Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Ekstern investor søges til virksomhedskøb

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 13:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Jeg er i den situation ( se en anden af mine indlæg), at jeg er blevet tilbudt at købe en konkurrerende virksomhed.

I den forbindelse søger jeg investor og gerne kloge penge til at finansiere købet.

Jeg har kontaktet pengeinstitutter og fremlagt sagen, men desværre mener de ikke at de kan påtage sig finansieringen alene. Den nuværende ejer kommer med 30 % sælgerfinansiering og dertil er der knyttet en ganske fair earn-out model. Kendetegnet for alle parter der har set på casen er at de mener at selve sammenlægningen er absolut en klog beslutning, min track record er desværre ikke lang nok.

Da jeg selv købte min nuværende virksomhed for relativt kort tid siden, har jeg bundet mine penge i den. Denne har jeg selv finansieret gennem belåning af mit hus.

Jeg søger derfor en eller flere investorer der skal hjælpe med at finansiere overtagelsen af den konkurrerende virksomhed. Til dette formål anslås det at være nødvendigt med et beløb i størrelsesordnen 2 mio.

Branchen er kendetegnet ved at være en niche, præget af få store spillere og en del mindre aktører. Virksomhederne jeg ønsker at slå sammen, supplerer hinanden i alle aspekter, og der er meget solide synergier ved at slå disse sammen. Min egen virksomhed og den konkurrerende virksomhed har begge mere end 30 år på bagen og er højt respekterede i branchen.

Sælger af den anden virksomhed ønsker ikke at besidde nogen aktiepost men vil bistå med al den viden og støtte der måtte ønskes.

Såfremt det har interesse, send da en besked til mig og jeg vil tage en snak med dig omkring sagen. Dybeste diskretion er et gensidigt krav.

Mvh

Peter

Tilmeldt 16. May 11
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 18:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Peter

Når du skriver l at 

Peter K:
en eller flere investorer der skal hjælpe med at finansiere overtagelsen af den konkurrerende virksomhed.

mener du så en som vil låne dig pengene eller investee som partner?

Hvis det er som partner , så er jeg interesseret, afhængig af hvilken branche det er.

Mvh

Eric

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 06:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Eric,

Jeg søger primært efter en eller flere, som kan stille kapital til rådighed for overtagelse af virksomheden, og som vil indtræde i en bestyrelse.

Den eller de personer som medvirker til finansieringen vil få en procentvis ejerandel af virksomheden, og tilsvarende del i overskudet.

Der vil skulle laves en aftale omkring exit strategi således der er en aftalt tidshorisont for investeringen, og en klar aftale om tilbagekøb af investorens ejerandel.

Jeg har ikke umiddelbart gjort tanker omkring en medarbejdende partner der tager del i den daglige drift.

Mvh/Peter

Fra Birkerød
Tilmeldt 25. Oct 09
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 10:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Peter,

Har du fundet din ønskede investor?

Hvis ikke, så er jeg interesseret! Jeg underskriver gerne en NDA og forventer således at få svar på de spørgsmål der ikke er svaret på endnu via dine indlæg.

Venlig hilsen

Kim Dalgaard-Duus

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 07:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kim,

Min revisor og jeg arbejder pt. med en mulig investor. Der er ikke noget endegyldigt på plads, men der er lavet en værdiberegning på virksomheden der skal købes on en synergi opstilling over det som vi forventer at kunne realisere gennem opkøbet.

Det er en proces der tager lidt længere tid end jeg havde håbet på, men jeg føler at min revisor har gjort et godt stykke arbejde. Nu er det op til investoren at tage en beslutning.

Såfremt der ikke kommer noget positivt ud af det, skal jeg nok give dig besked - der er også en anden bruger på Amino der har rettet henvendelse omkring projektet. I vil begge blive præsenteret for det samme materiale, såfremt det andet render ud i sandet.

Mvh

Peter

Tilmeldt 3. Jun 11
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 09:58
Hvor mange stjerner giver du? :

hej peter,

er du kommet i mål med dit forehavende? umiddelbart lyder ovenstående interessant. skriv venligst til hjfhborg9@hotmail.com såfremt disse linjer finder din interesse.

mvh.

hans 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 13:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Til alle...

Gennem ihærdigt arbejde er det lykkedes at finde en ekstern investor til projektet. Kontakten blev skabt gennem min revisor og indtil videre tegner det lovende.

Mvh

Peter

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)