Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Feedback ønskes for ny ur-webshop

Side 2 ud af 3 (21 indlæg)
Fra Søborg
Tilmeldt 22. Nov 10
Indlæg ialt: 229
Skrevet kl. 12:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen!

Mange tak for Jeres tilbagemeldinger - det kan virkelig bruges!

Glad for at folk kommenterer at designet er simpelt (på den gode måde), og shoppen er nem at navigere rundt i. Det har været vigtigt for os.

De seo-mæssige udfordringer er vi obs på, og tak til fungadgets for at minde os om url problemet. Programmørerne er allerede sat igang for at fikse det!

Som Daniel pointerede, så har det også irriteret mig mht speeden, og den er også sendt videre i systemet.

Angående prisniveauet, så har vi besluttet os for at vi ikke kan matche alle konkurrenternes priser. Der er fordele og ulemper ved at være billigst, og en sparringspartner i udlandet har vist os, at man ikke behøves at være billigst for at opnå succes. Der er andre parametre der (også) tæller.

Og lige en kommentar til priseksemplet.. den shop skilter så ikke med at deres priser er uden told+moms (se 5. punkt på deres faq-side). Kunden får altså en ekstraopkrævning fra Skat når de modtager uret - jeg kunne forestille mig det skaber heftig trafik på support fronten..

Tusinde tak for Jeres feedback!

Mvh,
Troels

Fra Søborg
Tilmeldt 22. Nov 10
Indlæg ialt: 229
Skrevet kl. 12:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Suzanne & whocarez

I fik lige skrevet mens jeg var i gang med mit indlæg.

Angående fragten, så vil den nok blive fjernet. Dvs gratis fragt på alle ure. Skal lige ha' vendt og drejet den noget mere, men vi hælder imod gratis fragt på alt.

Nyhedsbrevet, ja den skal vi naturligvis ha' på  - tak for den!

Og billeder af os/virksomheden... jeg vil jo nødig skræmme folk væk, meeen min bror er fotograf, så mon ikke det kunne lade sig gøre. Photoshop gør jo underværker nogle gange ;)

Whocarez, jeg er ked af at der ikke er noget der frister. Hvilke type ure foretrækker du selv? Vi har sådan set flere ure på vej, men det er en tidsrøver af dimensioner at smide produkter ind i en webshop, så vi har ikke hele repertoiret klar endnu.

Mvh,
Troels

Tilmeldt 28. Sep 09
Indlæg ialt: 49
Skrevet kl. 13:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen

Jeg synes problemet med jeres herre ure er for det første at det er meget blandet, jeg har svært ved at identificere det kundesegment i henvender jer til. 

F.eks:

http://www.urkompagniet.dk/kategorier/herreure/casio-classic-double-lilla-la670wega-6ef.html

Hvilken type person forestiller i jer vil købe det?

Jeg ville personligt nok gå mere efter nogen bestemte typer af ure, f.eks. trendy ure, sportsure og hverdagsure. Alternativt skal i satse på kun at sælge meget billige ure men som det er nu synes jeg det er lidt broget.

Håber det hjælper lidt - web shoppen ser ihvertfald professionel ud og det er et sted jeg ville have tillid til at handle.

PS. Få evt. nogen reviews ind på trustpilot.dk, det tror jeg ikke man skal undervurdere.

Fra Aalborg
Tilmeldt 17. Mar 11
Indlæg ialt: 330
Skrevet kl. 13:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er godt nok en flot side i har fået lavet.

 

Jeg kan især godt lide at man kan læse om alle detaljer for hvert produkt, man kan virkelig se at der er brugt mange ressourcer på at oprette varer.

 

Hvis det skulle gøres endnu bedre, så skulle i lave video præsentation af alle modellerne, hvor i personligt står med profiltøj, logo osv, og sælger produktet, men det kan godt være at dette bliver for tidskrævende.

 

Et punkt jeg umiddelbart ikke synes er godt nok er 'om os' . Hvorfor ikke skrive noget mere om opstartsforløbet og menneskerne bag?

 

Jeg kunne fx bruge et par billeder - hvis man tør lægge navn og ansigt til sit salg giver det meget mere troværdighed.

 

Held og lykke med siden

mvh

Lars Kristensen

Tilmeldt 16. Feb 11
Indlæg ialt: 25
Fra  Testdig.dk ApS Skrevet kl. 13:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Troels

Jeg stiller mig op i køen for at rose jeres sideSmile

Der er dog en lille ting, som jeg har bemærket. I vælger at have knapper med "køb" frem for "Læg i kurv".

Jeg er klart mest til "Læg i Kurv", hvilket der er flere grunde til. Dem der ikke handler så ofte på nettet, kan bliv "skræmt" af "køb" knappen, da de tror, at de har købt produktet, når de trykker på den knap.

Jeg ser sådan på en webshop, at den skal afspejle den virkelige verden. Og der vil du lægge produktet i en "kurv" først og senere hen gå hen til kassen for at købe produktet.

Der er flere argumenter, men kan jo ikke skrive en hel roman.

 

Det kan være, at der er argumenter for det modsatte og dem hører jeg gerneSmile

Mvh

Mikkel

Fra Silkeborg
Tilmeldt 19. Feb 07
Indlæg ialt: 2355
Fra  ZeroCode Skrevet kl. 13:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Troels

Tillykke med shoppen - og velkommen.

Overordnet ser tingene jo fine ud, I skal selvfølgelig have nogle flere mærker, men som du jo selv bemærker, så tager det jo lige lidt mere end en formiddag at lægge produkter op.

Jeg faldt dog over en enkelt ting. Jeg "købte" et D&G Sandpiper og gik i gang med bestillingen, hvor systemet så som standard beregner fragt 59,- for uret. Der er dog heldigvis mulighed for selv at vælge gratis fragt Smile

Hvis i er interesseret i forhandling af Swiss Code Red ure, så er i velkomne.

Venlig hilsen
Ole

Fra Søborg
Tilmeldt 22. Nov 10
Indlæg ialt: 229
Skrevet kl. 14:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Dejlig at få input fra friske øjne! Havde aldrig selv troet at billeder af personerne bag ville betyde noget for folk. Men når I Aminoer bemærker det, så betyder det selvfølgelig også noget for potentielle kunder. Så det må vi ha' på. Så tak til Lars og Suzanne for det!

Mht videoer af alle ure, så er det lige præcist hvad der er på vej Wink. Et problem med de stylede billeder vi bruger nu er, at de nogle gange 'snyder' lidt mht farver og størrelse, og derved potentielt kan komme til at skuffe en kunde der modtager uret med posten. Flere billeder (også båret på et håndled) og individuelle videoer giver forhåbentlig mere velinformerede (tilfredse) kunder.

Hej Ole, tak for velkomsten :)
Den fragt funktion har irriteret mig fra starten af. Det giver et indtryk af at være en brugtvognsforhandler-fidus, at man selv aktivt skal vælge gratis fragt. Derfor hælder jeg som sagt også imod simpelthen at gøre al fragt gratis. Og mht Swiss Code Red så er vi åbne for alt. Vores bekymring går på at binde likviditet på for mange hyldevarmere, så hvis vi kan finde en fornuftig indkøbsløsning, så er vi helt sikkert interesseret. Ikke kun i dine ure, men i det hele taget.

Mikkel, tak for input. Det er hel tiden en konstant kamp at gøre shoppen tilgængelig for folk som min far (der ikke ville kunne handle på 90% af alle shops), uden at det går ud over andre ting. Vi har fx fravalgt alle smarte mouseover-navigationer som udbyderen ville lave for os, af frygt for at vi ville tabe for mange kunder i købsprocessen. Køb/læg i kurv problematikken er noteret, men jeg skal lige gruble over den - evt spørge min far Smile

Whocarez, vi har ikke haft som mål at henvende os til at specielt segment. Ikke med den her shop i hvert fald, men muligvis med nicheshops hen ad vejen. Vi sælger alle slags ure som der er interesse for (måtte lige smide et link ind). Også derfor vi har forsøgt at få lavet et filtreringssystem, der nemt kan vise kunden den type ure han/hun er interesseret i. Alternativt kan kategorilinksne bruges (fx kronograf osv).

Det type retro ur som du henviser til, er rent faktisk bedst sælgende på langt de fleste urshops. Jeg ville ikke selv købe det, men hos især det yngre publikum er de særdeles populære. Men jeg vil da ikke udelukke, at vi med lidt mere erfaring kommer til at ændre på vores sortiment, og derved skabe en mere specialiseret profil.

Puha, det var en lang smøre. Tid til en kop kaffe.

/Troels

Fra København
Tilmeldt 7. Oct 08
Indlæg ialt: 171
Fra  dmeGraphic Skrevet kl. 14:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Det virker lidt ulogisk, at når man har trykket på "herreure", og derefter vil lave en mere specifik søgning, igen skal vælge Køn=Mand.

 

Website: www.DavidMetzon.dk

Direkte mail: dme@dmegraphic.dk

Fra Søborg
Tilmeldt 22. Nov 10
Indlæg ialt: 229
Skrevet kl. 14:32
Hvor mange stjerner giver du? :

dmedme:

Det virker lidt ulogisk, at når man har trykket på "herreure", og derefter vil lave en mere specifik søgning, igen skal vælge Køn=Mand.

 

Noteret! Det er faktisk også fjernet hvis du vælger Mænd i øverste horisontale navigation, men altså ikke under "herreure". Tak for den :)

 

Fra Næstved
Tilmeldt 1. May 11
Indlæg ialt: 16
Fra  Grothe Sprog & Kommunikation Skrevet kl. 15:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Troels

 

Tillykke med jeres webshop. Jeg synes virkelig godt om den – jeg befinder mig godt i webshops, der – som jeres – er bygget simpelt op. Nu ved jeg, hvor jeg kan henvende mig, næste gang jeg skal købe et ur Smile

 

Overvejer I evt. at udvide med flere sprogversioner? Der er gode chancer for at vinde internationale kunder og deres tillid, hvis de kan færdes i webshoppen på deres modersmål – eller et fremmedsprog, de forstår.

 

Hvis I på et tidspunkt skulle få brug for at få oversat shoppen til engelsk og/eller tysk, er I velkomne til at kontakte mig.

 

Held og lykke!

 

Med venlig hilsen

Jannie Grothe – www.grothesprog.dk

Side 2 ud af 3 (21 indlæg)