Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Glidende generatiosnskifte - erfaringer?

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Fra Taastrup
Tilmeldt 27. Oct 08
Indlæg ialt: 152
Skrevet kl. 10:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej  Amino'er

I nærmeste fremtid bliver jeg ansat i en lille virksomhed, hvor jeg på sigt skal overtage den i et såkaldt glidende generationsskifte. Udover dette, er intet endeligt aftalt endnu.

Jeg kunne godt tænke mig at høre fra andre omkring glidende generationsskifte.

Jeg har læst mig frem til, at et glidende generationsskifte fx kan iværksættes ved indførelse af stemmeløse anparter for køber. En anden løsning skulle være en udbyttedifferentiering ved en A- og B opdeling af selskabskapitalen (altså anpartskapitalen, ikk?).

Nogen der har erfaring med dette?

Eller skal jeg oprette et holdingselskab, og vil det kunne ”hæftes” på den nuværende ejers holdingselskab/driftsselskabs konstellation? Kan det evt. kombineres med overstående?

Og mht. holdingselskab, skal det have en ejerandel på 10 % af driftsselskabet, før udbytte kan føres skattefrit over i holdingselskabet, men er det 10 % af anpartskapitalen, eller værdien af virksomheden?

Input og kommentarer er også velkommen :-)

På forhånd tak!

Med venlig hilsen

Leon Nielsen

Fra Skodsborg
Tilmeldt 7. Mar 10
Indlæg ialt: 419
Skrevet kl. 10:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej har selv lavet glidende generationskifte - send mig en PM så kan jeg komme med foreslag

Fra Århus
Tilmeldt 29. Jun 08
Indlæg ialt: 97
Skrevet kl. 12:24
Hvor mange stjerner giver du? :
Fra Taastrup
Tilmeldt 27. Oct 08
Indlæg ialt: 152
Skrevet kl. 18:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak - alle to Smile

@Peter, mange tak for linket, det kigger jeg på.

@toogtoerfem, det vil være fint, hvis dine guldkorn også bliver tilgængelige for evt. andre interesserede. Så smid du dem bare ind i tråden.....

Og go' weekend til alle.

Med venlig hilsen

Leon Nielsen

Fra Nordsjælland
Tilmeldt 7. Aug 10
Indlæg ialt: 261
Skrevet kl. 13:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej LeonN,

Der er mange måder at gennemføre et generationsskifte på. Man kan ikke sige at der er en optimal metode, da metoden vil være afhængig af hvad der skal skiftes og hvem der skal skiftes til... 

Jeg vil dog anbefale 1 ting: 

Tag en revisor med på råd allerede nu.  

Det største problem er ofte at revisor først bliver kontaktet i sidste øjeblik, når selve overdragelsen finder sted og derfor ikke kan rådgive om eventuelle nødvendige omstruktureringer.

Jeg har skrevet en kandidatafhandling området. Den beskriver de forskellelige modeller man kan anvende for at gennemfører et generationsskifte. Den har dog fokus på OVERDRAGERS præferencer, og behandler områder som højeste pris, laveste skat osv... Jeg ved derfor ikke meget du (Erhverver) vil få ud af det.  

Du er dog velkommmen til at få en kopi.

Fra Dronninglund / København / Lysekil (Sverige)
Tilmeldt 5. Jun 11
Indlæg ialt: 208
Skrevet kl. 14:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Leon,

Der er to sider af en sådan sag.

Den ene - den tekniske - er du allerede inde på, og her findes der rig mulighed for at få god rådgivning hos kvalificerede og erfarne revisorer og advokater. Sørg for at bruge dem, der har solid erfaring med netop generationsskifter - det er givetvis nogle af de gamle rotter, som er allerbedst i lige det her tilfælde. Der er ikke noget værre end at være i hænderne på en svag fagmand, hvor der bruges for mange timer og rådgivningen halter. 

Personligt ville jeg - hvis ikke jeg allerede havde en fremragende advokat og revisor - tale med nogle stykker, og vælge dem som jeg fandt bedst kvalificerede og især gav den bedste beskrivelse af deres erfaringer med generationsskifte. Føler du ikke, at rådgiveren er helt inde i emnet, så find en anden. For hver god rådgiver er der 7 nogenlunde og 2 elendige :-)

Den anden side af sagen glemmes tit lidt i alt teknikken, men er i virkeligheden mindst lige så vigtig. Det er netop kemien mellem partnere. Tingene kan nemt være lovende, rosenrøde og fine lige nu, men mennesker har det med at ændre sig - og i det pågældende tilfælde er det måske sådan, at du reelt ikke kender personerne særligt godt. Jeg kender til flere tilfælde, hvor tingene har ændret sig så meget - både i positiv og negativ retning - at planerne måtte skrottes og partnerne stoppede samarbejdet.

Generationsskifter indeholder langt flere følelser end mange tænker over. Man siger, at man ikke kender folk, før man har arvet med dem, og lidt det samme er gældende her. Når penge, livsværker og følelser bliver blandet sammen, så sker der ind i mellem nogle overraskende forviklinger. Mit råd herfra er at kende hinanden rigtig godt, før man så meget som overvejer teknikken. Begge parter skal virkelig have en god mavefornemmelse før man går videre.

Blot en tanke - men rigtig god fornøjelse :-)

Venlige hilsener,

Jens

Fra Taastrup
Tilmeldt 27. Oct 08
Indlæg ialt: 152
Skrevet kl. 07:48
Hvor mange stjerner giver du? :

@Revisorblogger og Jens

Tusinde tak for input.

Jo, kemien er også vigtig mellem den nuværende ejer og en kommende ejer. 

For vores vedkommende har vi en løbende dialog, og vi har også mødtes og talt tingene igennem - frit fra leveren. Og det har jeg værdsat meget, og det svinger i øvrigt fint.

Med venlig hilsen

Leon Nielsen

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)