Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

ADVARSEL: Ingen fleksibilitet med SAS Economy Extra

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 17. Apr 07
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 09:35
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Normalt rejser jeg på turistklasse, men fornylig skulle jeg til New York i 3-4 dage og bestilte en billet på Economy Extra på hjemturen, for så var jeg sikker på den kunne bookes om for et mindre gebyr.

I New York truede en stor snestorm med at lukke byen helt ned og jeg ringede til SAS og bad om at komme hjem en dag før. Prisen var over 6.000 DKK for at booke om. Jeg tænkte at det var en fejl. Måske ville SAS ligefrem være taknemmelig for ikke at skulle betale for min forsinkelse i snestormen og ekstra overnatninger osv.

Jeg forstår ikke hvorfor en kunde skal genereres og afpresses til at betale urimelige ekstra beløb  for en vare man allerede er blevet lovet, når en hver anden servicevirksomhed ville forsøge at hjælpe og fastholde en tilfreds kunde? Men det er måske bare mig der ikke forstår mig på service?

Jeg vil gerne dele svaret fra SAS med jer andre:

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Tak for din mail vedrørende betaling af merpris ved ændring af flybillet. 

Jeg beklager din skuffelse over merprisen – og forstår udmærket, at du reagerer og gerne vil have en forklaring – hvilken jeg vil forsøge at give dig. 

Vi har 3 klasser: Business- Økonomi Extra- og Økonomiklasse. Indenfor hver klasse findes der flere forskellige klassekoder/pristyper.

På Økonomi Extra opererer vi med klassekoderne/pristyperne Y, S og B.

En returbillet til New York på Økonomi Extra koster(uden skatter og afgifter) eksempelvis på B klasse kr. 11.365, på S klasse kr. 16.990 og på Y klasse kr. 20.665.

Ønsker du at ændre din billet, skal der som udgangspunkt betales et gebyr på 214 Euro.

Er der ikke ledig plads på din bookingklasse, som i dette tilfælde var B klasse, vil din billetpris blive opgraderet til den klassekode, der nu måtte være tilgængelig/ledig plads på, og i dette tilfælde var der udelukkende ledige Y klasse pladser tilgængelige – derfor merprisen. Havde det været muligt at reservere en B klasse – havde du udelukkende skulle betale gebyret på 214 Euro. Det har således ikke noget med at gøre, at du på udrejsen rejste på Økonomiklasse. 

Ved bestilling via Internettet informeres der om regelsættet, men måske får man ikke altid læst det nøjere igennem? Du kan ligeledes finde oplysninger om regelsætte på vores hjemmeside, samt læse om de andre fordele, der gives ved køb af billettypen – via følgende link: 

http://www.sas.dk/da/Alt_om_rejsen/For-rejsen/Billettyper/USA-og-Asien/

Jeg håber med ovenstående at have belyst problematikken. 

Du kunne dog måske sidde tilbage med tanken: hvorfor er der ikke tilgængelig plads til B klasseprisen, når det nu er i samme flykabine. Det er der også normalt, men vores ruteansvarlige, som sidder og optimerer og ”skruer” på flyene, gør det ud fra en vurdering omkring udbud og efterspørgsel.

Skulle du i øvrigt have spørgsmål til problematikken, er du velkommen til at kontakte os igen. 

Med venlig hilsen

SAS Customer Relations  

A SAS Scandinavian Airlines Danmark A/S
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg sendte så dette til SAS:

Da jeg købte billetten havde jeg ikke valget imellem B, S og Y – men købte en fleksibel billet, altså en form for forsikring, da jeg forventede at jeg måske fik behov for at ændre returrejsen. Denne forsikring viste sig at være værdiløs.

Situationen var den at en snestorm truede med at lamme trafikken fra Newark den næste dag, og da jeg allerede var færdig med mit møde ønskede jeg bare at komme hjem og samtidig ikke ligge SAS til yderligere omkostninger med overnatninger og forsinket hjemtransport på grund af vejret.

Efter lidt snak med kundeservice tænkte jeg at det var jo fuldstændig tosset at jeg skulle betale så meget ekstra, når nu jeg havde en fleksible billet og der var masser at plads på flyet, men det ville jeg ikke diskutere med den flinke pige i kundeservice, så jeg betalte og regnede med vi ville finde en fornuftig løsning med SAS når jeg kom hjem.

I lufthavnen virkede som om der fortsat var en del ledig plads på Economy Extra. Faktisk blev en del passagerer opgraderet i lufthavnen og om bord på flyet var der stadig ledige sæder.

Jeg kender selvfølgelig ikke fordelingen mellem B, S og Y, men det virker jo lidt påfaldende at der faktisk er en del ledige sæder men tilfældigvis ingen på den ”billige” version som jeg var teknisk berettiget til at ombooke til. Faktisk kunne man nemt få tanken at det fleksible i en Economy Extra (B) faktisk slet ikke eksisterer.

Jeg håber fortsat SAS kan se det uheldige i denne situation og vil rette fejlen.

Ellers mister jeg al tro på SAS og vil fremover kun købe turistklasse billetter – hvor man ikke får mere end man betaler for. Der er heldigvis også andre luftfartsselskaber.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og til sidst kom så det endelige svar fra SAS:

Ved bestilling informeres der om reglerne for billettypen, bl.a. med hensyn til, at får man behov for at ændre kan man risikere, at en merpris vil blive opkrævet, hvis din bookingklasse ikke er ledig. Alle pristyperne i Economy Extra er lige fleksible, men fra flyvning til flyvning kan det variere omkring hvor mange sæder, der sælges til de forskellige priser – og det vil naturligt altid være de billigst, der først bliver udsolgt.

At du kan opleve, at der er ledige pladser – og du alligevel skal betale en merpris skyldes, at der på et givent tidspunkt kan blive lukket for salg af de billigere pristyper. Dette oplever man ikke altid, men det sker når de ruteansvarlige, som sidder og optimerer vores fly – vurderer at der er balance omkring indtægter og udgifter.

SAS’ prispolitik er sammensat ud fra udbud og efterspørgsel.

Beregninger viser ligeledes, at der er en villighed i markedet til at købe Businessklasse og Economy Extra billetter op til umiddelbart før afgang, og dette ligger også til grund for, at vi i visse tilfælde lukker for salg af eksempelvis Økonomiklassebilletter.  

Så der er i dit tilfælde ikke tale om en fejl - men vores prispolitik.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så jeg vil gerne advare mod SAS Economy Extra billetterne, man får ikke det SAS reklamerer med. INGEN FLEKSIBILITET.

Med venlig hilsen

Klaus Juhl

 

Fra Århus
Tilmeldt 18. Feb 06
Indlæg ialt: 4322
Skrevet kl. 09:46
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 3 person

Og hvis flyet havde været helt udsolgt, så havde du vel forventet at de fløj dig hjem i et privatfly uden ekstra omkostninger?

SAS har jo altså kun et begrænset antal pladser pr. afgang, de kan jo ikke bare sætte en ekstra togvogn i rumpen af flyet og udvide på samme måde som man nogle gange kan være heldig at kunne med futtog.

Jeg kan ærligt talt ikke se problemet i det SAS har gjort... Du kunne jo blot have valgt ikke at ombooke til en afgang hvor der kun var dyrere pladser tilbage...

Safeticket - Dit enkle og fleksible billetsystem.

Tilmeldt 1. Jun 08
Indlæg ialt: 284
Skrevet kl. 10:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er helt normalt at selskaberne opererer med forskellige klasser og når du ser prisen stiger over tid, skyldes det også tit forskellige kategorier, hvor de billigste lukker først. Economy extra hos SAS dækker således over visse on-board fordele (mere plads, bedre mad etc.) og et varierende element af fleksibilitet. Den billet du har købt, har således givet dig mere benplads og bedre service mod en beskeden merpris.

Visse selskaber opererer så med Economy flex (mod merpris ved ændring) og Economy full flex (dyrere, men ingen merpris ved ændring).

Du kan jo tilsvarende købe rabatterede business class billetter uden fleksibilitet, hvor du i realiteten kun betaler ekstra for servicen. HVis du gider et stop på vejen, kan sådanne fåes for ca. 15K over LHR eller BRU, altså ikke meget mere end en Economy - knapt så - Flex/extra.

Anyhow, jeg kan godt forstå din frustration. Brussels airlines, har et fint koncept med deres Economy flex billetter, du kan altid tage en tidligere afgang, uagtet hvad du har betalt for billetten, hvis der er plads. Det er jo ganske genialt, for de gemmer en plads på en senere afgang og i de øjeblik flyveren er afgået er varen fordærvet.

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9715
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 11:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Flyselskabernes mellemklasser er en bastard som ikke kan betale sig at benytte. Køb enten de billigste økonomiklasse biletter - eller en rigtig business class billet.

Hver eneste gang jeg har forsøgt mig med de forskellige flyselskabernes mellemklasse billetter er jeg blevet slemt skuffet.

Som regel køber jeg turistklasse når jeg rejser i Europa og business når jeg skal over Atlanten.

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)