Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hjælp til Konkurs

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Fra Skødstrup
Tilmeldt 28. May 10
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 15:34
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,2 stjerner givet af 5 person

Hej.

Dette er mit første Amino indlæg. Efter længe at have været "medlem" af Amino, kan jeg ikke holde fingerne fra tastaturet. I en flot opfordring fra Martin om at hjælpe iværksættere, som er på vej eller er endt i konkurs, må jeg krumme tæer over nogle af de indlæg som kommet ind. Her er Kloge-Åger i overtal, der nærmest hovere over andres tab. Hold op! Vær konstruktiv. 

Forestil dig overskriften "hjælp til iværksættere på randen af konkurs". 90% af dem der læser de følgende sider, har behov for hjælp og håber desperat på, at der mellem linjerne er netop det, der kan redde dem.

Jeg har selv været der!

Følelsen af konstant feber. En hovedpine der ikke forsvinder. 20 min. søvn i døgnet. Jeg kunne fortsætte....

For det første er der ingen udenforstående, der kan give en fornuftigt og sammenhængende forklaring på hvorfor det går galt. (man kan altid være bagklog) En konkurs kan have mange årsager, uforskyldt og selvforskyldt.

Hjælp i en konkurs situation kan være mange ting. Jeg kan ikke liste dem alle op her, men jeg kan fortælle hvad der hjalp i min situation:

1: Erkendelse.

Der kommer et tidspunkt, hvor man må erkende, at slaget er tabt. Indse det, tag tabet og kom videre. Gør du det kan du arbejde på en løsning, der afbøder virkningerne af en konkurs.

2: Åbenhed.

Du havde succes, du havde anerkendelse og identitet. (Det er sådan vi alle gerne ser os selv). Du "dør" ikke af at erkende nederlaget. Indrøm det og inddrag din nærmeste og dit netværk i situationen. Tro mig, du vil møde så meget hjælp og anerkendelse. (ægte kærlighed og ægte venner).

3: Søg professionel hjælp.

Afhængigt af hvor stor et "nederlag", du har mødt er det vigtig, at du ikke giver efter for dårlige løsninger. Brug revisor og/eller advokat bistand. Er du velforberedt kan et kort intro møde med f.eks. en advokat give dig et lille overblik over dine handle muligheder.

I min egen situation oplevede jeg, at der var flere i min omgangskreds, "som havde været der". Det var en stor hjælp. Dels at de fik mig til at indse de 3 punkter men de var også levende beviser på, at livet fortsætter og den næste begyndelse kommer lige efter en slutning. 

Min egen erfaring har også været, at kreditorerne som regel er realistisk. Kort sagt er du mere værd for dem i live. Som jeg oplevede med SKAT, "det nytter ikke at klemme dig helt, så går du jo bare ind på kontoret ved siden af, og skal leve af offentlig ydelse resten af livet. Nej, vi skal lave en god skatteyder af dig"

Det værste ved at have oplevet en konkurs, er egentligt alle dem der ikke har!   

Husk: Du kan tabe alle dine værdier, og de kan genskabes. Du kan tabe i kærlighed, og den kan oftest erstattes. Taber du derimod forstanden, kan den som regel ikke findes igen. 

Jeg håber, at denne blog vil blive brugt konstruktivt.

Pas godt på dig selvSmile

 

Tilmeldt 10. Nov 10
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 15:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Rigtig godt indlæg, thumps up fra mig Smile

VH Salgskonsulenten

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)