Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Sælger søges: System til afholdelse af IT-prøver m. anti-snyd

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Fra Odense
Tilmeldt 4. Mar 09
Indlæg ialt: 754
Fra  Codemagic (Sitemagic CMS) Skrevet kl. 22:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer.

Jeg søger en eller flere sælgere, der er interesseret i at hjælpe mig med at afsætte et nyt produkt mod betaling.

Produktet

Produktet så første gang dagens lys i 2008, da en skole bestilte en løsning til afholdelse af IT-prøver. Udfordringen var dengang at sikre, at elever ikke kunne snyde, ved at tilgå egen data. Produktet blev produceret, og fandt siden vej til endnu en skole.

Den nye udgave kalder vi Linos GoSchool. Det består af en USB stick som indsættes i computeren, som herefter tændes. Computeren starter op i en modificeret udgave af Ubuntu Linux, som kun indeholder kontorpakken Open Office 3.2. For at få adgang til data fra eksempelvis harddisk, CD, floppy, USB-sticks, hukommelseskort, netværk eller lignende, kræves en adgangskode. Eleven har således kun adgang til de data, skolen tillader.

USB-sticken indeholder to diske. Den ene disk indeholder GoSchool. Den anden disk er en speciel data-disk, der kan tilgås både i GoSchool og i fx Windows. Det gør det nemt for skolen at overføres data til/fra USB-sticken, fx før og efter en eksamen.

Klik her for at se en kort video-demonstration (uden lyd).
Den pågældende video viser ikke det særlige data-drev (det var en tidlig beta).
Ligeledes er kun skriveprogrammet i OpenOffice installeret, hvilket skyldes at det er en speciel-tilpasses løsning til en eksisterende kunde.

Salg af Linos GoSchool

Linos GoSchool USB stick + Boot CD sælges til kr. 500 pr. stk. excl. moms.
Prisen er dog kr. 400,- ved køb af 10 styk eller flere.

Sælgere tilbydes kr. 150,- pr. solgt pakke. Min erfaring viser at mindre skoler (50-100 elever) køber ca. 20 stk. At få foden indenfor hos en større skole eller måske kommune, kunne derfor blive rigtig interessant.

Jeg ønsker at sælger er selvstændig/freelancer, så dit arbejde kan aflønnes via fakturering. Jeg ønsker ikke at bøvle med ansættelse og lønadministration.

Er du interesseret, så giv endelig lyd.
Det kan evt. blive muligt at downloade en CD-udgave af produktet, så I kan se hvad det går ud på.

Fra Odense
Tilmeldt 4. Mar 09
Indlæg ialt: 754
Fra  Codemagic (Sitemagic CMS) Skrevet kl. 11:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Jeg giver lige min tråd lidt opmærksomhed igen. Jeg fik trodsalt skrevet den noget sent i går aftes, og fik derfor kun en enkelt henvendelse.

Fra Århus
Tilmeldt 2. Aug 08
Indlæg ialt: 189
Skrevet kl. 09:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jimmy

Vi arbejder i forvejen med flere danske kommuner omkring Ubuntu i skolerne, og der kommer en del flere til i 2011.

Jeg skal ikke udelukke, at de kunne finde noget som dette interessant, og vil gerne tage det med til dem.

Lad os snakke sammen om det engang i det nye år ;-)

Fra Odense
Tilmeldt 4. Mar 09
Indlæg ialt: 754
Fra  Codemagic (Sitemagic CMS) Skrevet kl. 09:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Martin.

Det lyder fantastisk. Jeg vil se frem til en snak i det nye år.
Jeg kan naturligvis også sende en demo, så I selv kan se på sagerne.

- Vi tales ved :-)

Fra Silkeborg
Tilmeldt 3. Apr 07
Indlæg ialt: 1958
Fra  Vipindi Skrevet kl. 09:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jimmy,

Vi laver netværk og drift på en del efterskoler, jeg ved ikke om dit produkt kunne være interessant for dem - men vi kan evt. tage en snak om det i januar.

Hvis det er noget der kan bruges på efterskolerne, så vil vi gerne tage det med ud til dem.

Godt Nytår
/Brian 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jimmy

Spændende produkt som helt sikkert har en fremtid. 

At dømme ud fra den normale salgs proces med det offentlige, så er lønnen desværre ikke attraktiv nok til at jeg vil løbe efter det. (Måske derfor du ikke har fået så mange henvendelser)

Måske du skulle overveje at skrue "lønpakken" sammen på en anden måde. 

Held og lykke med salget og godt nytår. 

Jacob

Fra Odense
Tilmeldt 4. Mar 09
Indlæg ialt: 754
Fra  Codemagic (Sitemagic CMS) Skrevet kl. 10:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Brian.

Det ville være guld værd, hvis vi også kunne indgå aftale med en som dig. Det er super når I har direkte kontakt til skolerne, og har indgående kendskab til deres ønsker og behov.

Jeg ser frem til en snak i det nye år :-)

Fra Odense
Tilmeldt 4. Mar 09
Indlæg ialt: 754
Fra  Codemagic (Sitemagic CMS) Skrevet kl. 10:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jacob.

Tak for din feedback.

Der er heldigvis kommet en del henvendelser, så det er positivt. Forhåbentligt kan de hjælpe med at afsætte produktet på en del skoler. Men jeg skal ikke kunne afvise, at man kunne komme bredere ud med produktet via en anden og mere attraktiv lønordning.

Hvis du har et konkret eksempel på, hvordan du mener at en lønpakke kunne skrues sammen, så den ville blive attraktiv for dig, så hører jeg gerne fra dig via en privat besked. Det er klart at jeg er villig til at skrue lidt på nogle parametre, hvis der er udsigt til at produktet kan finde vej til en større mængde skoler og kommuner.

Godt nytår til dig :-)

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)