Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Jeg skal trykke plakat? Hvordan?

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)
Fra Holte
Tilmeldt 5. Jan 11
Indlæg ialt: 552
Fra  Herreaccessories.dk Skrevet kl. 11:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle sammen

Jeg har lovet en Amino at prøve at lave en plakat til hans virksomhed. Han skal have den trykt.

Er der noget specielt jeg skal tage hensyn til?

Jeg laver plakaten i Photoshop med en resolution på 200-300 stykker.

Er der noget med CMYK eller er RBG fint nok?

Andet?

Det er første gang jeg skal lave noget der skal trykkes

På forhånd tusind tak og hav en god dag! Smile

Mvh

David Bograd

Ung grafiker med meget erfaring og de rigtige priser.

Tjek Bograddesign.dk for mere info! 

Tilmeldt 26. Jun 10
Indlæg ialt: 1584
Skrevet kl. 11:57
Hvor mange stjerner giver du? :

DPI skal være 300, og i CMYK.

Der bør ikke være andet ved plakater, ikke der hvor jeg bestiller mine i hvertfald. Men tjek med trykkeriet om de vil have andre ting.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 11:57
Hvor mange stjerner giver du? :

David Bograd:
Er der noget med CMYK eller er RBG fint nok?

Altid CMYK ved tryk..

David Bograd:
Andet?

I den grad.. Husk den skal holde 300 dpi.. Det kommer lidt an på størrelsen - for hvis det er mega stort er det umuligt at holde i billeder osv.. Husk tekst mindst holde dpi'ne..

Derudover husk at holde formatet.. Og typisk med 3 mm beskæring.

Det kan næsten ikke laves i Photoshop - den slags plejer man at lave en Indesign, så man har styr på beskæringen osv..

Håber det hjælper dig :)

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 11:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Mark MK:
Men tjek med trykkeriet om de vil have andre ting.

Du kan altid tage fat i PrinfoHolbæk, hvis du ikke har fundet et trykkeri endnu :)

Fra Odense
Tilmeldt 2. Sep 06
Indlæg ialt: 426
Fra  Sturmglas Skrevet kl. 11:59
Hvor mange stjerner giver du? :

David Bograd:

Jeg laver plakaten i Photoshop med en resolution på 200-300 stykker.

Er der noget med CMYK eller er RBG fint nok?

Andet?

300 dpi er bedst.

Det skal være CMYK :)

Lav den om til en pdf direkte i Photoshop inden du sender til tryk.

Det har jeg gjort masser af gange med rollups og plakater. Der kommer nok en masse der siger det ene og andet mht. skrift og vektorgrafik. Ignorer dem, da det andet let kan lade sig gøre :9

hilsen

Steffen

Tilmeldt 26. Jun 10
Indlæg ialt: 1584
Skrevet kl. 12:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Jannik Hansen:

Det kan næsten ikke laves i Photoshop - den slags plejer man at lave en Indesign, så man har styr på beskæringen osv..

Jeg laver mine plakater i Photoshop, med udemærket resultater. Jeg har indesign, og bruger det til vores brochure, men er ikke så god til det, så jeg holder mig til Photoshop med plakaterne.

Men du har ret, man skal lige huske lidt til siderne, også hvis den skal sidde i et A-skilt eller plakatramme der også ret nemt æder ½-3 cm.

Fra Holte
Tilmeldt 5. Jan 11
Indlæg ialt: 552
Fra  Herreaccessories.dk Skrevet kl. 12:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Jannik Hansen:

I den grad.. Husk den skal holde 300 dpi.. Det kommer lidt an på størrelsen - for hvis det er mega stort er det umuligt at holde i billeder osv.. Husk tekst mindst holde dpi'ne..

Derudover husk at holde formatet.. Og typisk med 3 mm beskæring.

Det kan næsten ikke laves i Photoshop - den slags plejer man at lave en Indesign, så man har styr på beskæringen osv..

Håber det hjælper dig :)

Hej Jannik

Hvad mener du med: "Derudover husk at holde formatet.. Og typisk med 3 mm beskæring."?

Desværre ikke den heldige ejer af InDesign :S

Plakten skal være 800x2000 mm.

Tusind tak for de mange hurtige svar!

Mvh

David Bograd

PS. Hvordan før jeg min profil til at stå som 100% udfyldt? Big Smile

Ung grafiker med meget erfaring og de rigtige priser.

Tjek Bograddesign.dk for mere info! 

Fra Trelleborg, Sverige
Tilmeldt 6. Nov 07
Indlæg ialt: 594
Fra  Catapult Skrevet kl. 19:23
Hvor mange stjerner giver du? :

3-5 mm beskæring er materiale ud over det færdige format på plakaten sådan at når den bliver skåret til så risikerer man ikke en hvid kant hvis skæringen ikke rammer 100%. Det er et must da man ellers bliver nødt til at skære indenfor formatet for at sikre sig mod det.
Bemærk også at alt efter hvad det skal bruges til så skal du holde tekster og andet vigtigt væk fra kanten (hvis det risikerer at blive skjult).
I photoshop (forhåbelig ikke elements) skal du selv lave skæremærker der fortæller trykkeriet hvor plakaten skal skæres, disse kan man sætte automatisk ind i indesign. Ligeledes er tekster lettere at arbejde med der - det er derfor vi der har muligheden vil vælge at bruge det til at lave tryksager i. Men alt koster jo, så sørg for at vide at du har behovet før du evt. kaster dig ud i det program også :)

Fra Holte
Tilmeldt 5. Jan 11
Indlæg ialt: 552
Fra  Herreaccessories.dk Skrevet kl. 22:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for det uddybende svar - lige hvad jeg havde brug for. :)

Mvh

David Bograd

Ung grafiker med meget erfaring og de rigtige priser.

Tjek Bograddesign.dk for mere info! 

Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 08:08
Hvor mange stjerner giver du? :

  Der mangler at blive afklaret en ret væsentlig ting:

Hvordan skal plakaten trykkes?

Når du skriver at den skal være 800 x 2000 mm., så går jeg stærkt ud fra at vi snakker om storformat print.

Her bør du kontakte det trykkeri som skal køre den for dig, da det er forskelligt fra trykkeri til trykkeri præcist hvordan de vil have dokumentet.

Jeg kan fortælle dig hvordan specifikationerne vil se ud, hvis det var hos os du skulle have den - og det vel og mærke var storformat print og ikke offset eller digitaltryk:

- CMYK eller RGB farver. Hvis du har foto m.m. på plakaten, så kan du faktisk med fordel holde farverne i RGB. Det giver et større farverum, men det at modtage layouts med RGB-farver er også KUN noget vi er begyndt på når det drejer som om vores HQ-print - simpelthen fordi vi med de 8-farvede maskiner kan kører i et farverum som er større end ved CMYK. Så derved vil du opnå en lille smule mere farvedybde, hvis du afleverer en RGB-fil i stedet for CMYK.

- Når det er storformat behøver du ikke nødvendigvis at lægge 3-5 mm. til beskæring til dokumentet Når vi modtager et layout som ikke er med beskæring (dette er også kun ved storformat at vi gør det), så skalerer vi simpelthen dokumentet op med 2 mm. i højden og 2 mm. i bredden og så skærer vi 1 mm. af hver af de fire sider når plakaten er kørt færdig - så passer det på målene og du har et motiv som går helt til kanten.

- 300 DPI er primært det vi kræver ved offsettryk og digitaltryk. Når vi er over i foto's eller plakater, så kommer det meget an på hvad det er for et motiv du vil have kørt. Hvis det er et motiv i rene gråtoner og du skal have kørt det i et format op til A3 overstørrelse, så tager vi imod filer med en opløsning helt oppe på 900 DPI for at få alle detaljerne med. Men du behøver ikke at være oppe i den opløsning - og slet ikke når du laver en plakat i 800 x 2000 mm. I den størrelse kan du sagtens nøjes med at holde motivet på 100 eller 150 DPI afhængigt af hvor stor fil du selv syntes er sjov at håndtere. Hvis du er nede på omkring 100 DPI, så plejer vi at køre filen igennem en process, hvor vi så øger DPI-tallet, men uden at gøre billedet mere pixeleret. Dette er især godt til fotografier.

- Hvis du arbejder i Photoshop (hvilket lige skal understreges ikke at være det smarteste til tryksager), så vil vi faktisk helst have layoutet i PSD-formatet og med alle lagene. Så du skal ikke Flatten lagene. Derved vil tekstlag m.m. være bevaret som rigtige tekster og derved blive ombrudt pænere når vi overfører filen til produktionen. Hvis du først begynder at lave en PDF ud af dokumentet, så kommer det meget an på dine PDF-indstillinger, hvor godt resulatetet bliver. Endvidere er der stadig nogle problemer med bl.a. embedding af fonte i PDF'er som kommer fra Photoshop, hvor de i nogle tilfælde bliver konverteret til bitmapgrafik i stedet for at være skrifter, hvilket giver en uskarp og kantet skrift.
Alt dette gælder igen KUN når der er tale om storformat print - ikke ved nogen af de andre trykteknikker.

Det var alt hvad jeg lige kunne komme i tanke om. Du skal selvfølgelig lige være opmærksom på at en PSD-fil med en plakat i der format som du ønsker, hurtigt kommer op på en størrelse der ligger på +300MB afhængigt af hvor mange elementer du har i den. Så lad være med at forsøge at emaile den til trykkeriet - ihverfald ikke hvis det er os som skal køre plakaten Geeked

/Jesper

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)