst i USA) hvor jeg kan oprette mig og få f.eks. 10 konti jeg administrerer, hvor skatte oplysninger sendes til den specifikke kontohaver hvor penge der trækkes ud sendes via mig, eller hvordan vil det foregå? (jeg skulle jo gerne kunne sikre mig min provision).

Er der nogen med viden om dette område der kan hjælpe mig videre?

Tilmeldt 26. Jan 08
Indlæg ialt: 1259
Skrevet kl. 12:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Bump

Er der ingen der har viden om dette?

Mvh

Fra Korsør
Tilmeldt 26. Feb 09
Indlæg ialt: 5072
Fra  Sliknet Thai-invest aps Skrevet kl. 14:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Selv om du uden tvivl er dygtig Smile tror jeg det er mere end op ad bakke for sådan et arrangement.

Ville du selv overlade din formue til totalt ukendt person ?

Jeg tror også der er en lang række krav du skal overholde ihh til dansk lovgivning omkring formueforvaltning, sikkerhedsstillelse mv.

Fra München
Tilmeldt 7. Jan 10
Indlæg ialt: 78
Skrevet kl. 17:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Det kan være Mr. A. har nogle i sin private kendskabskreds der er interesseret ?

Anyway, kan man ikke bare oprette konto til dem i deres navn og adresse, hvor du så får login, og kan styre kontoen på den måde ?

I kan jo lave en skriftig aftale om betingelser m.m. Og skal det være ekstra fint kan I underskrive kontrakten sammen med en advokat, hvilket øger sikkerheden af kontraktens gyldighed.

Den lovmæssige side af sagen, kan jeg desværre ikke udtale mig om. Dog skal kunden selv afregne skat af gevinst osv.

Fra København
Tilmeldt 22. Sep 10
Indlæg ialt: 193
Fra  Rådgivningsfirmaet Esben Christensen Skrevet kl. 19:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Mr. A

At investere andres penge er noget, som myndighederne har meget fokus på. Du beskriver ikke dit set-up i detaljer men umiddelbart vil jeg mene, at der er en væsentlig risiko for, at din virksomhed vil være enten et investeringsforvaltningsselskab eller et fondsmæglerselskab. Begge dele kræver godkendelse (og kontrol) af Finanstilsynet. Hvis din virksomhed kommer under Finanstilsynet, må du regne med masser af administration og opbygning af store systemer og du får helt sikkert brug for meget specialiseret rådgivning for at din virksomhed ikke dør inden den er kommet igang. Hvis du er nysgerrig efter hvad kravene er, kan du læse mere på Finanstilsynets hjemmeside. Du kan også kontakte tilsynet for et indledende møde.

Hvis du mener det seriøst og har den kapital, der skal til for at gøre det her rigtigt, bør du starte med at finde en god rådgiver, som kan forklare dig hvad der skal til. De gode rådgivere på dette område er ikke billige, du kommer ikke meget længere end et indledende møde for 10.000 kr. og nogle 100.000 kr. kommer du let af med, inden du kan gå i gang med at få kunder i butikken. Hvis du er interesseret, kan jeg godt give dig et par navne på revisorer, som er specialister i fondsmæglervirksomhed og lignende virksomheder, og som har gode relationer til Finanstilsynet.

Hvis du ikke har den nødvendige kapital, men ønsker at gøre dette seriøst og rigtigt, så er det gode sted at starte, at opbygge interesse for din ide, og det gør du ved, at opbygge en trading record, som dokumneterer, at du kan levere gode investeringsafkast, den skal gerne være efterprøvelig og meget gerne revideret af en anerkendt revisor.

Hvis du kan sandsynliggøre, at der vil være kundeinteresse, kan du overveje at lede efter en eller flere investorer, som vil investere i din virksomhed, så du får råd til at bygge administrationen op, så du kan begynde at tilbyde dit produk til kunder.

Med venlig hilsen

Esben Christensen
www.esbenchristensen.dk

Tilmeldt 24. Mar 07
Indlæg ialt: 20
Skrevet kl. 20:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Meget spændende, jeg arbejder selv i en markets afdeling i en af de største banker herhjemme. Det er et hæftigt reguleret område, hvor du skal tænke bredere end bare trading. Alle asset managers udbyder som grundlag for deres forretning, sammensætningen af en langsigtet portefølje. Jeg tror det er uhyre sjældent at man basere sin kapitalforvaltning alene på baggrund af trading, men det ville være et ekstremt stærkt konkurrence parameter hvis du kan skabe et merafkast på baggrund af tradingaktiviteter.

Jeg har selv tænkt på at "alternative" investeringsideer kan give et markant bedre afkast end ved bare at justere lidt i en portefølje hvert halve år.  Så hvis du kommer videre med det så post gerne her.

Tilmeldt 24. Mar 07
Indlæg ialt: 20
Skrevet kl. 20:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Måske en Light udgave kunne være at starte en investeringsforening, jeg tror det vil være langt mindre reguleret end et investeringsselskab. Her kunne man opdele foreningens midler som: 20% trading, 60% lang port. og de sidste 20& til alternative investeringer.

 

Forhindringen er selvfølgelig at få indskudt en tilpas mængde kapital i foreningen.

Tilmeldt 4. Jul 08
Indlæg ialt: 87
Skrevet kl. 09:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja jeg kan som de andre sige, det er ikke bare at gå igang med.

Jeg arbejder/har arbejdet som dealer/inv. rådgiver i Danske banker, og det er mange regler og krav som skal overholdes.

Og har selv tænkt på at starte op for mig selv, og har kontakt til et par stykker som gerne ville skyde lidt penge i. men har været afventende fordi det er dyrt at starte rigtigt op.

Men har også tænkt på et investeringsselskab. ellers skal du ud i og lave en Hedge Fund hvor du så forvalter det igennem der, så kan du også tage din Prov/fee der igennem. 

Fra København
Tilmeldt 22. Sep 10
Indlæg ialt: 193
Fra  Rådgivningsfirmaet Esben Christensen Skrevet kl. 10:03
Hvor mange stjerner giver du? :

ambient:

Måske en Light udgave kunne være at starte en investeringsforening, jeg tror det vil være langt mindre reguleret end et investeringsselskab. Her kunne man opdele foreningens midler som: 20% trading, 60% lang port. og de sidste 20& til alternative investeringer.

 

Forhindringen er selvfølgelig at få indskudt en tilpas mængde kapital i foreningen.

Investeringsforeninger er i den grad gennemregulerede, hertil kommer div. krav og indberetninger til Skat, særligt hvis man ønsker at investorerne kun skal være skattepligtige af evt. udlodninger og realiserede avancer, i så fald skal foreningen udlodde et beløb svarende til minimumsudlodningen, hvilket kræver et ret avanceret system, at holde styr på (særligt hvis der er mange handler).

Med venlig hilsen

Esben Christensen
www.esbenchristensen.dk

Tilmeldt 26. Jan 08
Indlæg ialt: 1259
Skrevet kl. 10:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for info...

Jeg havde nok håbet på at der var en nemmere løsning med færre krav. Jeg havde en forventning om at der var børsmæglere der tilbød nogle "administrerede accounts" hvor jeg som hovedejer kan flytte penge og tage min provision, men hvor skatteregnskabet hang på kunden (og han ville vel kunne fratrække min provision som handelsomkostning?)

Kan man evt. undgå at lave et investeringsselskab og så administrere enkelt konti og som en svarede, lave en kontrakt der siger hvilken provision jeg skal have. Vil det give mig store problemer? Det bliver ikke nemmere at finde kunder, det bliver til mange logins man skal gemme, og vil kunderne have medinflydelse, vil de betale min provision...

Det kan godt være det er opad bakke.

 

Side 1 ud af 2 (12 indlæg)