Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Folk overholder ikke mødeaftaler. Har du et godt råd?

Side 1 ud af 4 (32 indlæg)
Fra Farum
Tilmeldt 19. Aug 09
Indlæg ialt: 70
Fra  Budgethuset.dk Skrevet kl. 19:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg tilbyder pt. gældsrådgivning på budgethuset.dk.
For at få gang i forretningen, tilbyder jeg pt. et gratis, uforpligtende personligt møde for at hjælpe og rådgive om deres situation.

Problemet er, at ca. 50% af de folk, der booker en tid ikke dukker op!

Jeg spilder min tid og overvejer, hvordan jeg kan få flere til at møde op til den aftalte tid.
Jeg tror ikke, at folk glemmer det, da bookingsystemet automatisk sender en email ud med en påmindelse 24 timer inden mødet.

Nogle sletter i det mindste mødet i kalenderen på selve dagen, mens den anden halvdel, der ikke dukker op, slet ikke ringer, skriver eller sletter mødet i kalenderen.


Gæld er et følsomt emne og derfor tror jeg, at folk aflyser eller ikke kommer, fordi der jo så tages hul på problemet. Så i bund og grund tror jeg, at folk bliver lidt ”skræmte” lige inden mødet.

Jeg har tænkt på, om en pris på f.eks. kr. 99,- kunne gøre en forskel? Måske ville det give lidt mere motivation til at komme, uden at skulle af med en formue.


Jeg har også overvejet, at man kun skulle kunne bestille tid pr. telefon, da en personlig kontakt kan føles mere ”forpligtende” i forhold til en online booking.

Har du et godt råd til, hvordan jeg kan øge antallet af folk, der overholder aftalen?

Fra Aalborg
Tilmeldt 27. Feb 11
Indlæg ialt: 784
Fra  Køreskole Ginnerup Skrevet kl. 19:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Kunne det måske være en idé om du ringer dem op og fortæller dem at de er velkomne.

Måske det, at de har talt med dig giver dem rygrad til at stille op til, hvad de måske føler er en flov storvask.

Fra København
Tilmeldt 1. Jun 06
Indlæg ialt: 6114
Fra  Mikjaer Consulting ApS Skrevet kl. 19:16
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Altså det er jo reelt et salgsmøde du inviterer folk og jeg må da indrømme at jeg ikke føler mig særlig forpligtet overfor en sælger, så jeg ville nok heller ikke melde afbud hvis jeg havde ombestemt mig. Det er jo trods alt dig der bruger min tid.

Sådan ser du det måske ikke ... men det kan du bide spids på at dine would-be-kunder gør :-)

Hvis virkelig du vil være seriøs med det så kom ud og besøg folk istedet, det er sværer at afvise dig når du står i døren og henviser til den aftale de har lavet :-)

Fra Helgenæs, Århus
Tilmeldt 30. Apr 06
Indlæg ialt: 135
Skrevet kl. 19:17
Hvor mange stjerner giver du? :

En idé ville måske være, at fortælle dem på en pæn og forsigtig måde, at det faktisk er for deres skyld, at du ofrer din gratis tid. Problemet er tilsyneladende så stort, at jeg ville kræve 100 - 500 kr for at deltage, som de så får tilbage efter foredraget/mødet.

Mvh.

Klaus 

Fra Odense
Tilmeldt 22. Apr 11
Indlæg ialt: 186
Skrevet kl. 19:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Philippe..

Hvordan ser den Mail ud som du sender til dem.? Måske du kunne lave ændringer i den for at gøre det mere personligt. Jeg synes personligt også at de 99,- kunne være en god idé, det hjælper også dig til ikke at spilde tiden så meget igen, men det er jo et system der bruges ved tandlæger osv. også, så det er nok fordi det virker, spørgsmålet er bare om det lige virker i den her form for møde :S

Mvh.
Alexander

"Mit eneste problem er at jeg ser muligheder over alt, det er hektisk..... Nej det er faktisk også en mulighed"

Fra Dronninglund / København / Lysekil (Sverige)
Tilmeldt 5. Jun 11
Indlæg ialt: 208
Skrevet kl. 19:21
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 4 person

Mikkel Mikjær Christensen:
Altså det er jo reelt et salgsmøde du inviterer folk og jeg må da indrømme at jeg ikke føler mig særlig forpligtet overfor en sælger, så jeg ville nok heller ikke melde afbud hvis jeg havde ombestemt mig. Det er jo trods alt dig der bruger min tid.

Ej, den holder ikke. Melder du så heller ikke afbud, hvis du fortryder din reservation på en restaurant? Uanset hvem man har aftaler med, sælgere eller ej, så opfører man sig ordentligt. Høflighed koster ingen penge :-) Og lige pludselig kunne sælgeren være din kunde...

Selv den mest uforberedte, talentløse og uforskammede telefonsælger får en pæn behandling her i huset. Det er et menneske i den anden ende, og det tager ikke længere tid at afvise på en venlig måde.

Venlige hilsener,

Jens

Tilmeldt 29. May 07
Indlæg ialt: 49
Skrevet kl. 19:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Du skal overveje en SMS istedet for e-mail og så kunne dit tilbud måske strikkes sammen så du fakturerer et beløb ved udeblivelse til accepterede møder. Det afhænger jo så lidt af, hvordan selve mødebookningen foregår.

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Jan 08
Indlæg ialt: 1543
Fra  Sjællands ejendomsservice Toprobot.dk Skrevet kl. 19:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Problemet med gældsrådgivning er nok, at det er et meget følsomt område, som lone skriver.

De fleste tror jeg godt kan bestille en tid, men når den nærmer sig bliver de usikre.

tror det er en god ide at ringe dem op når de har bestilt tid og forklare dem at "det ikke er så farligt" og en hurtig forklaring, om hvad de skal have med af papirer (det er nok deres største problem) da de fleste er derude hvor de ikke har noget overblik.

Fra Dronninglund / København / Lysekil (Sverige)
Tilmeldt 5. Jun 11
Indlæg ialt: 208
Skrevet kl. 19:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Johnny Nielsen:
tror det er en god ide at ringe dem op når de har bestilt tid og forklare dem at "det ikke er så farligt" og en hurtig forklaring, om hvad de skal have med af papirer (det er nok deres største problem) da de fleste er derude hvor de ikke har noget overblik.

Det var lige præcis det, jeg skulle til at skrive :-)

Helt enig.

Fra Farum
Tilmeldt 19. Aug 09
Indlæg ialt: 70
Fra  Budgethuset.dk Skrevet kl. 19:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Alexander,
Min mail ser således ud:

Dette er blot en påmindelse om din aftale med Budgethuset vedr. gældsrådgivning i morgen.

Bemærk, at mødet afholdes i vores mødelokale på Østerbro. Se mere info her:
http://www.budgethuset.dk/moedeinformation.htm

Til mødet bedes du medbringe så mange af disse papirer, du kan:

Lønsedler (Én lønseddel, hvis lønnen er ensartet. Fem lønsedler, hvis den varierer.)
Opgørelse over anden indkomst
Udskrifter fra Betalingsservice (PBS/BS)

Oplysninger om gæld:
oversigt over kreditorer (- dem du skylder penge)
gældsbreve
eventuelle breve fra inkasso
rykkere

Skat:
Sidste årsopgørelse fra Skat
Forskudsopgørelse fra Skat (for i år)

Banken:
Oversigt over betalinger, der er tilmeldt Betalingsservice (PBS/BS)
Oversigt over faste udgifter (for eksempel husleje, vand, el, varme, sport, abonnementer)
Andre væsentlige dokumenter såsom breve fra kreditorer, retslige instanser osv.
Købekontrakter
Afdragsordninger

Jeg ser frem til at se dig.

Mvh.
Philippe Lehmann
Budgethuset.dk

Side 1 ud af 4 (32 indlæg)