Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvilke selskabstype ??

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 30. Nov 09
Indlæg ialt: 50
Skrevet kl. 20:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Vi er 3 personer som gerne vil starte et selskab som arbejder med synergi.

Vi er meget inspirerte af bogen "tribal leadership"

se

for en hurtig intro.

Nu har vi lavet et sæt vedtægter med det vi mener skal med

for at kunne skabe en stage 4 eller 5 organisation.

Men hvilke selskabstype skal vi vælge for at få et selskab af den form godkendt ? 

 

Her er vedtægterne !

§1 Selskabets navn
    Selskabets navn er ????

§2 Selskabets formål og kerneværdier
    2.1 Selskabets formål er at lave og sælge produkter, som kan skabe synergi og indsigt for
personer, organisationer og samfund.
    2.2 Selskabets kerneværdier er syneregi, indsigt, nysgerrighed og selvudvikling.

§3 Begrænset hæftelse
    Ingen af partnerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk.

§4 Partnere samt kriterier for optagelse af nye partnere.
    4.1 Der skeles imellem aktive partnere og passive partnere. En partner betegnes
som aktiv hvis vedkomme arbejder i selskabet, hvorimod en partner betegnes som passive
hvis vedkomme ikke arbejder aktivt i selskabet. Passivitet  kan f.eks. skyldes opsigelse,
orlov, sygdom eller udeblivelse. Almindelig ferie betragtes ikke som passive deltagelse.

   4.2 Som aktive partner i selskabet optjener man aktivitetspoint for sit arbejde.
   4.3 Som aktive partner kan man kan deltage i selskabets ledelse.
   4.4 Alle aktive partner modtager den samme månedensløn. (Partnerlønnen)
   4.5 Selskabslederen godkender optagelsen af nye partner på baggrund af følgende kriterier
(kaldet for partnerprogrammet):
• Partnerkandidaten skal være medarbejder i selskabet på optagelsestidspunktet.
• Partnerkandidaten betaler et indskud svarene til 3 måneders partnerløn.
• Partnerkandidaten skal have læst samtlige bøger på partnerprogrammets læseliste.
• Partnerkandidaten skal have demonstreret kendeskab til økonomi, investering og
finansiering ved at spille cashflow online og opnået status af business owner.
Se http://www.richdad.com/Secure/Login.aspx?m=webgame
• Partnerkandidaten skal have gennemført mindst 3 siddende ti-dages vipassana meditationskurser. se http://www.dhamma.org
• Partnerkandidater skal have skrevet en eller flere faglitterære bøger og har sam-
menlagt solgt mindst 10000 eksemplarer (For bøger skrevet i samarbejde med andre
forfattere deles antal af solgte eksemplarer med antallet af forfattere).

§5 Udtrædelse for partner.
Ønsker en partner at udtræde meddeles dette skriftlig til direktøren med 3 måneders varsel. Ved udtrædelses tilbagebetales partnerens indskyd.

§6 Selskabets ledelse.
Selskabet ledes af en direktion bestående af 1 direktør.

§7 Tegningsregel
Selskabet tegnes af en direktør.

§8 Selskabets forum for partnerindflydelse.
    8.1 Selskabet forum for partnerindflydelse er et demokratisk hierarki.

Eksempelvis kan et demokratiske hierarki opbygges ved at selskabspartnerne i hver
projekt gruppe vælger en af gruppens selskabspartnere til projektleder. Projektlederne i
hver afdelinger danner en afdelingsgruppe og vælger en afdelingsleder. Afdelingslederne
for selskabet går sammen i en gruppe og vælger en direktør.
Antal af lag i selskabets demokratiske hierarkiet bestemmens af direktøren.

    8.2 Medarbejderne skal være partner i selskabet for at kunne deltage i det demokratiske
hierarki.

    8.3 Lederne for de respektive grupper kan udfordes til valg af en af gruppens partnere.
Derved stemmer den respektive gruppen om hvem af de to, der skal være den nye
leder.
    8.4 Den nyvalgte leder kan ikke udfordes af taberen i de efterfølgende 3 måneder, dog
kan gruppens andre partnere stadig udfordrer lederen.
    8.5 Lederne tager beslutningerne for deres respektive grupper dog skal disse respektere de
overstående lederes beslutninger.
    8.6 Selskabets demokratiske hierarki består af alle selskabets aktive partnere og er selskabets
øverste myndighed.


§8 Fordeling af udbytte.
    8.1 Hver 4 uge modtager hver partner 1 aktivitetspoint for hver af de forgående 4 uger de har været aktiv i selskabet.
    8.2  Lederne får et ekstra aktivitetspoint for hvert lederskabs trin de er på, uanset aktivitet.

Eksempelvis hvis strukturen er som i eksemplet ovenfor, får:
• Aktive partnere 4 aktivitetspoint/måned.
• Projektledere 5 aktivitetspoint/måned.
• Afdelingsledere 6 aktivitetspoint/måned.
• Direktøren 7 aktivitetspoint/måned.
På stiftelsestidspunktet er der kun et enkelt lederskabs trin.
Så i dette tilfælde får:
• Aktive partnere 4 aktivitetspoint/måned.
• Direktøren 5 aktivitetspoint/måned.
  
8.3 Evt. udbytte fordelles til partnerne i forhold til deres optjente aktivitetspoint.

§ 9 Selskabets regnskabsår
     9.1 Selskabets regnskabsår løber fra 1/1 til 31/12.
     9.2 Selskabets første regnskabsår løber fra stiftelsen til 31/12-2011.

§ 10 Majoritet til opløsning af selskabet samt fordeling af likvidationsudbyttet
       10.1 Ved opløsning af selskabet finder bestemmelserne i lov om visse erhvervsdrivende virk-
somheder anvendelse.
        10.2 Beslutning om opløsning af selskabet kræver, at mindst 2/3 af
samtlige stemmer er for forslaget.
        10.3 Alle partnere har en stemme per aktivitetspoint.
         10.4 I tilfælde af opløsning skal selskabets midler anvendes i overensstemmelse med bestemmelsen om fordelingen af udbytte.

§11 Regler for egentid
      11.1 Når udviklingen af et produkt afsluttes og produktet er sat til salg, modtager de medarbejder, som har arbejdet på produktet egentid svarende til 25% af den tid de har brugt
på projektet. Dog fratrækkes egentiden den tid, der bruges på fejlrettelser af produktet.
      11.2 Egentid er tid hvor medarbejderen selv kan bestemme, hvilke idéer og projekter der
arbejdes på, dog har selskabet stadig ophavsret over dette arbejde.
      11.3 Egentiden kan også bruges til uddannelse og kurser, der ligger inden for selskabets formål og kerneværdier.

§12 Regler for partner stipendium
      12.1 Partner stipendium er en del af selskabets kapital som den pågældende partner kan
råde over på selskabets vegne.
      12.2 Partner stipendium kan f.eks. bruges til udstyr og ressourcer som partneren har bruger for på selskabsrelateret opgaver og projekter, de også kan bruges til at købe mere egentid, kurser, uddannelse eller investeringer for selskabet.
      12.3 Partner stipendium opnås ved at 20% af overskudet fra et produkt tildeles
de aktive partnere, som har været med til at udvikle produktet.
      12.4 Partner stipendium fordelles ligelig efter hvor meget tid de enkle partnere har brugt på produktet.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 21:38
Hvor mange stjerner giver du? :

All-technology:
Men hvilke selskabstype skal vi vælge for at få et selskab af den form godkendt ? 

Indrømmet at jeg kun hurtigt har skimmet jeres vedtægter. Men umiddelbart vil jeg tro at I vil få svært ved at få jeres vedtægter godkendte til en af de eksisterende selskabsformer med begrænset hæftelse (SMBA, ApS eller A/S).

Det der svarer bedst til jeres behov er et SMBA, hvor man netop kan fordele udbytte efter andre kriterier end ejerandelse. Men omvendt ser jeg et problem i at man kan medvirke passivt. Netop på det område har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen lagt vægt på at i et SMBA kræves der aktiv deltagelse.

Så den korte vej for jer er nok at sørge for at I opfylder basisbetingelserne for at få godkendt et SMBA.

/Henrik Koudahl

Tilmeldt 30. Nov 09
Indlæg ialt: 50
Skrevet kl. 19:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, så er spørgsmålet hvad selskabet styrelsen mener men aktiv deltagelse,

er en deltager der er syg aktive, hvad med en der er på ferie ? o.s.v.

Måske kan vi kalde det arbejdspoint i sted for aktivitetspoint.

Det giver jo ikke meget mening at udbytte kan f.eks. fordeles i forhold til den af deltagerne ydede arbejdsindsats hvis ikke det er mulig for deltagerne at have forskellig arbejdsindsats.

Så hvordan omskriver vi vedtægterne så de er lettere at få igennem som et SMBA selskab ?

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 20:16
Hvor mange stjerner giver du? :

All-technology:
Det giver jo ikke meget mening at udbytte kan f.eks. fordeles i forhold til den af deltagerne ydede arbejdsindsats hvis ikke det er mulig for deltagerne at have forskellig arbejdsindsats.

Det er netop det som gør et SMBA velegnet for jer. Udbytte baseret på arbejdsindsats fremfor ejerandelse. Mine bemærkninger om passiv deltagelse knyttede sig alene op at jeg bemærkede at "ordet" passiv blev flittigt brugt i jeres oplæg.

Passiv deltagelse dækker ikke over ferie eller sygedom, men mere over at alle skal tage aktivt del i driften i et eller andet omfang.

Prøv at tage fat i Peter-revisor (Amino aktiv) omkring vedtægterne. Han har erfaringer på det område.

/Henrik

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)