Hej Jeg er i færd med at opstarte en helt ny aktivitet i det ApS som jeg er eneejer af. Der er i selskabet kun indtægt fra et par kunder fra en tidligere aktivitet, og denne indtægt er lille. Den nye aktivtiet er ret ambitiøs og kræver så meget af min tid som muligt. Men jeg har altså p.t. kun ganske lille indtægt i selskabet, og min personlige indkomst er p.t. tæt på nul. Landet ligger sådan, at jeg også er ejer af en bolig, jeg lejer ud (jeg selv bor til leje på fordelagtige vilkår). Min ejerbolig lejes ud gennem min enkeltmandsvirksomhed, og friværdien er cirka 85%. Den relativt lille boliggæld afvikler jeg p.t. hurtigt med et 10-årigt realkreditlån som helt dækkes af lejeindtægten fra boligen. Lånet er opfatget af enkeltmandsvirksomheden. Så langt så godt. Jeg er nu i den situation, at jeg gerne vil have tilført noget kapital i mit ApS, så jeg kan hellige mig min nye aktivitet og har driftskapital til at starte den op. En nærliggende tanke er at gøre boliglånet afdragsfrit i en periode, så min lejeindtægt i stedet kan komme ud og arbejde og hjælpe mig med at starte min nye aktivitet i mit ApS. Men lejeindtægt skal der som bekendt betales skat af, og jeg forestiller mig ikke, at jeg bare kan overføre kapital fra min enkeltmandsvirksomhed til mit ApS. Så nu spørgsmålet: Kan jeg på en eller anden smart måde få min lejeindtægt over i mit ApS uden beskatning og dermed tilføre driftskapital til min opstart? Der vil jo under alle omstændigheder skulle svares skat af indtægten (nu blot som selskabsskat eller personlig beskatning, hvis jeg udbetaler til mig selv), så der burde vel ikke være noget dubiøst i det? Eller? Mange tak ... Anders
|
Hvorfor dog alle disse krumpspring?
Du kan uden problemer udlåne kapital til dit ApS.
MvH
Peter