Hej Amino. Som nogen af Jer måske ved har jeg også en lille internetbutik. Den er blevet opgraderet lidt, rent teknisk - noget med prisfiler. Prisfiler for automatisk prisopdatering. Det virker i mine øjne rimelig risikabelt. Jeg havde f.eks. en oplevelse for et halvt års tid siden med en kunde der slæbte mig til forbrugerklagenævnet fordi han ikke kunne få en ny fladskærm på 42" for 800kr. Jeg tror nok jeg vandt forbrugersagen, - jeg har ihvertfald ikke hørt noget siden jeg sendte min besvarelse - men jeg synes sgu det var besværligt at skulle sidde og rede trådene ud i sådan en sag. Og det har også gjort mig lidt nervøs ved mine prisfilers pålidelighed samt det samme for det programmel der opdaterer priserne.
Så - er det muligt, rent juridisk, at fraskrive sig hæftelse for de listede priser, såfremt der går helt kuk i det en dag eller min side bliver cracket eller lign ? Det ønskelige ville jo være en situation hvor jeg som udgangspunkt leverer til de priser der står på hjemmesiden, men ved rimelig grimme og dyre fejl kan omgås ved at kunden får sine penge igen og handlen anulleres. Hvis hr. jensen så bestiller en splinterny computer til 50 øre p.g.a. en prisfejl - så generer det mig ikke spor at meddele ham at jeg ikke agter at honorere ordren - men hvad skal der til for at jeg får lov? Jeg er så bange for at der sidder menneskelige webshop-kiggere derude der i ond tro leder efter prisfejl for at gøre "en god handel".
Er der forresten nogen der oplever noget lign. min tv-for-800kr-sag er i velkommen til at kontakte mig hvis I har brug for lidt hjælp. Det er lidt mere kompliceret end som så - det er noget med om det er et genus eller specuskøb - og om kunden har foretaget et erstatningskøb hvis der ikke er blevet leveret. |
Hej Jørgen
Godt indlæg :) Om det rent juridisk er muligt at fraskrive dig hæftelse for fejl i tilbud og listepriser er et godt spørgsmål. Kan ikke umiddelbart finde lovgivning der dækker spørgsmålet helt konkret, ud over nedenfor nævnte §. Men for at være på den sikre side så noter det på din hjemmeside, eller hvor du ellers reklamere for dine tilbud.
Derudover vil jeg lige nævne, at du aldrig vil blive bundet af et tilbud du giver, såfremt den anden part er i ond tro. Derfor er det også meget sandsynligt at du vandt sagen ved forbrugerretten, da vedkommende burde vide, at du ikke ville sælge en fladskærm !42"! for 800 kr. og at det var en fejl.
Dette kan afledes af aftalelovens § 32, stk. 1:
Derfor skal du ikke være bange for at Hr. Jensen takker ja til en computer for 50 øre. Da dette i alle tilfælde ville være en klar fejl og Hr. Jensen ville være i ond tro.
Hvis jeg finder noget mere konkret lovgivning vedr. fraskrivelse af hæftelse for fejl i tilbud, giver jeg lyd. :)
/Skjødt