kære Amino’er Jeg skriver for at høre om I har nogle gode råd til en ikke-designer som har nogle designs jeg gerne vil sætte i produktion. Min langsigtede drøm er, at starte mit eget firma med belysning, glas artikler og andre ting til hjemmet, af eget design. Jeg har udarbejdet et koncept til firma og produkterne som jeg mener er unik efter at have lavet en del research om denne marked. Jeg har p.t. ca 6 -10 designs tegnet til lamper og andre artikler.
Jeg har i mange år beskæftiget mig meget med det æstetiske i min fritid på forskellige måder. Bortset fra det: jeg er snart 43, lektor på universitet, jeg har ingen erfaring specifikt med design eller eget firma, og jeg kan ikke tegne. Sagt på denne måde er jeg godt klar over, at råmaterialerne ikke lyder særlig oplagte.. Men jeg kan ikke få det ud af mit hoved.
Jeg har søgt på lignende indlæg på Amino og fundet nogle gode henvisninger (bl.a. firmaet ’Fabrikator’, ’Design Partners’ og ’Designmaid’ som svarede på nogle lignende henvendelser), og jeg har fundet nogle aftenkurser jeg kan melde mig til (f.eks om ’basic produktionsdesign’, ’start af kreativ virksomheder’). Men jeg går ud fra (?) at firmaer som ovennævnte kræver en professionel portefølje og præsentation som jeg ikke har kompetencer til at lave endnu.
Derfor har jeg følgende spørgsmål:
Hvad ville I anbefale for sådan en som mig som ingen erfaring eller tekniske design kompetencer har (tegning, modellering, cadcam osv):
Jeg har ca 100,000 kr til rådighed til projektet, og er i gang med en opsparingsplan hvor jeg sparer stort set alt jeg tjener udover leveomkostninger. Men har ingen anelse hvor meget det koster at få lavet prototyper osv. Hvad er økonomisk realistisk?
Jeg er i udlandet indtil midt i juli men er meget interesseret i at høre fra en der kan hjælpe med gode råd og/eller produktudviklingsprocessen så jeg kan gå i gang når jeg kommer hjem.
På forhånd rigtig mange tak kerama
|
Hej Kerama
Rent tegnemæssigt har google et gratis program som hedder "sketchup" (http://sketchup.google.com/) Her kan de fleste komme fornuftigt igang med at tegne.. Og kan du se det for dig, kan du også tegne det med tiden. Det behøver heller ikke blive perfekt, men det gør det noget nemmere for dig, hvis du skal hyre en på et tidspunkt som skal rentegne det for dig.
I Vejle har de et åbent værksted hvor man kan arbejde med sine prototyper, måske du kan finde tilsvarende tilbud i dit område?
God kamp, er sikker på at det lykkes for dig!
Dbh
Henrik,