Flot website, flot design, flot banner.
Men pas på med banneret, for det er lidt for prangende. Når man kommer ind på siden, får man den røde farve kylet - BANG! - lige i synet og kan ikke se meget andet. Prøv at drosle den røde farve lidt ned evt. ved at gøre banneret en anelse mindre.
Det er en overbevisende menu-linje.
På forsiden, under LOGO, skal du lige have fjernet center-justeringen, så teksten i stedet bliver venstre-justeret som de andre to tekster til højre. Jeg vil anbefale dig at gøre fonten mørkere, for den lysegrå font kan være svær at læse.
Under Om Os skal du lige tilføje CVR-nummer blot for troværdighedens skyld. I princippet bør du også tilføje telefonnummer. Skaf et pænt, sobert og neutralt foto af dig.
På siden Kompetencer er teksten meeeeget laaang, hele skærmens bredde! Kan du bryde den, så linjerne bliver smallere?
Under kontakt har du fire indtastningsfelter. Er det nødvendigt med Emne, eller kan du sløjfe feltet for at gøre det nemmere for brugerne? Captcha-fonten skal du gøre mørkere, så den er lettere at læse. Fonten for felterne, hvor der står Navn, Email, Emne og Besked ser ud til at være Arial. Hvorfor er Besked-fonten pludselig Times New Roman?
Nederst er der to knapper, Send og Slet Alt. Kan du ikke gøre knapperne en anelse bredere, så der er plads til Slet Alt? Det er der nemlig ikke i Chrome, hvor teksten går helt ud til kanten af knappen.