Vi er ved at åbne et lille madsted - grillbar størrelse - og skal indkøbe hvidevarer til køkkenet. Vi har fået et tilbud fra en af storkøkken-leverandørerne og det er temmeligt dyrt. Spørgsmålet er om det kan betale sig at købe consumer-grade hvidevarer, ting som kan købes f.x. i Elgiganten. Selv med det bedste (læs: dyreste) udstyr de har ville det mindst halvere udgiften. Jeg er klar over at industri-versionerne nok er mere holdbare, men hvis vi kan bruge Elgigantens bare 5 år før det skal udskiftes tror jeg det vil være fint. Men det skal selvfølgeligt kunne holde til daglig brug. Køl og frys er vel det samme. Komfur er på gas. Kunne godt tænke mig at høre om der er nogen der har været igennem noget lignende, dvs. startet med forbruger-udstyr og det enten har vist sig at fungere fint nok, eller faldt fra hinanden efter en par måneders daglig brug. |
Inden du køber almindelige forbruger hvidevarer, bør du tjekke, om de lever op til de krav der stilles til restaurant-køkkerner. Fx mener jeg, at der er temperaturkrav til en opvaskemaskine, der bruges til fødevareproduktion, og de krav opfyldes ikke af en 'almindelig' opvaskemaskine.
Så det er ikke kun et spørgsmål om pris, men også krav til fødevaresikkerhed.
MVH
Kirsten